Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 3. Den athanasianske Bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Indlrdnina,
hvilken vesterlandsk Kirkelærer denhidrsrer. Athauasius, Viflup i Alexaudrien
<-s 373), hvis Navn den boerer, kan af mange Grunde ikke vcrre
Forfatter, blandt Andet fordi dens Indhold, som allerede sagt, forudscrtter
det nestorianste og det eutychianste Kjcetteri, der opkom forst lcenge ester Atha
nasins’s Lsd. Det er forsvrigt ikke urimeligt, at Navnet Ath a nas in s’s
Tro, Vekjendelse, Symbol oprindelig ikke skulde udsige, at den Be
kendelse, sum boerer det, var forfattet af Athanasius, men kun, at den ud
talte den Tro og Vekjendelse, som denne store Kirkelærer, Hovedkjccmperen
mod Arius’s og Macedonins’s Vildfarelser, havde fremsat og hcevdet gjennem
hele sit Liv, og som derfor kunde kaldes hans Tro og Vekjendelse, og at
man forst senere ved en Misforstaaelsc har opfattet Navnet faaledes, som
om det skulde betegne ham som dens Forfatter. °— Foruden Navnet Atha
nafius’s eller den athanasiansse Vekjendelse fik den tredje almindelige Be
kendelse ogsaa Navnene „Den almindelige eller christelige Tro"
..ft’csss caSH’ett" og ~.sMbo?«m („Symbolet: Enhver,
som"). Hint Navn fik den deraf, at den selv gjentagne Gange beteguer sit
Indhold som den almindelige eller christelige Tro (,M<3B clMoliea") og ogsaa
virkelig indeholder denne Tro; med dette blev den betegnet ester sine Begyn
delsesord: „Enhver, som vil blive salig" vult 88,1vu8 688«").
Athanasius’s Vekjendelse eller den tredje almindelige Vekjendelse fremscetter
forst den rette christelige Tro om Gud eller om Faderen, Ssnnen og
den Hellig-Aand i Modsætning til alle de Kjcetterier, som i den gamle
Kirke vare fremstaaede imod denne Tro. Faderen, Ssnnen og den Hellig-
Aand ere paa den ene Side tre forskjellige Personer; paa den anden Side
have de i alle Henseender eet og det samme guddommelige Boesen. Ssnnen
er i Vcesen fuldkommen lig Faderen, og den Hellig-Aand, der udgaar fra
Faderen og fra Ssnnen, er i Vcrsen fuldkommen lig dem begge. .De ere
dog ikke tre Guder, men kun een Gud, een Gnd i tre Personer. Der
efter fremfcetter Bekjendelfen ogsaa den rette Tro om Jesu CH ri s ti,
Guds S s ns, vor Herres Person i Modsætning til de Kjcrtterier,
som i Oldkirken havde rejst sig mod denne Tro. Ehristus er paa een Gang
Gud og Menneske, sand Gud og sandt, fuldkomment Menneske, og har
altfaa to Naturer. Han er dog ikke to, men kun een Christns, og dette
er han „ikke ved den guddommelige Naturs Forvandling til Kjsd, men ved
den menneskelige Naturs Optagelse i Gud", „ikke ved Voesenets Sammen
blanding, men ved Persons-Enhed". Tilsidst gjeutager Symbolet med
faa Ord den Tel af den apostoliske Vekjendelses anden Artikel, som be
gynder med Christi Lidelse og stutter med hans Gjenkomst til Dom
men, for faa til denne sidste endnu at knytte en Vekjendelse af Legemernes
Opstandelse og af Alt, hvad der fslger paa den (den yderste Dom, det evige
Liv og den evige Ild). Ogsaa den tredje almindelige Vekjendelse slutter
sig saaledcs til den fsrste, hvis Gang den fslger, og hvis Indhold den
paa Leddene om Kirken og Syndernes Forladelfc famt Verdens Skabelse af
Faderen noer vcefentlig gjengiser.
Ten athanasillnste Vekjendelse gjor den Christnes Salighed afhcengig af,
at hau har, cerlig og fast tror og hel og uforfalsket bevarer den Tro, fom i
den er fremfat; dens Forfatter havde det Formaal, at fremsatte den rette Tro
angaaende den treenige Gud og Christi Person, saaledes som den christelige
Kirke havde udtalt den under Kampen med Kjcetternc, og at fremhceve og
indstjcerpe, at man for at kunne blive salig maatte have, oerlig og fast tro
og hel og uforfalsket bevare denne Tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
