Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 3. Den athanasianske Bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dcn nthauasianssc Vekjendelsc, 15
Uagtet dm athanasianste Bekjendelse kun var en enkelt Mands Verk,
vandt den dog dels ved det store Navn, den bar, dels ved sin egen Fortrin
lighed efterhaanden megen Anseelse i den vesterlandske Kirke og blev her om
sider almindelig anerkjendt og ifolge heraf ikle alene ostere udlagt for Presterne,
men ogsaa efter kirkelig Anordning lcert udenad bande af disse og af Lcegfolk
og i vid Udstrækning og van forskjellige Mander brugt ved Gudstjenesten. "Om
den store Anseelse, hvori den allerede i det niende Aarhundrede stod i den
vesterlandske Kirke, vidner blandt Andet, hvad der fortcelles om Nordens Apostel
Ansgar sf 865), at han nemlig, da Doden ncermede sig, befalede de Gejst
lige, som omgave ham, at synge denne Bekjendelse for han:, Luther satte
den såa overordentlig hojt, at han i sin Udlceggelse af Profeten Joels Bog
kunde sige om den- „Det athcmasianste Symbol er saaledes affattet, at jeg
ikke ved, om der siden Apostlernes Tid er skrevet noget Vigtigere og Herligere".
Den lutherske Kirke har optaget den blandt sine Bekendelsesskrifter, og i
celdre Tider blev den ogsaa i enkelte lutherske Menigheder paa bestemte Tage
offentlig fremsagt og udlagt fra Prædikestolen. Ligesaa har den engelske og
den fransk-reformerte Kirke antaget den, hin som en Bekjendelfe, hvis „Sand
hed kan bevifes ved de fasteste SkriftvidneZbyrd ", denne som en Bekjendelse,
„som stemmer overens med Guds Ord". Og det Samme gjcelder ogsaa
om andre reformerte Kirker. I den engelske Kirke bliver den desforudcu
paa en Rcrkke Festdage affungen i den apostoliske Bekjendelses Sted. Hvad
den nyere romersk-katholste Kirke angaar, saa folger det allerede af det athana
sianste Symbols tidligere Anerkjendelse i Kirken, at den vedkjender sig det;
dog har den ogsaa paa forskjellige Mander tilkendegivet, at den gjsr dette,
blandt Andet derved, at den foreskriver sine Gejstlige at bruge det ved dens
Gudstjenester. Endelig har den athanasianste Bekjendelse ogsaa i den oster
landste Kirke omsider vundet adskillig Anerkjendelse. Kun have de, som her
have anerkjendt den, ndeladt Ordene: „og Sonnen", i den Scetning: „den
Hellig-Aand er af Faderen og Ssnnen ikke dannet, heller ikke skabt,
heller ikke fodt, men udgcmende", idet man uden Grnnd antog, at de vare
senere indskudte, ligesom de ogsaa ellers have tilladt sig viltaarlige Foran
dringer i den.
Ten athanasianste Bekjendelse er en videre og alsidig Udvikling af den
niccenste Bekjendelfes Bestemmelser angnnende den hellige Treenighed og i
Scerdeleshed den Hellig-Aand, og ligesaa giver den ncermere Bestemmelser
angaaende Christi sande menneskelige Natur og Forholdet imellem den og
den guddommelige, Bestemmelser, som endnu mangle i den niccenste. Den
er saaledes en Forklaring, Udvidelse og Fuldstcendiggjorelse af denne Bekjen
delse og kan betragtes som den modneste Bekjendelscs-Frugt af den gamle
Kirkes Kamp og Arbejde for at hcevde den rette Tro pa« Gud og Christus.
I en Rcekke uovertrceffelig korte, klare, skarpe og fyndige Scetninger udtaler
og fremstiller den den rette Mening og Forstaaelse af det forste Led af den
forste, det forste og andet Led af den anden og det forste Led af den tredje
Troesartikel og vcerner saaledes om den apostoliske Bekjendelse, hvorfor ogsaa
Lnther i sit Skrift om de „tre Symboler" med Rette har kaldet den „et
Forsvcirssymbol for det forste (d. v. s. det apostoliske) Symbol". Just fordl
den i Grunden intet Andet er end en Gjentagelse ns de Dele af dette Sym
bol, hvori Troen paa den treenige Gud og Guds Sons Manddoms-Annam
melse bekjendes, samt af ncrsten alle ovrige Led af det, kan den gjore den
Christnes Salighed afhcengig af, at han har, oerlig og fast tror og hel og
uforfalsket bevarer den Tro, som i den er fremsat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
