Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - II. Den evangelisk-lutherske Kirkes særlige Bekjendelser - 1. Den augsburgske Konfession
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Indledning,
11. Ten elmngeW-lNtherste Kirkes slerlige Betjendelser.
Naar den lutherske Kirke til de tre almindelige Betjendelser, som den
har modtaget i Arv fra den gamle Kirke, endnu har fsjet en Del andre,
for den fceregue Betjendelser, saa har dette sin Grund i, at den har fundet
det nsdvendigt at give en videre Udvikling og ncermere Bestemmelse af den
Tro og Lcere, som den forefandt nedlagt i hine Kirkens celdste Bekjendelfer.
I Lsbet af det Aartusinde, som ligger mellem disse to Klasser af Beken
delsesskrifter, den Tid, fom man plejer at kalde den kirkelige „Middelalder",
var Kirkens sande Udvikling og Fremvcekst i Troens Erkjendelfe og Betjen
delse af den i Guds Ord aabenbaredc Sandhed bleven i mange Maader
Hemmet og forstyrret ved Vildfarelsens og Lsgnens stigende Indflydelfe, indtil
det tilsidst saa nd, somom Guds Ord aldeles var forsvundet af hans Hus.
Den Grundvold, fom var lagt i de tre almindelige Betjendelser, havde man
efterhaanden saaledes overbygget med sine Mennestelcerdommes „Trce, Hs og
Straa" (1 Kor. 3, 12), at den tilsidst var bleven saagodtsom aldeles usynlig
for Menneskenes Ajne. Da var det, at Herren i Luther stjenkede Kirken
en Reformator, et „udvalgt Redskab", ved hvilket han vilde paa een Gang
fsre den tilbage til de gamle Stier, til ny, fuld Tilegnelfe af den Skat af
Sandhedserkjendelse, som var Udbyttet af den gamle Kirkes Troesarbejde og
Troeskamp, og tillige fsre den fremad til nyt Lys, til en ny, klarere og
fuldere Erkjendelfe af den i Ordet aabenbarede Sandhed. Den saaledes af
Herren ved Luther reformerede Kirke, den evangelist-lutherske Kirke, kunde nu,
om den end i Bevidstheden om siu fulde Overensstemmelse med den gamle
rettroende Kirke af Hjertet tilegnede sig hine tre almindelige Betjendelser, dog
ikke loenger i dem alene sinde det fulde, fuldkommen tilfredsstillende Udtryk
for fin christelige Tro og Lcere; den nye Troeserkjendelse, Herren havde
stjenket den, krcevede en ny Bekjendelse, hvori den for al Verden kunde vidne
om den Naade, fom faaledes var bleven den til Del, og tillige aflcegge Vid
nesbyrd mod den Vildfarelsens og Lsgnens Aand, fom i forskjellige Skikkelser
rejste sig mod den evangeliske Sandhed. Paa denne Maade fremkom faaledes
de Reformationstiden tilhorende lutherske Bekendelsesskrifter.
I Aaret 1517 havde Luther begyndt sin reformatoriske Virksomhed i
Wittenberg, og allerede i Lsbet af nogle faa Aar havde Reformationen
trods al Modstand udbredt sig ikke alene over hele Tyskland, men ogsaa
langt ud over dette Lands Grcendser. Under uafladelig Kamp bande med
den romerske Kirke, som i det Store og Hele forkastede Reformationen og
forhærdede sig i sine Vildfarelser, og med Saadanne, som i Begyndelsen
syntes at ville slutte sig til Reformationen, men fnart valgte at vandre fine
egne Veje, vare „de Evangeliske" i disfe Aar ikke blot gaaede stadig fremad
i Sandhedens Erkjendelfe, men ogsaa ved Omstændighedernes Magt blevne
nsdte til i det Idre at ordne sig fom et eget, af Rom uafhcengigt Kirkesam
fund. Da var det, at denne saaledes ved Guds Ord rensede og fornyede
Kirke ved Rigsdagen i Augsburg 1530 fik Anledning til offentlig at fremlægge
sin fsrste fcrlles Troesbekjendelfe, den augsburgfke Konfesfion.
Iblandt Reformationens Modstandere var ogsaa den tyste Kejser .Karl
den Femte. Hans Forssg paa ved Trusler og Tvang at fsre de Evan
geliske tilbage i den romerske Kirkes Skjod og saaledes gjore Ende paa den
ved Reformationen fremkaldte Religionsstrid havde vist sig frugteslofe. Han
1. Den llugsburgste Konfession.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
