- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
17

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Den augsburgske Konfession

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den augsburgste Konfession. 17
Vilde derfor nu forfsge, om ilte Maalet snarere skulde kunne naaes ved en
mildere, forsonligere, mere imsdekommende Optrceden, og sammenkaldte faa
ledes det tyste Riges Stcender til en Rigsdag i Augsburg, hvor de da
blandt Andet navnlig ogsaa skulde som det i den kejserlige „Udskrivning"
heder „raadstaa om Uenigheden angaaende vor hellige Religion og chri
stelige Tro, foråt de forskjellige Parters Tanker og Meninger i dette Re
ligionscmliggende kunne med gjensidig Kjcerlighed, Overbærenhed og Fordra
gelighed blive offentlig hsrte, kjendte og overvejede, og saaledes ved Opgivelse
og Rettelse af, hvad der i den hellige Skrift van begge Sider maatte vcere
mindre rigtigt udlagt eller forstaaet, Sagen vorde bilagt og bragt tilbage til
een enfoldig Sandhed og christelig Enighed, faa vi herefter kunne have og
bevare een ren og sand Religion og faaledes, ligefom vi ere og stride under
den ene Christus, ogfaa famdrcegtigen leve i een christelig Kirke." De
evangeliske Rigsstcender med Kurfyrst Johan af Sachfen i Spidfen be
sluttede at nytte den Lejlighed, som herved gaves dem til offentlig at frem
farte fine „Tanker og Meninger", og Kurfyrsten paalagde Theologerne i Wit
tenberg, Luther, Jonas, Bugenhagen og Melanchthon, at tage de
omtvistede Troeslcerdomme og Kirkestikke under Overvejelfe og fnarest muligt
give ham en Fremstilling af dem, der kunde tjene fom Grundlag for de fore
staaende Rigsdagsforhandlinger. Et Forarbejde til en faadan Fremstilling
var allerede forhaanden i de faakaldte „schwabachste Artikler". I Anledning
af en Religionsfamtale i Marburg, som Hssten 1529 blev afholdt mellem
Luther og en Del andre evangeliske Theologer paa den ene og Schweizeren
Zwiugli og nogle af hans Troesfcellcr paa den anden Side, havde Luther
udarbejdet 15 Artikler, hvori han i Korthed havde fremstillet Hovedpunkterne
i den rene evangeliske Lcere, og disse „marburgste Artikler" vare derpaa straks
efter hin Samtale af Luther, Jonas og Melanchthon blevne videre
bearbejdede for fom et kort Vegreb af den fcelles Tro og Lcere at forelcegges
et Msde af de evangeliske Rigsstcender, fom famme Hsst blev holdt i Schwabach.
Disse faaledes vcefentlig fra Luther hidrsrende og af de evangeliske Stcender
allerede vedtagne „fchwabachste Artikler" benyttede nu Theologerne i Witten
berg. Da Tidens Knaphed ikke tillod dem at udarbejde nogen fuldstændig
ny Fremstilling af alle de omtvistede Artikler, forelagde de Kurfyrsten de
schwabachste Artikler, forsgede med nogle Afhandlinger angaaende Kirkeskikkene,
og dette Arbejde, som efter Kurfyrstens Opholdssted Torgau har faaet Navn
af „de torglluste Artikler", kom faaledes til at danne det vcefentlige Grundlag
for den augsburgste Konfession. Det Hverv, at give dette de wittenbergske
Theologers Udkast den videre Bearbejdelse, som Forholdene paakrcevede, til
faldt Melanchthon. Medens Luther, hvem Kurfyrsten ogfaa havde taget
med fig paa Rejfen til Augsburg, maatte blive tilbage i Koburg, fulgte der
imod Melanchthon med til Augsburg, hvor han uafbrudt var fysfelfat med
det medbragte Udkast, indtil det omsider fik den Skikkelfe, hvori det af de
forsamlede evangeliske Stcender blev vedtaget og overleveret Kejseren. Imid
lertid stod han ikke alene med dette Arbejde; ligesom han stadig raad
fsrte fig med de ovrige i Augsburg tilstedevcerende evangeliske Theologer,
saaledes sendte han ogfaa sit Udkast til Luther, fom erklcerede, at det be
hagede ham scerdeles vel, og at han ikke vidste Noget deri at forbedre eller
amdre, hvad der heller ikke vilde somme sig, da han ikke kunde „trcrde faa
sagte". Da Kejferen af de evangeliske Stcender havde forlangt en latinsk og
en tysk Fremstilling af deres Klager og Meninger, bleve ogfaa Konfessionens
Artikler af Melanchthon udarbejdede paa een Gang i begge Sprog. Paa
Konkordieboaen. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free