- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
19

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Den augsburgske Konfession

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19
Den augsburgste Konfession.
og den 21de om „Helgeners Dyrkelse", Paa denne Konfessionens fsrfte
Hoveddel som Grundvold hviler saa igjen dens anden Hoveddel, hvori
den ncevner de vigtigste Punkter, hvori man paa Grund af den i det Fore
gaaende fremlagte evangeliske Lcere havde seet sig nodt til at afskaffe som
kirkelige Misbrug" adskillige af den romerske Kirkes Skikke og Ordninger.
Denne Del bestaar af fslgende syv Artikler: Den 22de „om begge Skikkelser
i Herrens Nadverd", den 23de „om Presternes Wgtestab", den 24de „om
Messen", den 25de „om Skriftemaalet", den 26de „om Forstjel paa Spiser",
den 27de „om Munkelsfter" og den 28de „om den kirkelige Magt". I
disse 28 Artikler var det altfaa, de evangeliske Rigsstcender paa Rigsdagen
i Augsburg fremlagde „sine Prcedikanters ogsinegen Bekjendelse" eller den Lcere,
som i fuld Tilslutning til den rettroende gamle Kirkes Bekjendelse „af de
hellige Skrifter og Guds rene Ord" hidtil havde vceret foredraget og forkyndt i
deres Menigheder, og som de fremdeles vare beredte til, om det skulde agtes
fornsdent, udfsrligere at forklare „i Overensstemmelfe med Skrifterne^).
Ved Konfessionens Modtagelfe havde Kejseren paalagt de evangeliske
Strender ikke uden hans Samtykke at lade den udkomme i Trykken, og de
havde paa sin Side lovet at efterkomme dette Paalceg. Imidlertid var det
dem ikke forment at meddele den i Haandskrift, og saaledes kunde det da heller
ikke undgaaes, at den allerede for Rigsdagens Slutning uden deres Vidende
og Vilje blev af „en eller anden pengegridst Bogtrykker" udgiven i Trykken
og inden Aarets Udgang forelaa i ikke mindre end 6 tyste og 1 latinsk Ud
gave. Disse private Udgavers Upaalidelighed bevcegede nu Melanchthon
til, omend ikke paa Kurfyrstens Befaling, faa dog med hans Vidende, selv
at besorge en ny Udgave af begge Texter, som ligeledes udkom i Aarets Lob,
og paa denne fulgte saa igjen i de ncermest fslgende Aar flere andre. I
Bestrcebelsen for at lade den i Konfessionen nedlagte evangeliske Sandhed
fremtrcede i sin fulde Renhed, Klarhed og Bestemthed foretog Melanchthon
i disse Udgaver forskjellige Mndringer, fom en Tid lang vistnok endnu kun
vedrsrte Form og Udtryk, men dog allerede vakte adskillig Opmærksomhed og
Misbilligelse. I en ny Udgave fra 1540 gik han imidlertid et Skridt videre.
Glemmende, at Konfessionen hvad Luther stal have mindet ham om
„ikke var hans, men Kirkens Bog", tillod han sig her Forandringer, fom
bersrte felveLceren, saaledes navnlig i den 10de Artikel, fom i denne Udgave
lsd: „Om Herrens Nadverd lcere de, at med Brsdet og Vinen Christi Legeme
og Blod i Herrens Nadverd i Sandhed rcekkes de Nydende". Denne
„anden Udgave", som’ogsaa har faaet Navn af „den forandrede augs
burgste Konfession", blev efterhaanden almindelig forkastet af de Evan
geliske, som da i Modscetning til den fremholdt „den uforandrede augs
burgste Konfession" eller Konfessionen i dens oprindelige Skikkelfe fra 1530
som det ene rette Udtryk for fin Tro og Lcere (fmlgn. Konkb. S. 46 f.)
Den Vilkaarlighed, hvormed Melanchthon saaledes ligefra Begyndelfen af
behandlede Konfessionen i sine Udgaver af den, bevirkede ogfaa, at man ved
dens Udgivelfe i Konkordiebogen ikke vilde fslge nogen af hans Udgaver, men
derimod fsgte at gjengive begge dens Texter efter de oprindelige Haandstrifter,
hvori den i Augsburg var bleven overrakt Kejferen. Om disse Haandstrifter
ved man nu, at det latinske af Kejseren blev medtaget til Briisfel, hvorfra
det senerehen stal vcere bragt til Spanien, det tyste derimod overgivet til
Rigsarchivet i Mainz, hvorfra det fenere i 1546 stal vcere sendt til Kirke
>) Konf. Fortale 2. Slutningsord 8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free