- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
24

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. De schmalkaldiske Artikler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lndledning.
Verden". I den anden Artikel handles om Messen, son: han forkaster som
Offer og som Noget, der stal vcere fortjenstligt i sig selv. Han fremhcever,
at Messen har menneskelig Oprindelse, viser hen til de mange gruelige Mis
brug, den har affodt, og erklcerer sig i et Anhang sirlig imod en af disse
Misbrug, „Helgenernes Paakaldelse". I den tredje Artikel taler Luther
om Stiftelserne og Klostrene. Han vil, at de stulle omdannes til Opdragelsesan
stalter eller inddrages. Den fjerde Artikel handler endelig om Pavedsmmet.
Luther forkaster det aldeles. Paven er kun Roms Hyrde og Biskop, af
ikke stsrre Anseelse, end de svrige Bistofter, og aldeles ikke Christenhedens
Hoved ifslge guddommelig Ret. End ikke det vilde vcere gavnligt for Kirken,
om den for Enhedens Skyld vilde anerkjende Paven som sit Overhoved efter
menneskelig Ret. Luther erklcerer i denne Artikel ligefrem Paven for at
vcere den Antichrift, om hvem Paulus taler i 2 Thesf. 2. At han om
handler Messen, Stiftelferne og Klostrene og Pavedsmmet i den Del af sit
Skrift, der indeholder „de Artikler, fom angcm Chrifti Embede og Gjerning
eller vor Forlosning ", forklares deraf, at han tydelig faa, at de cmfsrte In
stitutioner havde sin dybeste og egentligste Grund i Negtelfen af Synderens
Retfcrrdiggjsrelfe af Troen alene formedelst Chrifti Gjerning, og at de hindrede
Sjcelenes Delagtiggjorelfe i den Forlosning, fom Christus havde erhvervet
dem ved sit hellige Liv og sin Lidelse. I den tredje Del. „de Stykker
eller Artikler, som de Evangeliske kunne afhandle med Lcerde, Fornuftige eller
mellem sig selv indbyrdes", omtaler Luther i en Rcette Artikler de mere eller
mindre omtvistede Lcerdomme. Disse Artikler ere fslgende femten- 1, Om
Synden. 2. Om Loven. 3. Om Boden famt om Papisternes falste Bod.
4. Om Evangeliet. 5. Om Daaben. 6. Om Alterens Sakrament. 7.
Om Nsglemagten. 8. Om Skriftemaalet. 9. Om Bandet. 10. Om
Prestevielfen og Kaldelsen. 11. Om Presternes LEgtestab. 12. Om Kir
ken. 13. Hvorledes man bliver retfcrrdig for Gud, og om de gode Gjer
ninger. 14. Om Klosterlofter. 15. Om Menneskebud. Til disse tre
Dele kommer endnu en Fortale, som Luther forst strev i 1538, da han
lod Artiklerne udgaa i Trykken, og hvori han udtaler sig om Anledningen
til deres Affattelse og Udgivelse.
Hvad angaar Anhanget tilde schmalkaldiste Artikler, saa påaviser Me
lanchthon i dets fsrste Del baade af Skriften og af Historien, at den
romerske Biskop ingenlunde ifolge guddommelig Ret er den Overste over alle
andre Nistoper og Prester, at han ligesaalidt ifolge saadan Ret har Magt
til at indscette og affcette Konger og til at ordne verdslige Riger, og at man,
om han end havde sin Forrang og Overhojhed ifslge guddommelig Ret,
dog ikke maatte vife ham nogen Lydighed, fordi han ved falsk Lcrre og
Grufomhed har gjort sig uvcerdig dertil, ja at man maa modscrtte sig ham
som den rette Antichrift. I Anhangets anden Del vifer Melanchthou,
1) at der ifolge guddommelig Ret ikke er nogen Fvrsijel mellem Viskoper og
Pastorer eller Prester, at derfor ogsaa disse sidste kunne indvie duelige
Personer til Kirkeembeder, scette dem i Band, der leve i «åbenbare Laster,
og aflose dem, der ville bedre sig, og 2) at Magten til at kalde, vcelge og
indvie Kirketjenere saavelsom ogsaa Nsglemagten eller Magten til at forkynde
Evangeliet, forvalte Sakramenterne og fcette i Band og aflose ikke er given
enkelte sceregne Personer, men hele Kirken.
Ikke blot Stcrnderne og Theologerne, men ogsaa Luther selv lagde
megen Vegt paa de schmalkaldiste Artikler og holdt det for meget gavnligt for
Sandheden og den evangeliske Kirke, at de bleve almindelig bckjendte. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free