Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Luthers lille og store Katechismus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Indledning.
saaledes som han havde lcert dette at kjende under Kirkevisitatsen, saa udar
bejdede han mellem Begyndelsen af Juli og September 1529 for disfe den
lille Katechismus. Den store, som han gav Navnet „Tysk Katechismus",
skulde fra nu af tjene til dels at give de Gejstlige felv en grundigere Be
lcerelse om Christendommens Hovedstykker og saaledes scette dem i Stand til
at undervise Folket bedre, dels at give de Viderekomne en fuldstcendigere christelig
Oplysning, medens den lille skulde bruges ved Folkets og Vsrnenes fsrste
Undervisning. Derfor strev Luther ogsaa i den anden Udgave af den store
Katechismus en Fortale til de Gejstlige, ligesom han i Fortalen til den lille
viste tilbage til den store. Forholdet mellem Luthers to Katechismer er
herefter dette, at den store er et Forarbejde for den lille og dens Grund
lag, og det baade efter Indhold og Form, medens den lille er fremvokset
af den store som dens modne Frugt. Derfor kan og maa ogsaa den store
bruges til den lilles Forklaring.
Den store Katechismus har to Fortaler, en stsrre, der, som oven
for sagt, er bestemt for Presterne og forst blev tilfojet ved den anden Ud
gave, og en mindre, hvori Luther handlerom Katechismens Vcerd og Vig
tighed. Paa den sidste fslger (i umiddelbar Forbindelfe med den) ncermest
Texten af de tre fsrste Hovedstykker, „de ti Guds Bud", „vor Troes Hoved
artikler" og „Fadervor eller den Bon, som Christus har lcert os", hvilke
Luther betegner som de nodvendigste Stykker, og dernceft ogsaa, mere
som et Anhang, Daabens og Nadverdens Indstiftelsesord, om hvilte han
ytrer, at det sommer sig, at man ogsaa kjender dem. Derpaa gaar han ind
i en udforlig Udlæggelse af disfe „fem Stykker af hele den christelige Lcere",
hvorved han gjentager deres Tezt, dog faaledes, at han nu giver Nadverdens
Indftiftelfesord efter de tre forste Evangelister og 1 Kor. 11, 23, medens
han der, hvor han fsrste Gang anfsrerdem, giver dem (fornemmelig) efter
Paulus. I den anden og de fslgende Udgaver af den store Katechismus sindes
endnu en fra Luther hidrsrende „Formaning til Skriftemaalet", fom
den fsrste Udgave mangler, og som derfor heller ikke er bleven optagen i
Konkordiebogen.
Om den lille Katechismus kan man sige, at den har gjennemgaaet en
vis Udvikling, idet Luther efterhaanden har foretaget adskillige Forandringer
ved de forskjellige Udgaver. I den Form, hvori den er bleven optagen i
Konkordiebogen og har opnaaet symbolsk Anseelse i hele den lutherske Kirke,
fslger paa Fortalen de fire forste Hovedstykker, „de ti Bud", „Troen",
„Fadervor" og „den hellige Daabs Sakrament", derpaa et Afsnit om , „hvor
ledes man stal lcere de Enfoldige at skrifte", herefter det femte Hovedstykke,
„Alterens Sakrament", saa Afsnittene om, „hvorledes en Husfader stal lcere
sit Tyende at bede om Velsignelse Morgen og Aften", og om, „hvorledes en
Husfader stal lcere sit Tyende at bede Benedicite og Gratins" (eller
Bsn fsr og efter Maaltidet), og endelig „Hustavlen". I den forste af de
tre celdste os bekjendte Former af Katechismen findes kun de fem Hovedstykker
fllmt Bsnnen for og efter Maaltidet. I den anden Form finde vi Fortalen,
de fem Hovedstykker, de Affnit, fom i Konkordiebogen fslge paa Hovedstykket
om Alterens Sakrament, og tre Anhang, nemlig Luthers „Brudevielses-
Bog", hans „Dobe-Bog" og et Stykke af, ham der har Overskriften: „En
kort Mllllde at skrifte for Presten paa for de Enfoldige". De to forste An
hang trceffe vi ogfcm i den tredje Form, medens Luther her i det tredjes
Sted foran Hovedstykket om Alterens Sakrament har fat Afsnittet om, „hvor
ledes man stal lcere de Enfoldige at skrifte". Dette Affnit har efter hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
