Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 5. Konkordieformelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Indledning.
det alvorligt og strengt nok med Lcerens Renhed, van hvilken dog den
lutherske Reformation frafsrstaf havde lagt en fcerdeles Vegt. Striden bles
endnu heftigere, da den afsatte Kurfyrste, Johan Fredrik, fom nu var
bleven lssladt af sit Fangenflab, oprettede for de Lande, han beholdt, et nyt
Universitet i Jena, hvis theologifle Lcerestole han befatte med Mcend, fom
havde hsrt til Interimets heftigste Modstandere. Univerfitetet i Jena
lån i en stadig Kamp med de kurfachsiske Theologer ved Universiteterne i
Wittenberg og Leipzig, der betragtedes som Filippismens Hovedfaser.
De interimistiske Stridigheder bleve faaledes Indgangen til en Rcekke nye Stri
digheder. Medens de felv hovedfagelig drejede sig om „Kirkestikkene", hvor
vidt disfe vare Adiafora eller Middelting (fmlgn. Konkordieformelens 10de
Artikel), drog man under de fortfatte Stridigheder frem de Punkter i Lceren,
i hvilke man fandt, at Filippisterne eller enkelte af dem fornegtede eller idet
mindste affvcekkede den fulde evangeliske Sandhed. Herhen horer for det Fsrste
Spsrgsmaalet om gode Gjerningers Nsdvendighed til Salighed
(fmlgn. Konkordieform. Art. 4); den Strid, fom sortes herom, kaldes den
majoris tiske efter Georg Major, Profesfor i Wittenberg. Fremdeles
var der Spsrgsmaal om den frie Vilje efter Faldet og navnlig om
dens Forhold til Maden, eller om det faldne Menneske har Evne til i nogen
Mon at virke med til Frelfen (fml. Konkordieform. Art. 2), hvilket Sporgs
maal da igjen forte tilbage til Lceren om Arvefynden (fmlgn. Konkordie
form. Art. 1); den Strid, fom drejede sig om disfe to sidste Spsrgsmaal, kaldes
den synergiftifke („Synergisme" d. e. Medvirken). Endelig kom
ogfaa Nadverdlceren Paa Tale. Allerede Luther felv havde maattet for
svare fin Nadverdlcere mod forskjellige Angreb og navnlig mod Schweizerrefor
mationens celdste Ledere, Zwingli og hans Medarbejdere. Derfor havde
ogsaa „de zwinglisie Lcerere straks i Begyndelsen, saasnart Konfessionen i
Augsburg Aar 1530 var bleven opstillet og overleveret Kejseren, ganske sagt
sig lss og stilt sig fra den og overleveret en egen Konfession." Men
senere var Kalvin optraadt fom Reformator i Genf, og ved ham blev
Schveizerreformationen bragt ien ny, noget cendret Retning. Kalvin gav
ogfaa af Nadverdlceren en Fremstilling, som tildels afveg fra ZwingKs og
syntes mere at ncerme sig den lutherske, og denne Kalvins Nadverdlcere
sandt Bifald hos flere af de filippistiske Theologer, der „beflittede sig paa r
sine Ord at noerme sig saa meget, som muligt, til den augsburgfle Kon
fessions og vor Kirkes Form eller Udtryksmaade", men dog forstode „Chrchi
Legemes Ncervcerelse ikke om en her paa Jorden, men kun rsspkeru
det er, at vor Tro, paamindet og vakt ved de synlige Tegn ligesom ved det
prædikede Guds Ord, hcever sig og stiger op over alle Himle og modtager og
nyder Christi der i Himmelen ncervcerende Legeme, ja Ehristus selv med alle
hans Velgjerninger, virkelig og vcesentlig, men dog kun
Filippisterne paadroge sig altsaa Beskyldningen for at hylde en kalmmstist
Nadverdlcere og overhovedet at helde til Kalvinismen. Iscer kom dette
tilsyne i Kursachsen, hvor Filippistsrnes Ledere efter Melanchthons Dsd
(1560) benyttede den Indflydelse, de havde hos Kurfyrst August til at
lade udarbejde og indfsre nye Katechismer og andre Skrifter, r hvilke en
kalvinistisk Nadverdlcere og andre af Filippisternes Meninger foredroges under
Skin af at vcere den cegte Lutherdom („Kryptokalvinisme". d. e. hemmeUg
Kalvinisme). Kurfyrsten lod sig ogsaa en Tid fore bag Lyfet, men sik dog
tilsidst Djnene op og gik nu frem med stor Strenghed mod Filivpckerne, fom
’ Konkordieform, Gr. Forkl. 7. 1. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
