Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 5. Konkordieformelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning,
36
seede lutherske Theologer, som havde staaet mere udenfor den heftige Kamp,
og som havde Uje faavel for de Ensidigheder og Vildfarelser, der fandtes
hos de Stridende paa begge Sider, som for den Forargelfe og den Split
telse af Kirkens Krcrfter, fom den uafbrudte Stridstilstand fsrte med sig.
De vare langt fra at betragte den Strid, som fsrtes, som „blot Misfor
staaelser og Ordstrid"; de erkjendte, at det var „vigtige og hsje Ting",
hvorom der blev kjcempet. Men derfor erkjendte de ogsaa „Nødvendigheden
af. at de omtvistede Artikler af Guds Ord og auerkjendte Skrifter blive saa
ledes forklarede, at Enhver, fom har christelig Forstand, kan forståa, hvilken
Mening i hine Tvistigheder stemmer med Guds Ord og den christelige augs
burgste Konfession, og hvilken ikke". De vilde altfaa, at der skulde opstilles
en ny kirkelig Bekjeudelfe. i hvilken de omstridte Lcereartikler afgjordes, faa
ledes som de maatte afgjsres efter Guds Ord i Overensstemmelse med den
augsburgste Konfession. Jakob Andrea, Professor og Kantsler ved Univer
sitetet i Tubingen, arbejdede i en Rcekke af Aar med utrættelig Iver for
denne Plan; han rejste til den Ende om i de lutherske Lande og fatte fig i
Forbindelse med de lutherske Fyrster og Theologer. Navnlig henvendte han
sig til Martin Chemniz i Brunsvig og David Chytrcius i Rostock,
billigede hans Plan. Paa gjentagne Moder af nederfachsiste og
wiirtembcrgfle Theologer blev Udkastet til en Forligsformel atter og atter gjen
nemgaaet, Da faa Kryptokalvinisternes Foerd i Kurfachfen blev afslsret, tog
Kurfyrst Aug uft sig med Iver af Andreas Plan og ststtede den ved sin
Indflydelfe. Ved et Mode i Torgau blev paa Grundlag af de tidligere Ud
kast udarbejdet „den torgauste Bog", fom i 12 Artikler omhandlede og af
gjorde de omstridte Læresætninger. Dette Skrift fendte saa Kurfyrsten om
til de svrige lutherske Fyrster og Stcender med den Anmodning, at de vilde
lade det omhyggelig prsves og tilstille ham sine Bemærkninger og Betoenk
ninger, fornt Verket kunde blive underkastet en grundig og alsidig Drsftelse.
Med de indkomne Betoenkninger for Ae blev faa Torgauer-Bogen endnu
engang gjennemgaaet paa et Mode i Bergen (ved Magdeburg), hvor An
drea, Chemniz og Selnecker (fra Leipzig) vare de egentlige Hovedar
bejdere, og til hvilket senere ogsaa Ehy trau s samt Andreas Musculus
oq Christopher Korner (fra Brandenburg) tilkaldtes. Saaledes kom
Konkordieformelen" endelig i Stand 1577. Den blev for fsrste Gang
offentlig udgiven sammen med de svrige lutherske Bekendelsesskrifter den 25de
Juni 15 80, Femtiaarsdagen efter den augsburgste Konfessions Overleverelse.
Konkordieformelen falder i to Hoveddele- 1) „Kort Begreb af alle
blandt den augsburgste Konfessions Theologer omtvistede Artikler" og 2)
.Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring af nogle Artikler
i den augsburgste Konfession osu." Ved enhver af dem forudstikkes en
Indledning og ved „ Grundig Forklaring " tillige en kort Fortale. Denne sidste,
Fortalen gjor i Korthed Rede for de Forholde, fom havde giort en ny
Bekjendelse. det vil sige, en „Gjentagelse og Forklaring" af den augs
burgste Konfession, nsdvendig. Indledningen handler „om det korte Begreb,
den Regel og Rettesnor, hvorefter al Loere stal bedommes og opkomne Tvistig
heder christelig afgjsres og opklares". Den handler altfaa om det gamle
oq nye Testaments profetiske og apostoliske Skrifter som „den eneste Regel
oa Rettesnor, hvorefter alle Lcerdomme og Loerere tilhobe ere at bedomme .
oa om Kirkens Bekendelsesskrifter fom „et kort Begreb" af den rene chri
stelige Lcere og om disses Forhold til den hellige Skrift. Enhver af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
