Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 5. Konkordieformelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. 39
og Bekjendelse; dette var naturligvis Tilfceldet der, hvor den filippististe
Retning endnu var den randende, eller hvor de Styrende aabenbart heldede
til Kalvinismen. Flere af dem, som vcegrede sig ved at understribe, gjorde
dette med den udtrykkelige Erklcering, at de i alt Væsentligt samstemmede med
den i dens Lcere, Grundene til Ncrgringen vare for en stor Del af en
mere udvortes Art, Man var overhovedet imod at opstille nogen ny Be
kjendelse, da man ansaa den overflodig og tildels endog for farlig, idet man
hvad der isoer gjcelder de Lande, som vare blevne mindre bersrte af de
forudgaaende Stridigheder frygtede for, at den nye Bekjendelse, om den
paabsdes, ved sine udfsrliaere og ncermere Bestemmelser just skulde vcekke den
Strid, som man hidtil var bleven staanet for. Tildels gjorde ogsaa Theolo
gernes personlige Forhold til hverandre sig gjceldende, og endnu mere Fyr
sternes politiske Hensyn, ifcrr deres Frygt for under de davcerende Forholde,
da den romerste Kirke mange Steder optraadte paa en faretruende Maade,
at bryde med de Reformerte og derved afstjcere sig Adgangen til et Forbund
med de reformerte Magter. I flere af de Lande, som frafsrstaf ikke
havde vedtaget Konkordieformelen, blev den fenere indfort, blandt andre i
Hertugdsmmerne Slesvig ogHolften, Ungarn. Omvendt
Sev den i andre Lande senere igjen afskaffet, saaledes i P falz og i Bran
denburg, hvis Fyrstehuse gik over til den reformerte Kirke og derfor arbej
dede i Pfalz paa at indfsre Kalvinismen og i Brandenburg paa at fammen
fmelte eller „unere" de Lutherske og de Reformerte.
Blandt de Landskirker, hvor Konkordieformelen ikke blev vedtagen som
Symbol,, var ogsaa den dansk-norske. Kong Fredrik den Anden
havde allerede, da hans Svoger Kurfyrst August sendte ham Torgauerbogen
til Betænkning, bestemt vcegret sig ved at forelcegge den for fine Theologer,
da han mente, at man havde nok i de Bekjendelser, som man allerede havde,
og frygtede for, at der, om han fulgte Kurfyrstens Opfordring, skulde blive
Splid mellem Theologerne, og saaledes den Fred og Enighed forstyrres, som
han roste sig af ved Guds Naade og Hjcrlp hidtil at have opretholdt inden
stne Lande. Da Konkordiebogen var udkommen, forbod han under streng
Straf at indfsre og at brugeden i Kongens Lande, „efterdi udi denne Bog
stal findes den Lcrrdom, som os og vore Kirker fremmed og übevant er at
derover den Enighed, som til Guds Lov disse Riger haver vceret holden
udi, kunde forstyrres"; det fortcelles endog, at han med egen Haand stal
have kastet det Pragtexemplar af Bogen, fom var fendt ham fra Sachsen i
Ilden. Man fejler visselig ikke ved at scette den Stilling, Fredrik den
Anden mdtager under disse Forhandlinger, i Forbindelse med den Indfly
delse, som den hojt anseede, men i flere Stykker kalviniftistsindede Nils Hem
mingsen dengang svede paa den danske Kirke, saaledes ogsaa paa Kongen
og hans Omgivelser. Det var under disfe Forhandlinger, at de tyste
Theologer gjennem Kurfyrsten gjorde Kongen opmcerksom paa Hemmingfens
Helden til Kalvinismen, hvoraf Fslgen var, at Kongen, hvem det i Virke
) Sverige blev 1 1663 den hele Konkoroiebog paabuden til ncermere For-
Upsalamodet 1593 vedtagne Bekjendelser (de tre almindelige og
den uforandrede angsburgfle Konfession), og denne Bestemmelse blev derpaa op-
1686 Ncmr den i den ncevnte Kirkelov foreskrevne,
senere (1829) noget forandrede Presteed ligesom Regjeringsformen af 1809, hvor
Kongens ReKgwnsbekjendelfe, alene ncevner den augsburgfle Kon-
°3 Upsalamsdets Beftutmnger. synes dette rettest at forstcmes saaledes, at de
ovnge lutherske Bchendelfer ere betragtede alene som den ncermere rette Forkla
nng as den llugsburgfle Konfession som den egentlige Grundbekjendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
