Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Dm augsburgste Konfession. Art. 24,
har rejst sig store Tvistigheder om Messen, om Sakramentet. Maafte verden
nu straffes for den langvarige Vanhelligelse af Messerne, som de, der baade
lunde og burde have raadet Bod derpaa, i saa mange Aarhundreder have
taalt - Kirkerne. Thi der staar strevet i de ti Bud: „Hvo fom tager Guds
Navn forfængeligt, stal ikke blive ustraffet" ft Mos. 20. 7). Men fra
Verdens Begyndelse af fynes aldrig noget Helligt at vcere blevet faaledes
misbrugt til Vinding, scm Mesfen.
5. Hertil kom endnu en Mening, fom formerede de private Mesfer i det
Uendelige, nemlig at Christus ved sin Lidelse har fyldestgjort for Arvefynden
og indstiftet Mesfen, forat der ved den skulde ske et Offer for de daglige
Synder, baade Dsdssynder og tilgivelige Synder. Heraf opkom den almin
delige Mening, at Messen er et Verk, der ved gjort Gjernings udfletter
Levendes og Dsdes Synder. Saa begyndte man da at tviste om, hvorvidt
en Messe, fom blev lcest for Flere, var ligesaa kraftig, fom een for Hver
ifcer. Dette Tvistemaal har fremkaldt hin uendelige Mangfoldighed af Mesfer.
6. Angaaende disfe Meninger have Vore paamindet om, at de afvige
fra den hellige Skrift og krcenke Christi Lidelfes ZEre. Thi Christi Lidelfe
var et Offer og en Fyldestgjsrelfe ikke alene for Arvesynden, men og for
alle svrige Synder, fom der staar skrevet i Brevet til Hebræerne
„Vi ere helliggjorte ved Jesu Christi Ofring een Gang." Ligeledes
„Ved eet Offer har han for stedfe fuldkommet dem, fom helliggjsres. "
7. Ligeledes lcerer Skriften, at vi retfcerdiggjsres for Gnd ved Troen
pall Christus, naar vi tro, at vore Synder forlades os for Christi Skyld.
Dersom nu Mesfen udfletter Levendes og Dsdes Synder ved gjort Gjerning,
da opnaaes Retfcrrdiggjsrelfen ved Mesfens Gjerning, ikke ved Troen. Men
dette tilsteder Skriften ikke.
8. Men Christus byder at gjsre dette til hans Ihukommelse Mk. 22,
Derfor er Messen indstiftet, forat Troen hos dem, fom modtage
Sakramentet, stal komme ihu, hvilke Velgjerning« den modtager ved Christus,
samt oprejse og troste den cengstede Samvittighed; thi det er at ihukomme
Christus, at ihukomme hans Velgjerninger og erkjende, at de i Sandhed
blive os tildel. Det er ikke nok, at komme Historien ihu, thi den kunne
ogfall loder og Ugudelige ihukomme. Til den Ende stal derfor Messen
holdes, at Sakramentet der kan blive meddelt dem, som trcenge til Trost,
ligefom Ambrosius siger: „Fordi jeg altid synder, maa jeg altid tage
Lcegedom ind. "^)
9. Men efterdi Mesfen nu er en faadan Meddelelfe af Sakramentet,
faa bliver der hos os stadig holdt een almindelig Mesfe hver Helligdag
famt ogfaa andre Tage, faafremt der gives Nogen, som vil bruge Sa
kramentet, og da rcekkes Sakramentet dem, fom begjcere det. Og denne
Skik er heller ikke ny i Kirken. Thi de Gamle for Gregor ncevne Intet
om privat Mesfe. Om den almindelige Messe denmod tale de ofte.
Chrysostomus siger, at Presten staar daglig for Alteret og kalder Nogle
til Nadverdens Nydelse, afholder Andrew) Og af de gamle Kirkelove fer man,
at Een har holdt Mesfen, og af ham have de svrige Prester og Diakoner
annammet Herrens Legeme; thi saaledes lyde Ordene i den niccenste Kir-
i) Om Betydningen heraf se S. 60. Anm, 6.
2) Disse Ord ere tagne af et gammelt Skrift „om Sakramenterne", som tidligere
blev tillagt Ambrosius, men maa antages at tilhore en fenere Tid,
«) Johannes Chryfostomus, Biskop i Konstantinopel, en iscrr for fin Vel
talenhed bersmt Kirkefader, dod 407.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
