- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
75

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75
Ten augsburgfle Konfession. Art. 27.
Mange kom ind i dette Slags Liv uden at vide, hvad de dermed gjorde,
idet de, om de end havde Alderen, dog manglede Forstand til at bedsmme
sine egne Krcefter. De, som da saaledes vare besncerede, bleve tvungne til
at blive, endog da, naar de ifslge Kirkelovene kunde blive befriede. Og
dette hcendte endog oftere i Nonneklostrene, end i Munkeklostrene, endstjout
man burde have vist stsrre Skaansomhed mod det svagere Kjsn. Denne
Haardhed mishagede mange retsindige Mcend fsr denne Tid, idet de saa,
hvorledes unge Piger og Drenge bleve stukne i Kloster blot for at faa Livs
ophold; de såa, hvilke ulykkelige Folger denne Fremgangsmaade havde, hvilke
Forargelser den afstedkom, hvilke Snarer den lagde for Samvittighederne;
de klagede over, at Kirkelovenes Myndighed i en saa yderst betænkelig Sag
blev aldeles overfeet og tilsidesat.
2. Til disse Onder kom ogsaa en Anskuelse om hine Lofter, som man
ved, fordum har mishaget endog de forstandigere blandt Munkene selv. Man
lcerte nemlig, at Lofterne vare at agte lige med Daaben; man lcerte, at mon
ved dette Slags Liv fortjente Syndsforladelse og Retfcrrdighed for Gud. Ja
man tillagde Munkelivet ikke alene at kunne fortjene Retfærdighed for Gud,
men endog meget Mere, efterdi man derved iagttog ikke alene Budene, men
ogsaa de evangeliske Raad^).
3. Pall den Maade fik man Folk til at tro, at Munkeloftet var bedre
end Daaben, at Munkelivet var mere fortjenstligt, end øvrighedspersoners,
Presters og Lignendes Liv, hvilke toge vare paa sit Kald efter Guds Anord
ninger uden selvgjort Gudstjeneste. Intet af dette kan negtes; thi det staar
i deres egne Skrifter,
4. Hvorledes gik det siden til i Klostrene? Fordum vare de Skoler, hvor
man undervistes i den hellige Skrift og andre Videnskaber, som ere gavnlige
for Kirken; derfra tog man Prester og Bisper. Nu er det anderledes; det
er unodigt at fortcelle, hvad Hvermand ved. Fordum sluttede de sig sammen
for at lcrre. Nu foregive de, at dette Slags Liv er indstiftet til at fortjene
Naade og Retfærdighed, ja de udraabe det for en Fuldkommenhedens Stand
og stille det hsjt over Livet i enhver anden af Gud indstiftet Stand. Dette
cmfsre vi uden af Had at overdrive Noget, forat Vores Lcere om denne
Sag kan blive bedre forstaaet.
5. For det Fsrste lcere de hos os saaledes cmgaaende dem, der indtråde
i 3Egtesiab, at det staar Alle, som ikke ere skikkede til at leve i ugift Stand,
frit for at indtrcede i Wgtestab, fordi Lofter ikke kunne gjore Guds Indstif
telse og Befaling til Intet. Det er Guds Befaling: „For Skjorlevncts
Skyld have Enhver fin egen Hustru" Kor. 7, Og ikke Guds
Befaling alene, men ogsaa Naturen, som den af ham er skabt og ordnet,
noder dem til at gifte sig, som ikke ved Guds scrregne Gave derfra ere
undtagne, ifslge hint: „Det er ikke godt, at Mennesket er alene" Mos.
2, Derfor gjore ikke de sig skyldige i nogen Synd, som ere hin Guds
Befaling og Ordning lydige. Hvad kan indvendes herimod? Lad Nogen
anslaa Loftets forbindende Kraft saa hojt, han vil, han vil dog ikke
kunne drive det dertil, at Loftet stal kunne gjore Guds Befaling til Intet.
Kirkelovene bestemme, at i ethvert Lofte forbeholdes den Hojeres Ret; faa
l) Foruden Lovens Bud, som Alle stulle holde, gives der efter den romerske Lcere
ogsaa „evangeliske Raad, der knn ere bestemte for dem, som ville opnaa en
hojeie Fuldkommenhed, end den af Loven krcevede; bertil horer da navnlig de tre
Munkelsfter, den fnvilllge Armod, Kydsthed og Lydighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free