Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Den augsburgsie Konfession. Art, 28,
Den otteogtyvende Artikel.
Om den kirkelige Magt.
1. Der har vcrret stor Strid om Biflodernes Magt og Myndighed,
under hvilken Nogle paa en helt upassende Mande have sammenblandet
gejstlig og verdslig Magt. Og af denne Sammenblanding have de svareste
Krige, de storste Uroligheder rejst sig, idet Paverne, stottende sig til Nogle
magten, ikke alene have anordnet nye Gudsdyrkelser samt besvceret Sam
vittighederne ved at forbeholde sig sceregne Tilfcelde og ved voldsomme Ban
scettelfer, men endog formastet sig til at afscette og indscette Konger i Verden
og fratage Kejsere deres Herredomme. Denne ugudelige Fcerd have fromme
og llrrde Mamd i Kirken allerede forlængesiden alvorlig dadlet. Til
Samvittighedernes Trost have Vore derfor feet sig nodsagede til at vise
Forskjellen mellem den gejstlige og den verdslige Magt, og de have lcert, at
begge ifslge Guds Befaling skulle betragtes med hellig Mrefrygt og holdes
hsjt i Agt som Guds storste Velgjerning« paa Jorden.
2. De lcrre nemlig, at Noglemagten eller Bispernes Magt ifolge
Evangeliet er en Magt eller af Gud given Befaling og Fuldmagt til at
forkynde Evangeliet, at forlade og beholde Synder og forvalte Sakramenterne.
Thi med denne Befaling udfender Christus Apostlerne: „Ligesom Faderen har
udsendt mig, saa udsender og jeg eder. Annammer den Hellig-Aand!
Dem, hvis Synder I forlade, ere de forladte ; dem, hvis Synder I beholde,
ere de beholdne" 20, 21 flg.l. „Gaar hen og prædiker Evangeliet for
al Skabningen" o. f. v Mark. 16
3. Denne Myndighed udsves alene ved at lcere eller forkynde Ordet og
rMe Sakramenterne, enten til Mange eller til Enkelte, eftersom Kaldet kan
krceve det; thi her gives ikke timelige Ting, men evige, en evig Retfærdighed,
den Hellig-Aand, et evigt Liv. Disfe Ting ere ikke at faa uden Ordets og
Sakramenternes Betjening, fom Paulus siger: „Evangeliet er en Guds
Kraft til Saliggjorelfe for hver den, fom tror" sAom. 1, 161. Da altsaa
den gejstlige Magt har det Hverv, at meddele evige Goder, og alene udoves
ved Ordets Betjening, er den ikke det verdslige Regimente til noget
Hinder, ligesaalidtsom Syngekunsten er det verdslige Regimente til Hinder;
thi det verdslige Regimente har med ganske andre Ting at bestille, end
Evangeliet; øvrigheden vcerger ikke Sjcelene, men Legemerne og de legemlige
Ting mod aabenbare Krcenkelser og holder ved Svcerdet og timelige Straffe
Menneskene i Ave for at opretholde den borgerlige Retfærdighed og Fred.
4. Derfor stal man ikke fammenblande den gejstlige og den verdslige
Magt. Den gejstlige har sin Befaling, den nemlig, at forkynde Evangeliet
og rcekke Sakramenterne. Den stal intet Indgreb gjore i fremmed Myndighed,
ikke affcrtte og indscette Konger i Verden, ikke afskaffe øvrighedens Love, ikke
ophceve lovmcessig Lydighed, ikke lcegge Hindringer i Vejen for Domme
angaaende nogen borgerlig Anordning eller Overenskomst, ikke foreskrive
øvrigheden Love angaaende Statens Forfatning, fom Christus siger: „Mit
Rige er ikke af denne Verden" sHoh. 18, 3 61. Ligeledes: „Hvo har fat
mig til Dommer eller Deler overeder" l2, Og Paulus siger:
„Vort Borgerstab er i Himlene" Fil. 3 „Vore Stridsvaaben ere -ikke
kjsdelige, men mcegtige for Gud til at forstyrre Anslag" o. f. v. 2 Kor. 10 ftl.
5. Paa denne Maade skjelne Vore mellem den ene og den anden Magts
Kaldspligter og byde at holde begge i Agt og 3Ere og anerkjende dem som
Guds Gaver og Velgjerninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
