Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Konfessionens Apologi.
(Konfessionens Art, 1. Om Gud,)
Den fsrste Artikel af vor Bekjendelfe bifalde vore Modstandere, i
hvilken vi fremsatte som vor Tro og Lcere, at der er eet guddomme
ligt, übodeligt o, s. v. Vcesen og dog tre scerstilte, lige evige Personer i
samme guddommelige Vcesen: Fader, Son og Hellig-Aand. Denne Artikel
have vi altid lcert og forfegtet, forvisfede om, at den i den hellige Skrift
har sikre og faste Vidnesbyrd, som ikke kunne rokkes. Og vi holde stand
haftig fast ved, at de, som tro anderledes, staa udenfor Christi Kirke ag ere
Afgudsdyrkere og Gudsbefpottere.
Om Arvesynden.
1. Den anden Artikel om Arvesynden bifalde vore Modstandere,
dog saa, at de misbillige vor Forklaring af Arvefynden, hvilken vi der dog
kun i Forbigaaende have anfort. Her vil nu Ed. kejf. Majeftcet straks i
selve Indgangen se, at Konfutationens Forfattere ikke alene have manglet
Omdomme, men ogsaa Mrlighed. Thi medens vi enfoldigt have villet op
regne i Korthed de Stykker, som indbefattes under Arvefynden, faa have
hine opdigtet en ondskabsfuld Fortolkning og med Flid fordrejet vor Mening,
som i sig selv intet Anstodeligt indeholder. Saaledes sige de nemlig: At
vcere uden Gudsfrygt og uden Tro er en gjsrlig Synd; altfaa, stutte de,
er det ikke Arvefynd.
2. Det er klart nok, at saadanne Spidssindigheder ere udklækkede i
Skolerne og ikke i Kejserens Rand. Og stjont denne Fordrejelse meget let
lader sig gjendrive, saa ville vi dog forst, fomt alle redelige Folk stulle
kunne fe, at vi om denne Sag ikke lcere noget Urimeligt, bede om, at man
efterfer det tyste Exemplar af Konfessionen; dette vil fri os fra al Mis
tanke om ny Lcere. Thi der heder det: „Fremdeles lceres, at efter Adams
Fald alle Mennesker, fom fodes paa naturlig Maade, blive undfangne og
fsdte i Synd, d. e. at de alle fra Moders Liv af ere fulde af ond Lyst og
Tilbojelighed og af Naturen ingen sand Gudsfrygt, ingen fand Tro paa Gud
kunne have. " Dette Sted vifer, at vi fråkjende Alle, fom ere fodte efter Kjodet,
ikke alene Gjerningerne, men ogsaa Kraften eller Evnen til at opnaa Gudsfrygt
og Tro paa Gud. Vi sige jo, at Alle, fom saaledes fodes, have ond Lyst
og Tilbojelighed og formåa ikke at bringe det til fand Gudsfrygt og Tro
Paa Gud. Hvad kan indvendes imod dette? Vi tro at vcere fuldkommen
retfærdiggjorte idetmindste i retsindige Folks Djne. Thi i samme Forstand
fraskriver den latinske Text Naturen al Dygtighed, d. e. fraskriver den Evnen
og Kraften til at frygte Gud og tro paa ham og, hvad den Voksne angaar,
tillige Gjerningen. Naar vi faaledes tale om den onde Vegjcerlighed, mene
vi derved ikke alene Gjerningen eller Frugterne, men Naturens bestandige
Tilbojelighed.
3. Men fenere skulle vi udforligere vise, at vor Beskrivelse ftf Arve
syndens stemmer overens med den vedtagne og celdgamle Forklaring. Thi
forst maa vi oplyse om Grunden til, at vi paa det Sted have brugt netop
disse og ikke andre Ord. Modstanderne selv indromme i sine Skoler, at
Fsrste Artikel. (Konf. Art. 2.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
