Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 1. (Konf. 2.)
den onde Begærlighed er, som de udtrykke sig, „Arvesyndens Materiale").
Derfor kunde dette Punkt ikke forbigaaes ved Forklaringen af Arvesynden,
iser i denne Tid, da Nogle filosofere om denne Sag paa en lidet chri
stelig Maade.
4. Thi der er Nogle, som paastaa, at Arvesynden ikke er nogen Brsst
eller Fordærvelse i Menneskets Natur, men alene en Trcellestand eller Dsde
ligheds-Vilkaar, som alle Adams Vsrn bere, uden nogen egen Skyld, for
medelst fremmed Vrsde ; de tilfoje, at Ingen bliver evig fordomt formedelst
Arvesynden. Det forholder sig da hermed paa samme Vis, som der as en
Trælkvinde kun fsdes Trcelle, der er dette Villaar underkastede, ikke forme
delst nogen Brsst i deres Natur, men formedelst Moderens Ulykke. For nu
at vise, at denne ugudelige Mening ikke bifaldes af os, have vi ncevnt den
onde Begærlighed, i god Mening brugt Udtrykket Sygdom og vist, at
Menneskets Natur er fordcervet og syndefuld fra Fodselen af.
5. Men vi have ikke alene talt om den onde Begærlighed, men ogsaa
sagt, at der fattes Gudsfrygt og Tro. Dette have vi tilfojet af folgende
Grund. Ogsaa de scholastisie forringe Arvesynden, saasom de ikke ret
forståa den Forklaring af Arvesynden, som er overleveret af Fodrene.
Om „Tenderet "3) paastaa de, at det er en Beskaffenhed ved Legemet, og
paa sin sædvanlige taabelige Vis spsrge de da, om denne Beskaffenhed er
kommen fra Smittestoffet i Wblet eller fra Slangens Aande, om den forsges
ved Brugen af Legemidler? Under deslige Spsrgsmaal have de begravet det,
som her er Hovedsagen. Naar de derfor tale om Arvesynden, omtale de ikke
Menneskenaturens vigtigste Brsst, nemlig at den ikke kjender Gud, at den for
agter Gud, mangler Gudsfrygt og Tro, hader Guds Dom, styr for den bom
mende Gud, vredes paa Gud, mistvivler om Naaden, setter sin Lid til det
Nerverende o. s. v. Disse Sygdomme som stride allermest imod Guds Lov,
gan Scholastikerne forbi, ja de tillegge endog den menneskelige Natur
usvekkede Krefter til at elske Gud over alle Ting, til at holde hans Bud,
endog efter Gjerningernes sande Vesen. Og de se ikke, at de modsige sig selv.
Thi af egen Kraft at kunne elske Gnd over alle Ting og holde hans
Bud, hvad er det Andet, end at have den oprindelige Retferdighed? Og
dersom Menneskenaturen har saa store Krefter, at den af sig selv kan
elske Gnd over alle Ting, som Scholastikerne dristig forsikre, hvad bliver
saa Arvesynden? Og hvortil behovedes Christi Naade, saafremt vi kunde
blive retferdige ved egen Retferdighed? Hvortil behsvedes den Hellig-Aand,
dersom Menneskets naturlige Krefter af sig selv formanede at elste Gud over
alle Ting og holde hans Bud? Hvem ser ikke, hvor bagvendt Modstan
derne lere herom? De lettere Sygdomme i den menneskelige Natur aner
kjende de, de sverere Sygdomme anerkjende de ikke, om hvilke dog Skriften
overalt paaminder os, og som Profeterne stedse klage over, nemlig den kjsde
lige Sikkerhed, Foragt for Gud, Had til Gud og anden saadan os medfsdt
Fordervelse. Men efterat Scholastikerne have blandet ind i den christelige
Slllllcdes betegne Scholastikerne den onde Lyst som det, hvori Arvesynden egentlig
bestaar eller har sit Stof, i Modsætning til dens „Formale" eller det, der
gjor den til Synd, Mangelen af den oprindelige Retfærdighed.
2) Scholaftikere (Skolelærere) kaldte man i Middelalderen de Theologer, der ssgte
at give en filosofisk Fremstilling og Begrundelse af den romerske Kirkes Lcere.
2) Som et „Tsnder" til det Onde betegnes Arvesynden saavel af celdre som senere
Scholaftikere, men medens hine derved mente den syndige Lyst, saa tamke deri
mod disse kun paa en Uorden i Menneskets naturlige Krlrfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
