- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
93

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 2. (Konf. 4. 5. 6. 20.) 93
ovnaa Syndernes Forladelse og Retfcerdiggjsrelse. Men de ti Bud krceve
ikke alene de udvortes borgerlige Gjerninger, som Fornuften nogenledes for
muar at udrette, men de krceve ogsaa noget Andet, som ligger langt over
Fornuften, nemlig, at vi stulle i Sandhed frygte Gud, i Sandhed elske
Gud, i Sandhed pcmkalde Gud, vcere fast forvissede om, at Gud hsrer
Bsnner, og forvente af Gud Hjcelv i Dsden og i al vor Nsd; derncest
krceve de, at vi lydig underkaste os Guds Vilje baade i Dsden og allehacmde
Trcengsler, saa vi ikke unddrage os dem eller ssge at afvcerge dem, naar
Gud tilskikker os dem,
4. Her fslge Scholastikerne Filosoferne og lcere kun Fornuftens Ret
færdighed, d. e, et borgerlig-cerbart Levnet, og foregive, at Fornuften kan
uden den Hellig-Acmd elske Gud over alle Ting. Thi faalcenge Menneske
hjertet har Ro og Fred og ikke fsler Guds Vrede eller Dom, kan det
drsmme om, at det vil elske Gud, at det vil gjsre det Gode for Guds
Skyld. Paa denne Mande lcere de, at Mennnestene fortjene Syndernes For
ladelse ved at gjsre, hvad der staar til dem, det vil sige, naar Fornuften,
bekymret over Synden, lokker til i Gjerning at elste Gud eller gjsr gode
Gjerninger for Guds Skyld. Og efterdi denne Mening ganske naturlig
smigrer Menneskene, har den fremavlet og fremmet mange Gudsdyrkelser i
Kirken, Munkelsfter eg Misbrug af Mesfen, og derefter have de da ifslge
denne Mening ovtcenkt andre Gudsdyrkelser og Skikke, den Ene denne, den
Anden hin. Og for at ncere og forsge Tilliden til faadanne Gjerninger
have de paastaaet, at Gud nsdvendigvis maa give Enhver Naade, som gjsr
faadanne Gjerninger, nsdvendigvis, ikke paa Grund af uogen Tvang,
men paa Grund af den uforanderlig fastsatte Orden.
5. I denne Lcere ligge mange, store og farlige Vildfarelfer, som det
vilde blive vidtlsftigt at opregne. Alene dette betcenke den stjsnsomme Lceser :
Dersom dette er den christelige Retfærdighed, hvad Forsijel er der da imellem
Fornuftens Lcere og Christi Lcere? Dersom vi fortjene Syndernes Forladelse
ved vore egne „fremlokkede" Handlinger, hvad gavner da Christus os?
Dersom vi kunne retfcerdiggjsres ved Fornuften og Fornuftens Gjerninger,
hvortil behove vi da Christus eller Gjenfsdelse? Og ved disse Meninger
er det nu allerede kommet saa vidt, at Mange udle os, fordi vi lcere. at
man maa eftertragte en anden Retfærdighed, end den filosofiske. Vi have
selv hsrt dem, som fra Prædikestolen med Tilsidesættelse af Evangeliet have
prcediket den aristoteliske Scedelcere. Og heri fore de heller ikke vild, dersom
det er Sandhed, hvad Modstanderne forfegte. Thi om den borgerlige 2Er
barhed har Aristoteles skrevet saa mesterlig, at vanskelig Nogen kan gjsre
bet bedre. Vi se, at der gives Bsger, hvori visse Sprog af Christus fam
menlignes med Sprog af Sokrates, og Andre, ret fom om Christus
var kommen for at give visse Love, ved hvilke vi skulde fortjene Syndernes
Forladelse, ikke forat vi stulde modtage deune uforskyldt formedelst hans
Fortjeneste. Dersom vi altfaa her antage Modstandernes Lcere, at vi for
tjene Syndernes Forladelfe og Retfcerdiggjsrelse ved Fornuftens Gjerninger,
vil der ikke lcenger blive nogen Forstjel mellem den filosofiske eller ialfald
den farisceiste Retfcerdighed og den christelige.
6. Vel er det saa, at Modstanderne for dog ikke ganske at forbtgaa
!) Sokrates, en beromt grcest Filosof, dsd Aar 399 fsr Chr. En af de berom«
teste Filosofer af hans Skole var Aristoteles, dsd 322. Zen o, en anden
grcest Filosof, levede omkring 290 f. Chr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free