Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 2. (Konf, 4, 5. 6. 20.)
hvorved de stulle erkjende og cere Gud. Ligesaa Rom, 8 „Kjsdets
Sands er Fiendstab imod Gud; thi den er ikle Guds Lov underdanig; ja
tan ej heller vcere det; men de, som ere kjsdelige, kunne ikle tcekkes Gud".
Dette er saa soleklare Vidnesbyrd, at de ikke „krceve nogen starv Tcenker,
men blot en opmcerksom Tilhsrer", for at vi stulle benytte Augustins Ord
i selvsamme Anledning. Dersom Kjsdets Sands er Fiendstab imod Gud,
saa er det vist, at Kjsdet ikle elster Gud; dersom det ikke kan vcere Guds
Lov underdanigt, kan det heller ikke elske Gud. Dersom Kjsdets Sands
er Fiendstab imod Gud, saa synder Kjsdet ogsaa da, nåar vi gjsre ud
vortes cerbare Gjerninger. Dersom det ikke kan vcere Guds Lov under
danigt, saa er det aabenbart, at det synder, om det end har udmcerkede og
efter Menneskers Dom priselige Gjerninger at fremvise. Modstanderne se
alene hen til den anden Tavles Bud, der handle om den borgerlige Retfær
dighed, som Fornuften forstaar. Og idet de lade sig nsje hermed, mene de
at fyldestgjsre Guds Lov. Imidlertid ere de blinde for den fsrste Tavle,
som krcever, at vi stulle elste Gud, at vi stulle vcere fuldelig forvissede om,
at Gud vredes over Synden, at vi stulle frygte Gud i Aand og Sandhed og
saft forlade os vaa, at Gud hsrer Vsnner. Men saalcenge Menneskehjertet
er uden den Hellig-Aand, foragter det enten i kjsdelig Sikkerhed Guds
Dom eller, nåar han straffer, undflyr og hader det den dsmmende Gud.
Saaledes iagttager det altsaa ilke den fsrste Tavle. Da saaledes den men
neskelige Natur er beheftet med Foragt for Gud, Tvivl om Guds Ord, om
hans Truster og Forjettelser, saa synde Menneskene virkelig ogsaa da,
nåar de uden at have den Hellig-Acmd gjsre cerbare Gjerninger, efterdi
de gjsre dette af et ugudeligt Hjerte, som strevet staar
„ Alt det, som ikke er af Troen, er Synd." Thi Saadcmne gjsre sine Gjer
ninger med Foragt for Gud, ligesom der ikke tror, at Gud be
kymrer sig om ham, agter vaa ham eller bsnhsrer ham. Denne Foragt
besmitter Gjerningerne, selv om de have et smukt udvortes Skin; thi Gud
dommer Hjerterne.
12, Endelig er det scmre uvittigt, nåar Modstanderne skrive, at Men
nesker, som ere skyldige til den evige Vrede, fortjene Syndernes Forladelse
ved Kjcerlighedsgjerninger, fremkaldte af dem selv, da det dog er umuligt at
elste Gud, medmindre Syndernes Forladelse forst gribes ved Troen. Thi et
Hjerte, som isandhed fsler,Guds Vrede, kan ikke elste Gud, hvis han ikke
viser sig naadig. Saalcenge han forfcerder, og det ser ud, som om han
kaster os ned i den evige Dsd, kan den menneskelige Natnr ikke faa Fri
modighed til at elste den vrede, dsmmende og straffende Gud. Det er
let for srkeslsse Mennesker at opdigte hine Drsmme om Kjcerlighed, at den,
som er skyldig i Dsdssynd, kan elste Gud over alle Ting, thi de fsle ikke,
hvad Guds Vrede eller Dom er. Men naar Samvittigheden ret kommer i
Kamp og Strid, saa erfarer den, hvor tomme hine filosofiske Drsmmerier
ere. Paulus siger 4, „Loven virker Vrede". Han siger ikke,
at Menneskene ved Loven fortjene Syndernes Forladelse. Thi Loven an
klager bestandig Samvittighederne og forstrcekker dem. Den gjsr altsaa ikke
retfcerdig; thi den af Loven forstrcekkede Samvittighed undflyr Guds Dom.
De fare derfor vild, som trsste sig til at fortjene Syndernes Forladelse ved
Loven, ved egne Gjerninger. Dette faar vcere nok cmgaaende Modstan
dernes Lcere om Fornuftens eller Lovens Retfcerdighed. Thi lidt nedenfor,
’) Epikur, en grcest Filosof, dsd 270 f. Chr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
