Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den llugsburgfle Konfessions Apologi. Art. 2. (Konf. 4. 5. 6. 20.) 103
formedelst sin egen Renhed, men ved Barmhjertighed for Christi Skyld,
forudsat dog, at de gribe denne Barmhjertighed ved Troen. Derfor vidner
ogsall Skriften, at vi ved Troen agtes retfærdige slom. 3. Vi ville
nu tilfoje Vidnesbyrd, fom klarligen vife, at Troen er netop den Retfær
dighed, ved hvilken vi agtes retfærdige for Gud, dog ikke fordi den er en
i og for sig fortjenstfuld Gjerning, men fordi den annammer Forjettelfen,
i hvilken Gud har lovet, at han for Christi Skyld vil voere dem naadig.
fom tro pall ham, eller fordi den erkjender, at Christus er bleven os Visdom
fra Gud og Retfærdighed og Helliggjsrelse og Forlosning Kor. i, 30^.
31. Paulus handler i Brevet til Romerne fornemmelig om dette
Stykke og laerer, at vi retfoerdiggjsres uforskyldt, ved Troen, idet vi tro, at
Gud er os naadig for Christi Skyld. Og denne Lcere, fom udgjsr Hoved
sagen i den hele Afhandling, udtrykker han i tredje Kapitel faaledes: „Vi
stutte, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Troen uden Lovens Gjerninger"
Paulus taler ikke alene om Ceremonierne, men om den hele Lov. Thi
han anfsrer nedenfor af de ti Bud: „Du stal ikke begjcere." Og
skulde Morallovens Gjerninger forhverve Syndsforladelse og Retfcerdig
gjsrelfe, da vare ogfaa Christus og Forjettelfen ufornsdne, og Alt, hvad
Paulus taler om Forjettelfen, vilde blive til Intet. Med Uret vilde han
da ogfaa have strevet til Efeferne », at vi ere frelste af Naade, at
det er en Guds Gave, at det ikke er af Gjerninger. Endvidere anfsrer
Paulus Mm. 4, 1. Abrahams og Davids Exempler. Men disfe havde
Guds Befaling angaaende Omskærelsen. Derfor, faafremt nogen Gjerning
retfærdiggjorde, maatte ogfaa hine Gjerninger, aldenstund de havde
Befaling, dengang have retfærdiggjort. Men med Rette lcrrer Augustin,
at Paulus taler om den hele Lov, fom han udforlig udvikler i fit Skrift
„Om Aanden og Bogstaven", hvor han til Slutning siger: „Efter at have
betragtet og afhandlet dette efter den Evne, Gud behager at forlene, stutte
vi, at Mennesket ikte retfcerdiggjsres ved Budene om et fromt Liv, men ved
Troen ftaa Jesus Christus."
32. Og forat vi ikke stulle tcenke, at dette Ord, at Troen retfcerdig
gjsr, uoverlagt er undsluppet Paulus, faa bestyrker og stadfæster han det
ved en udforlig Udvikling i 4de Kap. af Brevet til Romerne og gjentager
derefter det Samme i alle fine Breve. Saaledes siger han i Brevet til
Romerne i det fjerde Kap: „Den, som holder sig til Gjerninger, tilregnes
Lsnnen ikke af Naade, men fom Skyldighed; den derimod, fom ikke holder sig til
Gjerninger, men tror paa ham, fom retfcrrdiggjor den Ugudelige, ham regnes
hans Tro til Retfærdighed" » 4. Her siger han med klare Ord, at Troen
felv regnes til Retfærdighed. Troen er altfaa det, fom Gud erklcerer for at
vcere Retfærdighed, og, lcegger han til. den tilregnes os uforskyldt; men
uforskyldt, siger han, kunde den ikke tilregnes, saafremt den skyldtes os for
vore Gjerningers Skyld. Derfor udelukker han al Fortjeneste af Lovens
Gjerninger. Var det nemlig disse, man skyldte sin Retfærdighed for Gud,
da blev ikke Troen regnet til Retfærdighed uden Gjerninger. Derefter heder
det 4, „Vi sige jo, at Troen blev regnet Abraham til Ret
færdighed." Kap. 5 siger han: „Retfærdiggjorte ved Troen, have vi
Fred med Gud", d. e. have vi rolige og glade Samvittigheder for Gud.
Rom. „Med Hjertet tror man til Retfærdighed"; her udtaler han,
at Troen er Hjertets Retfærdighed. Gal. 2 „Saa have og vi troet
paa Jesus Christus, forat vi skulde blive retfærdiggjorte af Troen Paa Christus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
