Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Den llugsburgfle Konfessions Apologi. Art. 3.
Tredje Artikel.
Om Kjcerligheden og Lovens Opfyldelse.
1. Her msde nu vore Modstandere os med Skriftens Ord: „Vil du
indgaa til Livet, da hold Budene" Watth. 19, 171, og ligesaa:
„Lovens Gjsrere stulle retfcerdiggjores" Mm. 2, og mange andre
lignende Udfagn om Loven og Gjerningerne. Men forend vi fvare herpaa,
maa vi fremstille vor Mening om Kjcerligheden og Lovens Opfyldelse.
2. Der staar strevet hos Profeten IZer. 31, „Jeg giver min
Lov inden i dem", og Rom. siger Paulus, at Loven stadfæstes, ikke
afskaffes formedelst Troen. Og Christus siger Matth. 19, 171: „Vil du
indgaa til Livet, da hold Budene." Fremdeles heder det Kor. 13,
„Har jeg ikke Kjcerlighed, da er jeg Intet. " Disse og lignende Udsagn bevise,
at Lovens Opfyldelse maa begynde og mere og mere fuldkommes i os. Men
vi tale ikke om Ceremonialloven, men om den Lov, hvis Bud ere rettede
vaa Hjertets Rsrelser, nemlig de ti Bud. Men efterdi nu Troen forer den
Hellig-Aand med sig og foder et nyt Liv i Hjerterne, saa maa den nsdven
digvis frembringe nye aandelige Rsrelser i Hjerterne. Hvilke nu disse
Rsrelser ere, viser Profeten, naar han siger: „Jeg giver min Lov inden i
dem. " Efterat vi altsaa ere retfærdiggjorte og gjenfodte ved Troen, begynde
vi at frygte og elske Gud, at ssge og forvente Hjcelp af ham, at takke og
prise ham og at vcere ham lydige i Trcengster. Vi begynde nu ogsaa at
elske vor Nceste, fordi vore Hjerter have aandelige og hellige Rsrelser.
3. Alt dette kan ikke ste, forend vi ere retfærdiggjorte ved Troen og i
Gjenfsdelsen annamme den Hellig-Aand. For det Forste, fordi Loven ikke
kan opfyldes uden Christus. Derncest, fordi Loven ikke kan holdes uden
den Hellig-Aand; men den Hellig-Aand annammes ved Troen efter Pauli
Ord Gal. 3 „Forat vi kunde faa Aandens Forjettelse ved Troen."
Fremdeles: Hvorledes kan et menneskeligt Hjerte elske Gud, saalcenge det
foler hans forfærdelige Vrede, som straffer os med timelige og evige Plager?
Men Loven anklager os altid, aabenbarer altid Guds Vrede. Gud kan
derfor ikke blive elstet af os, forend vi i Troen gribe hans Barmhjertighed.
Pall denne Maade bliver han os forst en elskelig Gjenstand.
4. Hvorvel altsaa borgerlige Gjerninger, det er udvortes Lovgjernin
ger, for en Del ere mulige uden Christus og uden den Hellig-Aand, er
det dog klart af hvad vi have fagt, at det, som egentlig horer den gud
dommelige Lov til, Hjertets Kjcerlighed til Gud, saaledes som den foreskrives
i den forste Tavle, er umuligt uden den Hellig-Aand. Men vore Modstan
dere ere slappe Theologer; de se alene paa den anden Tavle og de borger
lige Gjermnger; den forste Tavle bryde de sig slet ikke om, ret som om den ikke
kom Sagen ved, eller de krceve i det Hojeste kun en udvortes Dyrkelse.
Hin evige, over alle Skabningers Forstand og Begreb hojt ophsjede Lov :
„Du stal elste Herren din Gud af dit ganske Hjerte" Mos. 6, 51, lade
de ganske ud af Betragtning.
5. Men Christus er os dertil given, at vi for hans Skyld stulle
faa Syndernes Forladelse og den Hellig-Aand, som stader i os et nyt,
evigt Liv og en evig Retfcerdighed. Derfor kan Ingen i Sandhed holde Loven,
medmindre han i Troen har modtaget den Hellig-Aand. Af den Grund
figer nu Paulus, at Loven stadfcestes, ikke afskaffes, formedelst Troen, fordi
Loven forst da kan holdes, naar den Hellig-Aand bliver os tildel. Og
Paulus lcerer 2 Kor. 3 ff,l, at det Dcekke, som var lagt over Moses’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
