Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Den augsburgste Konfessions Apologi, Art, g.
Derfor gjsre de dem efter og mene, at de ved lignende Gjerninger fortjene
Syndernes Forladelse og Naade. og at de derved forsone den vrede Gud og
opnall for disse Gjerningers Skyld at agtes retfcerdige. Denne ugudelige
Mening om Gjerningerne fordomme vi. For det Fsrfte, fordi den fordunkler
Christi Mre, idet Mennesker byde Gud disse Gjerniuger som en Betaling
og Forfoning, Wren herfor, fom tilkommer Christus alene, tillcegges vore
Gjerninger. For det Andet finde Samvittighederne dog ikke Fred i disfe
Gjerninger, men i fand Forfærdelse dynge de Gjerninger paa Gjerninger og
fortvivle omsider, fordi de ikke finde nogen Gjerning ren nok. Loven op
horer aldrig at anklage og fode Vrede. For det Tredje komme Saadanne
aldrig til at erkjende Gud, thi da de i Mismod fly for Guds Dom og
Straf, mene de aldrig at blive bsnhsrte. Men Troen vifer os Gud fom
den, der er ncer, efterat den er forvisset om, at Gud af Naade tilgiver og
bsuhorer.
20. Men denne ugudelige Mening om Gjerningerne har altid hoengt
ved Verden. Hedningerne havde Ofre, fom de have taget fra Patriarcherne.
Disfes Gjerninger gjorde de efter, men deres Tro havde de ikke, men de
mente, at hine Gjerninger stulde vcrre den Forsoning og Betaling, hvorved
Gud vilde lade sig forfone med dem. Folket under Loven gjorde Ofrene
efter i den Mening, at de for disfe Gjerningers Skyld skulde have en forsonet
Gud, såa at sige, af gjort Gjerning. Vi fe, hvor haardt Profeterne revse Folket
herfor Pf. 50 „Jeg vil ikke straffe dig for dine Ofres Skyld." Og
Jer. „Jeg har ikke talt med eders Fcedre om Brcendofre. " Des
lige Steder fordomme ikke Gjerninger, fom Gud ganske vist havde befalet
fom udvortes øvelser i denne Stat, men de fordomme den ugudelige Ind
bilding, at de mente ved disfe Gjerninger at forsone Guds Vrede og derved
kastede Troen bort. Og efterdi ikke nogen Gjerning kan stille Samvittig
heden tilfreds, udtcenkte man efterhaanden nye Gjerninger foruden de af
Gud befalede. Israels Folk havde seet Profeterne ofre paa Hsje. Nu gjsre
de Helliges Exemvler et stort Indtryk paa Hjerterne, der noere det Haab,
at de ved lignende Gjerninger ligesaavel skulle finde Naade, som hine have
fundet den. Derfor begyndte da Folket med mcerkvcerdig Iver at gjsre
denne Gjerning efter for ved denne Gjerning at fortjene Syndernes For
ladelse, Naade og Retfærdighed. Men Profeterne havde ofret paa Hsje,
ikke for ved faadan Gjerning at fortjene Syndernes Forladelse og Naade,
men efterdi de lcerte paa faadanne Steder, vilde de ogfaa sammesteds give
Vidnesbyrd om sin Tro. Folket havde hsrt, at Abraham havde ofret fin
Son. Derfor slagtede ogsaa de sine Bsrn for ved denne overmande tunge
og vanskelige Gjerning at forsone Guds Vrede. Men Abraham havde ikke
ofret sin Son i den Mening, at denne Gjerning stulde vcere den Betaling
og Forfoning, for hvis Skyld han skulde agtes retfoerdig. Saaledes er i
Kirken Herrens Nadverd indstiftet, forat vi ved Ihukommelsen af Christi
Forjettelser, hvorom vi ved dette Tegn paamindes, skulle blive styrkede i
Troen og paa en udvortes Maade bekjende vor Tro og forkynde Christi
Velgjerninger, som Paulus siger Kor. 11, „Saaoftefom I dette
gjore, forkynde I Herrens Dod" o. f. v. Men vore Modstandere Paastaa,
at Messen er en Gjerning, som retfcerdiggjor af gjort Gjerning og befrier
dem, for hvilke den holdes, fra Skyldens og Straffens Tilregnelfe. Saa
ledes skriver nemlig Gabriels.
Gabriel Biel, en bckjendt Scholastiker. dod som Lcrrer i Tubingen 1493.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
