Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Den cmgsburgske Konfessions Apologi. Art. 3.
Gjerninger Kraft til at gjore os enten retfærdige eller fuldkomne for Gud
fremfor den forste Tavles. Og derfom Kjcerligheden gjor fuldkommen, fan er
altsaa Christi Forsoning ikke fornoden. Thi Troen alene tilegner sig Christi
Forsoning. Men dette er meget langt fra at vcere Pauli Mening, thi han
tillader aldrig, at Christi Forfoning udelukkes. Han taler altsaa ikke om
personlig Fuldkommenhed, men om hele Kirkens fuldkomne Tilstand. Thi
derfor siger han, at Kjcerligheden er et Bacmd eller en Forbindelse, for der
med at betegne, at han taler om den indbyrdes Forbindelse og Forening af
Kirkens mange Lemmer. Thi ligefom i alle Familjer, i alle Borgersamfund
Endrægtigheden maa opretholdes ved gjensidige Tjenester, og Freden ikke kan
bevares, udenat Menneskene indbyrdes overse og tilgive hverandres Fejl,
faaledes vil Paulus, at der ogfaa i Kirken stal vcere en Kjcerlighed, fom
bevarer Enigheden, fom taaler, hvor det er nodvendigt, Brodrenes Brsst og
Mangler, som overfer ringere Forseelser, at ikke Kirken skal blive ssndersplittch
og deraf opstaa Had, Partier og Kjcetterier. Thi Enigheden maa nodven
digvis gaa tilgrunde, naar Bistoperne paalcegge Folket for tunge Byrder
uden at tage Henfyn til Folkets Skrobelighed. Og det fsrer til Splittelser,
naar Folket dommer altfor skarpt om Lcerernes Vandel eller bliver kjed og led
af dem for nogle ringe Anstsds Skyld; thi de fsge da baade en anden Slags
Lcerdom og andre Lcerere. Derimod bevares Fuldkommenheden, det vil sige
Kirkens Enhed, naar de Stcerke fordrage de Svage, naar Folket holder
Lcererne nogle Vrost i deres Vandel tilgode, naar Bistoperne foje sig noget
efter Folkets Skrobelighed. Af faadanne Villighedsregler ere alle de Vises
Boger fulde, at vi i Livets Omgang maa eftergive hverandre Mangt og
Meget for den almingelige Freds Skyld. Og herom er det, Paulus faavel
hcr fom mange andre Steder giver Forstrift. Derfor er det meget ufor
standigt, naar vore Modstandere af det Ord „Fuldkommenhed" drage den
Slutning, at Kjcerligheden retfcerdiggjor; thi Paulus taler om den hele Kirkes
fuldkomne Tilstand og almindelige Fred. Saaledes fortolker Ambrosius dette
Sted: „Det er, fom naar en Bygning kaldes fuldkommen eller fejlfri, naar
alle dens Dele ere ret fammenfojede. " Men det er en Skam for vore
Modstandere at beromme Kjcerligheden saa meget, naar de aldrig lcegge den
for Dagen. Hvad er det, de nu gjore? De scetle Splid mellem Menighederne
og skrive Love med Blod, som de forelcegge vor naadige Herre og Kejfer,
forat han stal fcette dem i Kraft; de ihjelslaa Prester og andre retskafne
Mcend, faasnart de kun give det ringeste Tegn til, at de ikke i Alt kunne
bifalde aabenbare Misbrug. Dette passer ikke til hine Lovtaler over Kjcer
ligheden; dersom vore Modstandere handlede derefter, vilde Menighederne
have Ro og Staten Fred. Thi denne Larm vilde forstumme, hvis ikke vore
Modstandere altfor strengt holdt fast paa nogle Overleveringer, som slet ikke
tjene til Gudfrygtigheds Ft’emme, og fom felv de, der skarpest forsvare dem,
for storste Delen ikke iagttage. Men sig selv have de let for at tilgive,
Andre ikke, ligefom hin Mcevius hos Digteren, naar han siger: „Mig felv
tilgiver Men dette er snare langt fra de Lovtaler over Kjcerligheden,
fom de her cmfore af Paulus, udenat de forståa dem mere, end Vceggene
den Lyd, de gjengive.
26. Af Petrus cmfore de ogsaa dette Sprog: „Kjcerlighed skjuler
Syudernes Mangfoldighed" Pet. 4, 81. Det er sikkert, at ogsaa Petrus
her taler om Kjcerlighed til Ncesten, eftersom han henforer dette Sted til
i) Et Ord af den romerske Digter Horats (Bkt. 1, 3, 23,)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
