- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
128

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 Den augsburgsk Konfessions Apologi, Art. 3
,n Overdrivelse, hvorvel det maa opfattes saaledes, at det ikke unddrager
Christus Noget af hans Wre, han, hvis ejendommelige Gjerning det netop
er at befri fra Synd og Dod, Men vi maa gaa tilbage til den Regel, at
Lovens Loere Intet gavner uden Christus. Altsaa behage de Almisser Gud,
som fslge pllll Forligelsen eller Retfcerdiggjorelsen, ikke de, som gaa forud
for den. Derfor befri de fra Synd og Dod, ikke formedelst gjort Gjerning,
men ligesom vi ovenfor have sagt om Boden, at vi bor sammenfatte Troen
med Frugterne, saaledes maa vi her sige om Almisse, at hele hint nye Liv
frelser. Og Almisser ere øvelser af den Tro, som annammer Syndernes
Forladelse, som overvinder Dsden, idet den mere og mere over sig og under
disse øvelser faar nye Krcefter. Vi indromme ogsaa, at Almisser fortjene
mange Velgjerninger af Gud, at de formilde hans Straffedomme, at de
erhverve os et Vcern i Syndens og Nodens Farer, fom vi ovenfor have
sagt om den hele Bod. Men hele Tobias’s Tale visker, naar man
nojere underssger den, at forud for Almisfer krcrves Tro: „Hav alle dit
Livs Dage Gud i Tauke", og siden: „Velsign Herren din Gud altid og
bed ham styre dine Veje" 4, 6. Men dette er netop ret
egentlig den Troes Sag, om hvilken vi tale, fom er forvisset om, at den
har en Gud, der er naadig for sin egen Barmhjertigheds Skyld, og som
vil retfcerdiggjores, helliggjsres og styres af Gud. Men vore Modstandere
ere snilde og fojelige Mennesker, som udplukke enkelte lemlcestede Skrift
sprog for at kaste de Uvidende Blaar i Omene; derefter foje de Noget til af
sine egne Meninger. Man maa derfor krceve Stederne i deres Helhed,
fordi det efter almindelig Regel er utilborligt at fcelde Dom eller afgive
Kjendelfe i en Sag, naar vi kun have en enkelt liden Del af Loven
fremlagt for os, men ikke have gjennemgranstet den hele Lov. Og naar
Stederne blive fremfsrte i fin Helhed, bringe de fordetmeste sin Fortolkning
med sig.
39. Lemlcestet anfsres her ogfaa Stedet Luk. 11 „Giver
Almisser, saa se, alle Ting ere eder rene". Vore Modstandere ere dog
aldeles dsbe. Saa mange Gange have vi nu sagt, at til Lovens Præ
diken maa fojes Evangeliet om Christus, for hvis Skyld gode Gjerninger
behage Gnd, men hine lcere overalt, at vi fortjene Retfcerdiggjorelse ved
Lovens Gjerninger, med Udelukkelse af Christus. Naar dette Sted bliver
fuldstændig fremfat, vil det vise, at Troen udkrceves, Christus straffer
Farisæerne, fordi de mente, at de bleve rensede, det vil sige, retfærdiggjorte
for Gud, ved idelige Aftoelfer. Paa famme Mande har ogfaa en, jeg ved
ikke hvilken, Pave sagt, at det med Salt bestroede Vand
helliger og renser Folket, og siger, at det renfer fra tilgivelige
Synder. Af famme Art vare ogsaa Farisæernes Meninger, som Christus
straffer, og i Modscetning til denne indbildte Renselse scetter han en dobbelt
Renhed, en indre og en ydre. Han forlanger, at de stulle rense det Indre,
og lcegger til om den ydre Renhed: „Giver Almisser af det, som er tilovers,
og saa skulle alle Ting vcere eder rene". Vore Modstandere scette ikke det
almindelige Udtryk: „alle Ting" i den rette Forbindelse; thi Christns fojer
denne Slutning til begge Led: „Da skulle alle Ting vcere eder rene, naar I
indvortes ere rene og udvortes give Almisse." Han giver nemlig derved
tilkjende, at den udvortes Renhed bor fcettes i de af Gnd befalede Gjerninger,
Saaledes kaldtes en Forklaring over den hellige Skrift, der antages at vcere
forfattet af Walafried Strabo, dod som Abbed i Neichenau ved Konstanz 849.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free