Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Den augsburgste Konfessions Apologi, Art, 3,
Modstanderes Raseri er saa stort, at de kunne drage dette i Tvivl, Det er
jo en tydelig Bevisfsrelse, at naar vi ikke retfcerdiggjsres for Gud ved Loven,
men ved Forjettelsen, maa Retfcerdiggjsrelsen med Nsdvendighed tilskrives
Troen, Hvad kan man have at indvende mod denne Bevisfsrelse, saafremt
man ikke vil afskaffe det hele Evangelium, den hele Christus? Christi VEre
bliver mere forherliget, naar vi lcere, at man maa bruge ham som Midler og
Forsoner, De fromme Samvittigheder stjonne, at der i denne Lcere gives
dem den rigeste Trost, at vi nemlig maa tro og vcere forvissede om, at vi
for Christi Skyld have en naudig Fader, ikke for vor Retfærdigheds Skyld,
og at Christus imidlertid hjcelper os til ogsaa at kunne opfylde Loven.
Disse saa store Goder bersve vore Modstandere Kirken, naar de fordomme,
naar de strcebe at udslette Lceren om Troens Retfærdighed. Alle fromme
Sjcele se derfor vel til, at de ikke gaa ind paa vore Modstanderes ugude
lige Rand! I Modstandernes Lcere om Retfcerdiggjorelsen bliver der ikke
talt om Christus, hvorledes vi stulle stille ham op mod den vrede Gud,
retsomom vi kunne overvinde Guds Vrede ved vor Kjcerlighed eller elske den
vrede Gud. Desuden lades Samvittighederne i Uvished. Thi naar de
stulle tro, at de derfor have eu naadig Gud, fordi de elske, fordi de opfylde
Loven, maa de altid tvivle, om de have en naadig Gud, fordi de enten
ikke fole Kjcerligheden, som vore Modstandere indromme, eller ialfald fole,
at den er meget strobelig, og meget oftere kjende, at de vredes over Guds
Dom, som vlager den menneskelige Natur med mange strcekkelige Onder, med
dette Livs Gjenvordigheder, med den evige Vredes Rcedsler o. s. v. Naar
vil da Samvittigheden kunne berolige sig, naar vil den faa Fred? Naar
vil den kunne elste Gud under saadcmne Tvivl, i saadcm Forskrækkelse ?
Hvad er vel denne Lovens Lcere Andet, end en Fortvivlelsens Lcere? Og
lad kun en af Modstanderne komme frem og lcere os om denne Kjcerlighed,
hvorledes han selv elsker Gud! De forståa slet ikke, hvad de tale om; de
gjengive kun ligesom Vcegge det uforstaaede Ord „Kjcerlighed". l2aa
forvirret og dunkel er deres Lcere, og den overforer Christi LCre paa
menneskelige Gjerninger og leder Samvittighederne enten til Hovmod eller til
Fortvivlelse. Men vor Lcere, haabe vi, vil lettelig forstaaes af fromme
Sjcele, og vi haabe, at den vil bringe de forfcerdede Samvittigheder en
gudelig og gavnlig Trost. Thi hvad det angaar, at vore Modstandere
spottende sige, at ogsaa mange Ugudelige, ja selv Djcevlene tro, da have
vi allerede oftere sagt, at vi tale om Troen paa Christus, det vil sige,
om Troen paa Syndernes Forladelse, om den Tro, som med Sandhed og
af Hjertet bifalder Naadens Forjettelse. Til denne kommer det ikke uden
stor Kamp ide menneskelige Hjerter. Og fornuftige Menuesker kunne let
stjsnne at den Tro, som tror, at Gud ser til os, tilgiver os, bsnhorer os,
er en overnaturlig Ting; thi det menneskelige Hjerte tror ikke af fig selv
noget Saadant om Gnd. Derfor findes den Tro, hvorom vi tale, hverken
hos de Ugudelige eller hos Djcevlene. r .
47 Hvis forovrigt nogen Sofist skulde komme med den grundlose ind
vending, at Retfærdigheden ligger i Viljen og derfor ikke kan tillcegges Troen,
som har sit Scede i Forstanden, da er Svaret let, da de selv i fine er
indromme, at Viljen byder over Forstanden, saaat den giver Guds Ord Bifald.
Og vi sige endnu tydeligere: Ligesom Syndens og Dsdens Rcedfler ikke
blot ere Tanker i Forstanden, men ogsaa forfcerdelige Bevcegelfer i en,
som flyr for Guds Dom, saaledes er ogsaa Troen ikke blot en Echendelfe i
Forstanden, men ogsaa en Tillid i Viljen, det vil sige, den er at ville og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
