Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Den augsburgfle Konfessions Apologi, Art, 3,
„ Retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred »ed Gudl"; vi bsr altfaa
vcere forvissede om, at for Christi Skyld skjentes os Retfærdighed og et
evigt Liv. Og om Abraham siger han 4, 181,: „Mod Haab troede
han med Haab,"
51. For det Tredje. Hvorledes vil Samvittigheden med Vished kunne
vide, nåar en Gjerning, der er svet efter hint Kjcerlighedssinds Tilbsjelighed,
fortjener Guds Naade ifslge Vcerdighed ? Men hele denne Forstjel mellem
Værdigheds- og Billigheds-Fortjeneste er kun opdigtet for at omgaa Skrifterne,
fordi det, som vi ovenfor have sagt, ikke gjsr nogen Forsijel paa Fortjeneste,
i hvad Hensigt et Menneske handler, men sikre Hyklere mene. at deres Gjer
ninger udenvidere gjsre dem fortjente ti! at agtes retfærdige. Derimod, for
færdede Samvittigheder tvivle om alle fine Gjerninger; derfor udfinde de
stadig nye Gjerninger. Thi at fortjene Noget ifslge Billighed er kun, at
Menneskene tvivle og handle uden Tro, indtil Fortvivlelsen overfalder dem.
Overhovedet er Alt, hvad Modstanderne foredrage i denne Sag, fuldt af
Vildfarelser og Farer.
52. For det Fjerde. Den hele Kirke bekjender, at det evige Liv
bliver os tildel ved Guds Barmhjertighed. Thi saaledes taler Augustin om
Naaden og den frie Vilje, naar han taler om de Helliges Gjerninger efter
Retfcerdiggjsrelsen: „Ikke ved vore Fortjenester, men efter sin Barmhjertighed
forer Gud os til et evigt Liv", og i den 9de Bog af fine Bekjendelser siger
han: „Ve et Menneskes Liv, det vcere nok saa rosvcerdigt. naar det stal be
dsmmes uden Barmhjertighed. " Cyprianus siger i sin Udlcegning af Herrens
Bsn: „Forat ikke Nogen stal behage sig selv, som om han var uskyldig, og
ikke falde des dybere ved at ophsje sig selv, saa undervises og mindes han
om, at han daglig synder, idet det bliver ham befalet daglig at bede for
sine Synders Skyld." Men det er en bekjendt Sag, og vi have mangfoldige
klare Vidnesbyrd derom i Skriften og hos Kirkefædrene, idet de alle som med
een Mund bekjende, at om vi end have gode Gjerninger, trcenge vi trods
dem dog altid til Barmhjertighed. Ved Betragtningen af denne
tighed oprejfer og troster Troen os. Derfor er vore Modstanderes Lcere en
slet Lcere, naar de saaledes fremhceve vor Fortjeneste, at de Intet fsje til om
den Tro, som tilegner sig Guds Barmhjertighed. Thi, som vi ovenfor have
sagt, at Forjettelsen og Troen hsre sammen, og at Forjettelsen ikke kan gribes
uden ved Troen, saa sige vi nu, at den sorjettede Barmhjertighed som noget
Tilsvarende krcever Tro og kan ikke gribes uden ved Troen. Med Rette dadle
vi derfor Lceren om Værdigheds-Fortjeneste, da den ikke indeholder Noget om
den retfcerdiggjoreude Tro og fordunkler Christi Wre og Midlergjerning.
Heller ikke bsr vi ansees som de, der lcere noget Nyt i denne Sag, da
Kirkefoedrene saa klart have udtalt den Mening, at vi, selv naar vi gjsre
gode Gjerninger, trcenge til Barmhjertighed.
53. Og Skriften indstjcerper ofte det Samme. Ps. 143, 2: „Gak
ikke i Dom med din Tjener, thi Ingen, som lever, kan vcere retfcerdig for
dig. " Dette Sted herover ligefrem Alle, endog de Hellige og Guds Tjenere,
Mren af at vcere retfcerdig, hvis ikke Gud tilgiver, men anklager og dsmmer
deres Hjerter. Thi hvad det cmgaar, at David andetsteds roser sig af fin
Retfærdighed, saa taler han der om sin Sag mod dem, der forfslge Guds
Ord; han taler ikke om personlig Renhed, men beder, at Guds Sag og
A3re maa blive hcevdet, f. Ex. Ps. 7 : „Dsm mig. Herre, efter min Ret«
fcerdighed og efter min Fuldkommenhed, som er hos mig." Atter siger han
Ps. 130 at Ingen kan beståa sor Gnds Dom, naar han vil mcerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
