- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
143

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 3,
143
jettelse og Evangeliet. Forfaavidt foredrage de enten Fornuftens eller Lovens
Lcere om Retfcerdiggjsrelsen. Vi have, saavidt det her lod sig gjore, paapeget
denne Sags Kilder og fremstillet vore Modstanderes Indvendinger. Ret
sindige Mcend ville vistnok lettelig domme herom, naar de, saaostesom der
anfsres et Sted om Kærligheden eller Gjerningerne, ville betcenke, at Loven
ikle kan opfyldes uden Christus, og at vi retfcerdiggjsres ikke ved Loven, men
ved Evangelium, det vil sige, ved Forjetttelsen om den i Christus forjettede
Made. Og vi haabe, at denne, omend korte, Udvikling vil vcere til Nytte
for retsindige Mcend til Troens Bestyrkelse, til Samvittighedens Belcrrelse
og Trost. Thi vi vide, at hvad vi have sagt, er overensstemmende med de
profetiske og apostoliske Skrifter, med de hellige Fcedre, Ambrosius, Augustinus
og de fleste Andre, og med hele Christi Kirke, som med Bestemthed bekjender
Christus som Forsoner og Retfcerdiggjorer.
61. Dog her man man ingenlunde straks mene, at den romerske Kirke er
enig i Alt, hvad Paven eller Kardinalerne eller Vistoperne eller nogle Theo
loger eller Munke billige. Thi det er bekjendt, at Paverne ssrge mere for
sin egen Magt, end for Christi Evangelium, og om mange af dem har man
jo den Erfaring, at de ere «åbenbare Epikuræeres) Det er fremdeles en
bekjendt Sag, at Theologerne mere, end gavnligt var, have blandet Filosofien
ind i den christelige Lcere. Og ikke bor deres Anseelse agtes saa stor, at
man ingensteds skulde have Lov til at afvige fra deres Udviklinger, saasom
der hos dem findes mange aabenbare Vildfarelser, som s. Ex., at vi as blot
naturlig Kraft kunne elske Gud over alle Ting. Denne Lcerescetning har
llffodt mange andre Vildfarelser, efterfom den er aabenbar falsk. Thi den
modsiges af Skrifterne van alle Steder, af de hell’ge Fcedre og af alle
Frommes Dom. Skjont derfor i Kirken Presterne eller nogle Theologer og
Munke have lcert, at vi stulle soge Syndernes Forladelse. Ncmde og Retfær
dighed ved vore Gjerninger og nye Gudstjenester, hvorved de have fordunklet
Christi Embede og af Christus gjort, ikke en Forsoner og Retscerdiggjsrer,
men alene en Lovgiver, saa er dog Christi Erkjendelse altid forbleven hos
enkelte Fromme. Skriften har endvidere forudsagt, at der vil komme en Tid,
da Troens Retfcerdighed paa denne Mcmde vilde blive fordunklet ved menne
skelige Overleveringer og Gjerningslcere. Saaledes klager Paulus ofte
4, 9. 5, 7. Kol. 2, 8. 16 ff. 1 Tim. 4, 2 ff. o. s. over, at der
ogsaa dengang sandtes dem, som istedetfor Troens Retfcerdighed lcerte, at
Menneskene blive forligte med Gud og retfærdiggjorte ved egne Gjerninger
og egen Gudsdyrkelse, ikke ved Troen formedelst Christns, idet Menneskene
af Naturen holde sor, at Gud maa forfones ved Gjerninger. Og ikke ser
Fornuften nogen anden Retfærdighed, end Lovens Retfcerdighed, Loven op
fattet som borgerlig Lov. Derfor har der altid vcrret dem i Verden, som
alene have loert denne kjsdelige Retfcerdighed med Undertrykkelfe af Troens
Retfcerdighed, og saadcmne Lcerere ville ogsaa altid findes. Saaledes gik det
ogsaa til hos Israels Folk. Den stsrste Del af Folket mente, at de ved sine
Gjerninger fortjente Syndernes Forladelse; de opdyngede derfor Ofringer og
Gudstjenester. Profeterne derimod fordomte denne deres Mening og lcerte
Troens Retfcerdighed. Og hvad der stede i Israel, er et Exempel paa,
hvad der altid vil ske i Kirken. Derfor stal ikke Mcengden af Modstandere,
som misbillige vor Lcere, bringe de fromme Hjerter i Forvirring; thi man
!) Se ovenf. S. 96 Anm. 1. Meningen er, at de ere verdsligsindede Mennesker,
fom knn leve for sin fandselige Lyst og negte et evigt Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free