Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Den llugsburgfle Konfessions Apologi. Art, 4.
kan let dsmme om deres Nand, eftersom de i nogle Stykker have fordsmt
en san klar og aabenbar Sandhed, at deres Ugudelighed er «åbenlys. Thi
baade har Leo den 10des Bulle fordsmt den hsjst nsdvendige Artikel, fom
alle Christne ville holde fast ved og tro paa, nemlig, at vi ikke maa stole paa,
at vi ere frikjendte formedelst vor Sonderknufelse, meu formedelst Christi Ord:
„Hvadsomhelst du biuder" o. s. v. Watth. 16, og nu paa denne
Rigsdag have Forfatterne af med ligefremme Ord
fordsmt, at vi have betegnet Troen som den Del af Boden, hvorved vi
fllll Syndernes Forladelse og overvinde Syndens Rcedsler, og hvorved Sam
vittigheden bliver beroliget. Men hvem indser ikke, at denne Artikel, at vi
ved Troen faa Syndernes Forladelse, er i hsjeste Grad sand, sikker og nsd
vendig for alle Christne? Hvo vil gjennem alle kommende Tider, naar han
hsrer, at en saadan Scetning er bleven fordsmt, kunne mene, at Ophavs
mandene til denne Fordsmmelse have havt nogensomhelst Kundskab om Christus?
62. Og af hvilken Aand de handle, kan man fremdeles slutte af den
uhsrte Grusomhed, de, som bekjendt, hidindtil have ovet mod overmande
mange retsindige Mcend. Og vi have paa denne Rigsdag hsrt, at en oer
vcerdig Fader i Rigets Rand, da Erklceringer bleve afgivne over vor Beken
delse, skal have sagt, at intet Raad syntes ham bedre, end at man med
Blod besvarede den Bekjendelse, som vi havde fremlagt, skreven med Black.
Kunde vel en sige noget mere Grusomt? Derfor have ogsaa
nogle Fyrster erklceret et saadant Ord for uvcerdigt til at blive udtalt i en
saadan Forsamling. Skjsnt derfor vore Modstandere tilegne sig Kirkens Navn,
saa lader dog os betcenke, at Christi Kirke er hos dem, som lcere Christi
Evangelium, ikke hos dem, der forfvare ugudelige Meninger mod Evangeliets
Ord, ligefom Herren siger: „Mine Faar hore min Rost" IZoh. 10,
Og Augustinus siger : „Der spsrges om, hvor Kirken er. Hvad skulle vi da
gjsre? Skulle vi ssge deu i vore Ord, eller i hans Ord, som er dens
Hoved, vor Herres Jesu Christi? Jeg tror, at vi bor soge den i hans Ord,
som er Sandheden og bedst kjender sit eget Legeme." Derfor skulle ikke
vore Modstanderes Domme bringe os i Forvirring, naar de forsvare men
neskelige Meninger mod Evangeliet, mod de hellige Fcedres Anseelse, som
have strevet i Kirken, mod fromme Sjceles Vidnesbyrd.
Om Kirken.
I. Den syvende Artikel i vor Bekjendelse, i hvilken vi have sagt, at
Kirken er de Helliges Samfund, have vore Modstandere fordsmt, og de
have dertil fojet en vidtloftig Tale om, at de Onde ikke maa udstilles fra
Kirken, da Johannes den Dsber har fammenlignet Kirken med en Lo, hvor
Hvede og Avner ligge i Hob sammen Matth. 3, og Christus har
sammenlignet den med et Garn, hvori der findes baade gode og raadne
Fiste Matth. 13, o. s. v. Det er dog virkelig sandt, hvad man siger:
Der gives intet Middel mod onde Tungers Fordrejelser. Intet kan siges
saa forsigtigt, at det skulde kuune undgaa Bagvaskelse. Netop af denne
Grund have vi jo tilfsjet den ottende Artikel, forat ikke Nogen stal tro,
at vi ville udskille de Onde og Hyklerne fra det udvortes Kirkesamfund eller
Se „Fortalen" til Apologien.
’) Flllaris, Konge i Agrigent paa Sicilien, bekjendt for fin Grusomhed.
Fjerde Artikel. (Konf, Art. 7.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
