Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Den augsburgfle Konfessions Apologi, Art, 4. sKonf. ?.)
til Dyvelens Rige og Legeme; han driver dem og holder dem fangne.
Dette er soleklart; men dersom vore Modstandere ville vedblive med sme
hadske Mistydninger deraf, ville vi ikke undslaa os for at give dem udfsr
ligere Svar. n 5
7 Vore Modstandere fordomme endvidere den Del af den 7de ’Rrniet,
hvori vi have sagt, at det til Kirkens sande Enhed er nok, at man stemmer
overens om Evangeliets Lcere og Sakramenternes Forvaltning, og at det
ikke er nodvendigt. at der overalt er de samme menneskelige Overleveringer
eller af Mennesker indstiftede Kirkeskikke eller Ceremonier. Her gjore de
Forstjel paa almindelige og sceregne’) Kirkeskikke, og de billige vor Artikel,
forsaavidt den forstaaes om sceregne Skikke, men hvad de almindelige an
gaar forkaste de den. Vi sijsnne ikke ret, hvad vore Modstandere ville.
Vi tale om den sande, det vil sige, den aandelige Enhed, uden hvilken der
ikke kan gives nogen Tro i Hjertet eller nogen Hjertets Retfoerdighed for ’
Gud. Til denne Enhed, sige vi, udkrceves ikke, at menneskelige Kirkestitte,
de ucere nn almindelige eller sceregne, ere de samme, thi Troens Retfær
dighed er ikke en Retfærdighed, der er knyttet til visse Overleveringer,
ligesom Lovens Retfærdighed var knyttet til de mosaiske Ceremonier, mw
denne Hjertets Retfærdighed er det, som gjor Hjerterne levende. Til denne
Levendegjsrelse bidrage menneskelige Overleveringer, de vcere nu alminde
lige eller sceregne, slet Intet, og heller ikke ere de den Hellig-Aa-nds Virk
ninger, ligesom Kydsthed, Tcmlmodighed, Gudsfrygt, Kjcerlighed til Ncesten
og Kjcerlighedsgjerninger.
8 Det har nu heller ikke vceret ringe Aarsager, hvorfor vi have op
stillet denne Artikel. Thi det er en bekjendt Sag, at mange taabelige Me
ninger om Overleveringer have indsneget sig i Kirken. Nogle have ment, at
menneskelige Overleveringer ere Gudsdyrkelser, nsdvendige til at fortjene Ret
fcerdiggjsrelse. Og derefter have de spurgt om, hvorledes det er gaaet til,
at Gud er bleven ’dyrket paa saa mange forskjellige Mander, retsomom disfe
Skikke vare virkelige Gudsdyrkelser og ikke snarere udvortes og kirkelige An
ordninger, som ikke have Noget med Hjertets Retscerdighed eller Gudsdyrkelse
at gjsre, og som et Sted tilfceldig, et andet Sted af visse antagelige Grunde
fremtrcede i forskjellig Skikkelse. Den ene Kirke har jo endog sat den anden
i Band sor fnadanne Overleveringers Skyld, som for Vanskens Hmtidelig
holdelse, for Brugen af Billeders og andre lignende Ting. Deraf have
uforstandige Mennesker draget den Slutning, at Troen eller Hjertets Ret
scerdighed sor Gud ikke kan finde Sted uden disse lagttagelser. Der gives
jo om denne Sag mange taabelige Skrifter af og Andre.
9. Men ligesom Dagenes og Ncetternes forskjellige Lcengde »aa de
forskjellige Steders ikke gjor noget Skaar i Kirkens Enhed, saaledes mene vi,
nt Kirkens sande Enhed heller ikke lider noget Skaar ved forskjellige af Men
nesker anordnede Skikke. Imidlertid er det vor Mening, at almindelige
Skikke for udvortes Freds Skyld bor overholdes, ligefom jo ogsaa vi i vore
Kirker gjerne beholde Messens Orden, Ssndagen og de andre Hsjtider og
med taknemmelige Hjerter vedtage nyttige gamle Anordninger, iscer naar de
have noget Opdragende ved sig, som er tjenligt til Folkets og de Uerfarnes
i) D. e, saadanne, som kun findes i enkelte Menigheder, ikke over den hele Kirke
2, Herved sigtes til Stridigheder i den gamle Kirke om Tiden for Paastefesten og
’ til den Strid, fom fenerehen i den grcefle Kirke blev fort om Brugen af Billeder
i Kirkerne,
«) Se ovenf. S. 73. Aum. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
