Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Den augsburgsk Konfessions Apologi. Art. 4. (Konf.7.)
Ovelse og Belcerelse. Men her er nu Talen ej om, hvorvidt det kan vcere
godt for Fredens eller for legemlig Nyttes Skyld at overholde Saadant,
Her handles om noget ganste Andet. Her fpsrges nemlig, om lagttagelsen
af menneskelige Overleveringer er en Gudsdyrkelse, der er nodvendig til Ret
færdighed for Gud. Dette er Hoved-Spsrgsmaalet i denne Strid; naar
dette er afgjort, kan man siden dsmme, om det til Kirkens fande Enhed er
fornsdent, at der overalt er de samme menneskelige Overleveringer. Thi dersom
menneskelige Overleveringer ikke ere Gudsdyrkelser, usdvendige til Retfær
dighed for Gud, fua folger heraf, at man kan vcere retfcerdig og et Guds
Varn, om man end ikke har Overleveringer, fom andetsteds ere vedtagne.
Dersom saaledes f, Ex. den tyste Klædedragt ikke er nogen til Retfærdighed
for Gud nodvendig Gudsdyrkelse, saa folger heraf, at ogfaa Saadanne, som
bruge ikke tyst, men franst Klædedragt, kunne vcere retfcerdige og Guds Bsrn
og Christi Kirke.
10. Dette ndtaler Paulus med tydelige Ord, naar han i Brevet til
Kolossenserne
eller i Henseende til en Hojtid eller Ny-Maane eller Sabbater, hvilke ere
en Skygge af det, fom stulde komme, men Legemet er Christus." Ligefaa
fV. 20 „Dersom I da ere afdsde med Christus fra Verdens Borne
lcerdom, hvi lade I eder da som de, der leve i Verden, befvcere med An
ordninger: ror ikke, smag ikke, tag ikke dervaa hvilket alt er til For
dærvelse ved Misbrng, efter Menneskenes Bnd og Lcerdomme, hvilke
(Anordninger) vel have Skin af Visdom i selvgjort Dyrkelse og Idmyg
hed?" Meningen er nemlig den: da Hjertets Retfærdighed er en aandelig
Ting, som levendegjor Hjerterne, og da det er en afgjort Sag, at menne
skelige Overleveringer ikke levendegjore Hjerterne, heller ikke ere den Hellig-
Aands Virkninger, ligesom Ncrstekjcerlighed, Kydsthed o. s. v„ heller ikke
ere Midler, hvorved Gud bevceger Hjerterne til at tro, ligesom Ordet og
de as Gud anordnede Sakramenter, men angaa Brugeu af Ting, fom ikke
vedkomme Hjerterne, men forgaci ved Brugen, saa maa man ikke mene, at
de ere nsdvendige til Retfærdighed for Gnd. I famme Mening siger han
Rom. 14 „Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed,
Fred og Glcede i den Hellig-Aand. " Men det er ikke noduendigt at anfsre
mange Vidnesbyrd, da de mode os overalt i Skrifterne, og vi i de fenere
Artikler i vor Bekjendelfe have anfsrt en hel Mcengde af dem. Vi ville
ogfaa fncirt i det Folgende komme tilbage til det, som er Hovedspsrgs
maalet i denne Strid, nemlig om menneskelige Overleveringer ere Guds
dyrkelser, nodvendige til Retfærdighed for Gnd, og da ville vi tale udfor
ligere om denne Sag.
li. Vore Modstandere sige, at almindelige Overleveringer derfor bsr
iagttages, fordi de antages at vcere overleverede af Avostlerne. O, hvilke
fromme Mennesker! Skikke, som ere hentede fra Avostlerne. ville de have
overholdte, men Apostlernes Lcere ville de ikke have bevaret. Om saadanne
Skikke maa man dsmme paa samme Mande, som Avostlerne selv i sine Skrifter
domme om dem. Thi ikke have Avostlerne villet, at vi stulle mene, at vi
ved saadanne Skikke blive retfærdiggjorte, at saadanne Skikke ere nodvendige
til Rctfcerdighed for Gud. Ikke have Avostlerne villet paalcegge Samvittig
hederne faadan Byrde; ikke have de villet fcette Retfærdighed og Synd i lagt
tagelsen as Dage, Spiser o. a. Desl. Ja Paulus kalder saadanne Meninger
„Tjcrvles Lårdomme" Tim. 4, Derfor maa man udfinde Apostlernes
Vilje og Mening dermed af deres Skrifter; det er ikke nok at fremstille deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
