Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Den augsburgste Konfessions Apologi Art, 4, (Konf. ?.)
Exempel. De iagttage visse Dage, ikke fordi denne lagttagelse var nsdvendig
til Retfcerdiggjsrelse, men forat Folket skulde vide, Paa hvad Tid man skulde
komme sammen. De iagttoge ogsaa nogle andre Skikke, som en vis Orden
i Skriftens Lcesning, saaofte de kom fammen. Som det almindeligt gaar,
beholdt Folket ogsaa nogle af Fcedrenes Skikke, hvilke Apostlerne med nogen
Forandring lempede efter den evangeliske Historie, som f, Ex. Paaske- og
Pintsefeften, i den Hensigt, ikke alene ved Lcere, men ogsaa ved saadanne
Erempler at overlevere Erindringen om de vigtigste Begivenheder til Efter
kommerne. Dersom disse Ting ere blevne overleverede som nsdvendige til
Retfcerdiggjsrelse, hvorfor have da Bifloderne senerehen netop heri gjort saa
mange Forandringer? Dersom de grundede sig paa guddommelig Anordning,
saa stod det ikke til menneskelig Myndighed at forandre dem. Paaskefesten
blev for Kirkeforsamlingen i Nieces) fejret af Nogle til en, af Andre til en
anden Tid, og denne Ulighed gjorde ikke noget Skaar i Troen. Senere
beregnede man det saaledes, at vor Paastefest ikke skulde falde ind til fammc
Tid, fom den jsdiste. Men Apostlerne havde befalet Menighederne at fejre
Paaskefesten fammen med de fra Isdedommen omvendte Brodre. Derfor
holdt nogle Folkeslag ogsaa efter Kirkeforfamlingen i Niccea haardnakket fast
ved den Skik, at iagttage den jsdiste Tid. Men Apostlerne have ved hin
Anordning ikke villet paalcrgge Menighederne nogen Tvang, hvad Anordnin
gens Ord bevife. Thi den byder, at det ingen Bekymring maa vcekke, om
de Brsdre, fom holde Paaske, end ikke ganske rigtigt beregne Tiden. Hos
findes Anordningens Ord: „Gjsrer ingen Beregning, men
holder Hsjtiden, naar eders Brsdre af Omskærelsen gjsre det; holder den
sammen med dem, og skulde de tage fejl af Tiden, saa lader ikke det volde
eder Bekymring!" Disseere, skriver Epifanius, Ap ostlernes Ord ien For
ordning om Paaskefesten, og heraf kan den forstandige Lceser let skjsnne, at
Apostlerne have villet betage Folket dets taabelige Mening om Nsdvendigheden
af en vis Tid, idet de forbyde dem at vcere bekymrede, om der maatte gjsres
nogen Fejl i Beregningen. Endvidere paastode Nogle i Merlandet, som
efter Ophavsmanden til fin Lcere bleve kaldte at man paa
Grund af denne Apostlernes Forordning maatte holde Paaske sammen med
Isderne. Idet Epifanius gjendriver dem, anfsrer han Anordningen og
siger, at den Intet indeholder, fom afviger fra Troen eller Kirkens Regel,
og dadler Audianerne, at de ikke forståa dens Ord ret, og fortolker den saa
ledes, som vi fortolke den, nemlig at Apostlerne dermed vilde udtale, at det
ikke kom an Paa Tiden, Paa hvilken Paaskefesten blev holdt, men fordi de
fornemste af Brsdrene vare omvendte loder, fom holdt ved fin Skik, stulde
de øvrige for Enigheds Skyld fslge disfes Exempel. Og viseligen have
Apostlerne mindet Lceserne om, at de hverken vilde ophceve den evangeliske
Frihed eller paalcegge Samvittighederne nogen Tvang, efterdi de lcegge til,
at man ikke stal bekymre sig, om der maatte indlsbe nogen Fejl i Beregningen.
12. Af Historien kan man samle mange saadanne Ting, af hvilke det
1) Denne Kirkeforsamling (Aar 325) bestemte, at den christelige Paastefest ikke
stulde holdes paa samme Tid, som den jodiste, men paa fsrfte Ssndag efter den
forste Fuldmaane, der indtræffer efter Foraarsjcrvndsgn.
Epifanius, Biskop i Salamis paa Aen Cypern (dod 403), Forfatter af et
Verk mod Kjcetterne, hvori de her anforte Ord findes tillagte Apostlerne.
2) Nudius var en Lcegmand fra Mesopotamien, som i Begyndelsen af det 4de
Aarh. frimodlg revsede Kirkens Brsst og, da han herover blev forfulgt, stiftede
et eget Samfund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
