Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi, Art, 4. (Konf. 11,)
Blod sandelig og væsentlig tilstede og blive i Sandhed meddelte tilligemed
de synlige Ting, Brsdet og Vinen. Oq vi tale om den levende Christi
Ncrrvcrrelse; thi vi vide, at Dsden ikke mere stal herske over ham sßom 6 9 1
(Konf. Art. ti. Om Skriftemaalet. ,
i«. Den ellevte Artikel om Aflusningens Bibeholdelse i Kirken bliver
bifaldt. Men hvad Skriftemaalet angaar, tilfsje vore Modstandere en Til
rettevisning, at man nemlig maa iagttage Forordningen i Kapitlet „s)mmB
ntriUBM6"), at man baade hvert Aar maa gaa til Skrifte og, om man end
ikke kan opregne alle Synder, dog maa gjsre sig Flid for at samle dem og
sirlig bekjende Alt, hvad man kan komme ihu. Om hele denne Artikel
ville vi straks nedenfor udtale os udfsrligere, naar vi stnlle udvikle hele vor
Anskuelse om Noden. Det er en bekjendt Sag, at vi saaledes have belyst
og anftriset Aflssningens Velgjerning og Noglemagten, at mange bedrovedc
samvittigheder have modtaget Trsst af Vores Lcrrdom efter at have hsrt, at
det er Guds Befaling, ja Evangeliets egen Rost, at vi skulle tro Aflssningen
og for vist, at Syndernes Forladelse skjentes os af Naade for
Christi Skyld, og at vi i Sandhed stnlle vcere overbeviste om, at vi ved
saadan Tro vorde forligte med Gud. Denne Lcrre har oprejst mange fromme
SjcVle og i Begyndelsen tMt Luther til stsrfte Anbefaling hos alle Gud
frygtige, idet den foreholder Samvittighederne en fast og sikker Trsst- thi
forhen var Aflssningens hele Kraft begraven under Lceren om Gjerninger,
da Sofisterne og Munkeue Intet lcerte om Troen og Syndsforladelse af Naade.’
17. Hvad forsvrigt Tiden angaar, da er der visselig Mange i vore Me
nigheder, som flere Gange om Aaret bruge Sakramenternes, Aflssningen
og Herrens Nadverd. Og de, der undervise om Sakramenternes Vcerdighed
og Frugter, tale saaledes, at de indbyde Folket til ofte at bruge dem. Der
gives jo om denne Sag mange Skrifter af Vore, der ere saadanne, at vore
Modstandere, saafremt der findes gudfrygtige Mennesker blandt dem, utvivl
somt maa billige og rose dem. Saa blive ogsaa de Lastefulde og Sakra
menternes Foragtere truede med Bandscettelse. Dette sker saaledes baade efter
Evangeliet og efter de gamle Kirkelove. Men der foreskrives ikke nogen vis
Tid, fordi ikke Alle iligemaade ere beredte dertil paa samme Tid. Ja,
dersom Alle vilde strsmme til paa samme Tid, kunde ikke Folk blive ordentlig
hsrte og underviste. Heller ikke de gamle Kirkelove og Kirkefædrene bestemme
nogen vis Tid, Kun saaledes heder det i en Kir’kelov! „Dersom Nogen
trcede ind i Guds Menighed og befindes aldrig at gaa til Alters, stulle de
pllllmindes. Men dersom de da ikke gaa til Alters, skulle de gjsre Bod.
Dersom de saa gaa til Alters, stal man ikke altid afholde dem; hvis de ikke
gjsre det, stal man afholde dem." Christus siger, at de, som cede uvcerdigen,
cede sig til Tom s 4 Kor. 11, Derfor tvinge ikke Presterne dem, som
ikke ere beredte, til at bruge Sakramenterne.
18. Angaaende Syndernes Opregning i Skriftemaalet undervises Folk
saaledes, at der ikke lcegges Snarer for Samvittighederne. Vistnok er det
gavnligt at vamne de Vankundige til at opregne nogle Synder, at de des
lettere kunne blive underviste. Men vi tale nu om, hvad der efter gud
dommelig Ret er nsdvendigt. Derfor burde vore Modstandere ikke heuvife
’) D, e. Pave Inn ocents den 3djes Forordning om Skriftemaalet, given paa
Kirkefoisamlingen i Rom 1215,
") Om denne Brug af Ordet „Sakrament" se nedenfor Apologiens 7de Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
