- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
157

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 5. (Konf. 12.»
Her beraabe vi os paa alle retsindige og indsigtsfulde Mcends Dom. D
ville uden Tvivl indrsmme. at disse Undersogelser hos vore Modstandere ere
i hsj Grad forvirrede og forviklede. Og dog handles her om eu overmaade
vigtig Sag, om Evangeliets Hovedstykke, om Syndernes Forladelse Hele
denne Lcere om disse Spsrgsmaal, som vi have gMnemgllaet er hos Mod
standerne fuld af Vildfarelser og Hykleri og fordunkler Ehristi Velgjerning,
Noglemagten og Troens Retfoerdighed.
3 Dette sker i det forste Stykke. Men naar man nn kommer-til
Skriftemaalet? Hvilken Nod har man ikke der med hin endelose Opregning
af Synder, hvilken dog for en stor Del gaar op i menneskelige Overleveringer?
Oq forat fromme Sjcrle desmere skulle piues, foregive de, at denne opregning
er grundet i guddommelig Ret. Og idet de krceve Opregningen under
Paasknd af guddommelig Ret, tale de imidlertid ganske koldt om Aflosnm
qen, som i Sandhed er grundet i guddommelig Ret. De oregive, at Sakra
mentet som saadant meddeler Naade af gjort Gjerning/) uden nogen god
Rsrelse hos den, som bruger det; om Troen, der griber Aflosnmgen og
troster Samvittigheden, tales der slet ikke. Det er i Sandhed, hvad man
plejer at talde „at gaa af Vejen for Hemmelighederne".
4 Endnu staar det tredje Stykke om Fyldestgiorelserne tilbage. Og
dette indeholder den mest forvirrede Tale. De foregive, at evige Straffe
forandres til Skærsildens Straffe, og af disfe, lerede, bliver en Del efter
given ved Noglemagten, fra den anden Del maa man loses ved
relser. Te lcegge endvidere til, at Fyldestgjorelserne maa vcere su-
og de scette disse i de taabeligste faafom
Valfarter, Rofenkmndse eller lignende lagttagelser, som ikke have Guds be
faling. Derncrst, fom de kjsbe sig fri for Skærsilden ved Fyldestgiorelser,
saaledes har man ogsaa opfundet den Kunst, at kjsbe sig fri for
qiorelserne, hvilken Kunst har voeret saare indbringende. De s«lge nemlig
Aflad", som de erklcere for Eftergivelfe af Fyldestgjorelser. Og denne
indbringende Handel drive de ikke alene med de Levende, men endnu lang
mere med de Dode. Og ikke alene ved Aflad, men ogsaa ved Messeofret
kjobe de Fyldestgjorelfer for de Dode. Kort fagt, det er en Uendelighed
med disse Fyldestgjorelser. Iblandt disse forargelige Ting (thi vi kunne
ikke opregne det altsammen) og djcevelske Lcerdomme ligger Lceren om Ret
færdighed af Troen Paa Ehriftus og om Christi Velgjerning begraven.
Derfor indse alle retsindige Mcend, at det var en gavnlig Gjernmg, at
Sofisternes og Kanonisternes Lcrre om Boden er bleven revset !>f
Thi folqende Lcerefcrtninger ere aabenbar falste og fremmede ikke alene for
de hellige Skrifter, men ogsaa sor Kirkefædrene: i) At vi ved gode Gzer
ninqer som ere gjorte udenfor Naaden, fortjene Naade ifolge en guddom
melig Pagt 2) At vi ved Attrition fortjene Naade. 3) At til Syndens
Udstettelfe er den blotte Afsky for Overtroedelfe tilstrcekkelig. 4) At vi for
medelst Ssnderknuselse ikke ved Troen paa Chrrstus opnaa
Syndernes Forladelse. 5) At Noglemagten er kraftig til at forlade Syn
der ikke for Gud, men for Kirken. 6) At Noglemagten ikke forlader Synder
for Gud. men at den er dertil indstiftet, at den stal forandre evige Straffe
til timelige, at den stal paalcegge Samvittighederne visse Fyldestgjorelser,
i) Se herom ovenfor S. 60 Anm, 6. . < . «n i<
’) "Overskud sgjerninger" d. e. Gjerninger, hvorved man har giort Mere, end
hvad Loven krcevede, Smlgn. ovenf. S. 75 Anm. 1, nedenfor Art. 6, 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free