- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
166

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166
Den llllgsburgfle Konfessions Apologi. Art, 5, lKonf. 12.)
21, Bort derfor med hine vore Modstanderes farisceiste Meninger
at vi ikke ved Troen faa Syndernes Forladelse, men at vi maa fortjene
den ved vor Kjcerlighed og vore Gjerninger, at vi maa stille vor Kjcerlighed
og vore Gjerninger op mod Gnds Vrede, Dette er Lovens, ikke Evangeliets
Lcere, som opdigter, at Mennesket retfcerdiggjores ved Loven, f.rend det er
forligt med Gud, da Christus dog siger: „Uden mig kunne I Intet gjore",
og: „Jeg er det sande Vintro?, I ere Grenene" 15, Men vore
Modstandere opdigte, at vi ere ikke Christi, men Moses’s Grene, Thi de
ville forst retfcerdiggjores ved Loven, tilbyde Gud sin Kjcerlighed og sine
Gjerninger, forend de ved Christus blive forligte med Gud, forend de ere
Christi Grene. Paulus derimod paastaar, at Loven ikke kan opfyldes uden
Christus, Derfor maa vi forst annamme Forjeitelsen, forat vi ved Troen
kunne blive forligte med Gud formedelst Christus, forend vi opfylde Loven,
Dette, mene vi, er tilstrækkelig klart for de fromme Samvittigheder. Og
heraf ville de sijonne, hvorfor vi ovenfor have lcert, at Menneskene retfcer
diggjores ved Troen, ikke ved Kærligheden, fordi det ikke er vor Kjcerlighed
eller vore Gjerninger, vi maa stille op imod Guds Vrede eller forlade os
ftaa, men Christus, vor Midler. Og forst maa vi tilegne os Forjcttelsen
om Syndernes Forladelse, forend vi opfylde Loven,
22, Endelig, naar vil Samvittigheden blive beroliget, derfom vi der
for annamme Syndernes Forladelse, fordi vi elske eller opfylde Loven? Thi
Loven vil altid anklage os, fordi vi aldrig gjore Gnds Lou Fyldest, som
Paulus siger Mm. 4, 1 5^: „Loven virker Vrede. " Chrysostomus sporger
angaaende Boden: „Hvorved skulle vi blive forvissede om, at Synderne
ere os forladte?" Ogsaa vore Modstandere, Sententiarierne, opkaste det
samme Sporgsmaal, Dette kan ikke besvares, Samvittighederne kunne ikke
blive beroligede, medmindre de vide, at det er Guds Befaling og Evan
geliet selv, at de skulle holde det for gauste sikkert, at Synderne forlades
uforskyldt formedelst Christus, og ikte tvivle om, at de blive dem forladte.
Derfom Nogen tvivler, han gjsr, som Johannes siger Joh. 5, den
guddommelige Forjettelse til Logn. Denne Troens Vished bliver, lcere vi,
krcevet i Evangeliet. Vore Modstandere lade Samvittighederne i Uvished
og Tvivl. Men Samvittighederne gjore Intet i Tro, naar de bestandig
tvivle, om de have Forladelse. Hvorledes kunne de i denne Tvivl paakalde
Gud? Hvorledes kunne de holde for vift, at de blive bonhorte? Saaledes
er det hele Liv uden Gud og uden sand Gudsdyrkelse. Det er, hvad
Paulus siger sßom. 14, at „alt det, som ikke er af Tro, er Synd."
Og efterdi de bestandig fcerdes i denne Tvivl, erfare de aldrig, hvad Tro
er. Deraf kommer det, at de tilfidst falde i Fortvivlelse. Saadcm er vore
Modstanderes Lcere, en Lovens Lcere, en Afskaffelse af Evangeliet, en For
tvivlelsens Lcere. Nu overlade vi gjerne alle retsindige Mcend at domme
om denne Artikel om Boden, thi den indeholder intet Dunkelt, at erklcere
sig om, hvem der har foredraget den fornemste og for Samvittighederne tjen
ligste Lcere, vi eller vore Modstandere? Vi finde sandelig ikke nogen For
nsjelse i disse Tvistigheder indenfor Kirken; derfor vilde vi vcere meget villige
til at tie, hvis vi ikke havde vigtige og nodvendige Grunde til at vcere uenige
med vore Modstandere, Nu, da de fordomme den aabenbare Sandhed, staar
det os ikke mere frit for at lade en Sag falde, fom ikke er vor, men Christi
og Menighedens.
23. Vi have sagt, af hvilke Grunde vi have opstillet disse to Stykker
i Boden, Sonderknuselsen og Troen. Og dette have vi derfor gjort saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free