Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Den augsburgsle Konfessions Apologi. Art, 6,
Mt, 2, „Han hengav sig selv for os, forat han maatte lsskjsbe os fra al
Urctfcerdighed og renfe sig felv et Ejendomsfolk, nidkjcert til gode Gjerninger, "
8. Gud straffe disse ugudelige Sofister, fom faa siammelig forvansie
Guds Ord efter sine ganste og aldeles tomme Drsmmerier! Hvilken retsindig
Mand vil ikke oprsres ved faadan Skjcrndighed? „Christus sigers Om
vender eder, Apostlerne prcedike Omvendelse; altfaa opvejes de evige Straffe
ved Skjcersildens Straffe, altfaa har Nsglemagten Befaling til at eftergive
en Del af Skjcersildens Straffe, altfaa frikjsbe Fyldestgjsrelser fra Skjcers
ildens Straffe." Hvo har lcert disfe LEsler denne Dialektik? Men dette er
hverken Dialektik eller Sofiftik, men Derfor anfore de dette Ord:
„Omvender eder", forat de Uerfarne, naar de hore et faadant Ord anfsrt
mod os, stulle fatte den Mening, at vi afskaffe den hele Omvendelfe. Ved
disfe Kunster forfoge de at fjerne Sjcelene fra os og oppuste Hadet, at de
Uerfarne famtlige skulle istemme det Skrig mod os, at saa fordcervelige
Kjcettere, som forkaste Omvendelsen, maa udryddes. .
9. Men vi haabe, at disse Bagvaskelser ville Lidet udrette hos retsin
dige Mcend. Og Gud vil ikke lcenge taale faa stor Uforskammethed og Ond
skab. Slet sorger ogsaa den romerske Pave for fin Vcerdighed, uaar han
bruger faadauue Forsvarere, naar han overlader en saa vigtig Sag til disse
Sofisters Dom. Thi da vi i Betjendelsen have sammenfattet omtrent Sum
men af den hele christelige Lcere, skulde man til at dsmme i saa store, saa
mange og saa forskjellige Sager bruge Dommere, hvis Lcere og Tro var mere
prsvet, end disse Sofisters, som have skrevet denne Konfutation Og dette
skulde du, som en viis Mand have sorget for, at hine ikke
i saa vigtige Sager skulde skrive Noget, som enten nu eller hos Efterkom
merne skulde syues at kunne forringe den romerske Stols Anseelse. Dersom
den romerske Stol mener, at det er billigt, at alle Folk skulle anerkjende den
som Troens Lcererinde, bor den gjore sig Umage for, at lcerde og redelige
Mcend udtale sig om Religionsfager. Thi hvad vil Verden dsmme, naar
engang vore Modstanderes Skrift vil blive bragt for Lyset? Hvad ville Efter
kommerne dsmme om disfe Domme, fnlde af Vagvastelfer? Du fer, Cam
pegius, at dette er de sidste Tider, i hvilke Ehristus har forudsagt, at der
vil vcere saare stor Fare for Religionen . I altfaa, der ligesom skulle staa
Pan Vagt og styre Religionens Anliggender, I burde i disse Tider auvende
scerlig Klogskab og Omhu. Der er mauge Mcerker, som, hvis I ikke se eder
for, true det romerste Kirkevcesen med en s)tor og Forandring. Og du
fejler, dersom du mener, at det kun gjcelder at holde Kirkerne fast ved Magt
og Vold. Menneskene forlange at blive underviste om Religionen. Hvor
Mange, mener dn, er det vel ikke ej alene i Tystland, men ogfaci i England,
Spanien, Frankrige. Italien, ja endog i felve Byen Rom, som, fordi de fe,
at der er opkommet Stridigheder om de vigtigste Anliggender, begynde paa
en eller anden Vis at tvivle og i Stilhed harmes over, at I vcegre eder for
rigtig at underfsge og dsmme angaaende disse faa hsjvigtige Ting, at I ikke
bringe de tvivlende Samvittigheder til Klarhed, at I kun give Befaling til,
at vi skulle undertrykkes og udryddes ved Vaabenmagt. Ter er mange ret
sindige Mcend, hvem denne Tvivl er bitrere end Dsden. Du betcenker ikke
noksom, hvilken hojvigtig Sag Religionen er, dersom du mener, at det er
i) D. e. ondskabsfuld og rcenkefuld Fordrejelse af Sandheden.
") Kardinal Laurentius Campegius var Pavens Stedfortræder paa Rigs«
dagen i Augsburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
