Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 6.
betegne den sande Dodelse. Saaledes siger Augustin- „Den sande Fyldest
gørelse er at udrydde Syndens Aarsager, det er, at dode Kjsdet, at tcemme
Kjsdet, ikke forat de evige Straffe dermed skulde betales, men forat ikke Kjs
det stal drage hen til Synden." Saaledes siger Gregor om Tilbagegwelsen
saf fremmed at vor Bod er falsk, naar vi ikke fyldestgjore dem, hvis
Gods vi have bemcegtiget os. Thi den, fom endnu ftjceler, har ingen fand
Bedrsvelfe over at have Malet eller rovet. Thi saa lcenge er han en Tyv
eller Rover, som han er i uretfærdig Besiddelse af fremmed Gods. Hin
borgerlige Fyldestgørelse er nodvendig, fordi der staar strevet 4,
„Den, fom ftjceler, ftjcele ikke fremdeles!" Ligeledes siger Chryfostomusi
„I Hjertet Ssnderknuselse, i Munden Bekjendelse, i Gjerningen fuldkommen
Ydmygelse." Dette beviser Intet mod os. Gode Gjerninger maa folge
pall Boden; Boden maa vcere ikke Hykleri, men det hele Livs Forandring
til det Bedre. Ligefaa stride Fcedrene, at det er tilstrækkeligt, naar hin
offentlige eller hsjtidelige Bod, angaaende hvilken Kirkelobene om Fyldest
gjorelser ere givne, finder Sted engang i Livet. Heraf kan man stjsnne,
at de mente, at hine Love ikke ere nodvendige til Syndernes Forladelse.
Thi foruden hin offentlige Bod ville de ofte ellers have Bod, hvor de ikke
krceve kanoniske Fyldestgjoreser.
20. Konfutationens Fabrikanter skrive, at man ikke maa taale, at Fyl
deftgjsrelserne blive afskaffede mod Evangeliets klare Ord. Vi have derfor
hidindtil vist, at hine kanoniske Fyldestgjsrelser, det er, hine ikkepligtige
Gjerninger, som stulle gjores til Vederlag for Straffen, ikke have Evangeliets
Befaling. Sagen felv beviser dette. Dersom Fyldestgjorelses-Gjerninger ere
Gjerninger, hvortil man ikke er skyldig, hvorfor henvife de da til Evangeliets
klare Ord? Thi dersom Evangeliet befalede, at Straffe skulde opvejes ved
saadanne Gjerninger, saa vilde de dermed vcere skyldige Gjerninger. Men
de tale faa for at kaste de Uvidende Blaar i øjnene og henvife til Vidnes
byrd, fom tale om skyldige Gjerninger, da de dog selv i sine Fyldestgjsrelser
foreskrive Gjerninger, hvortil man ikke er skyldig. Ja, de indromme selv
i Skolerne, at man uden Synd kan undslaa sig for Fyldestgjsrelserne. Fal
skelig stride de derfor her, at vi ved Evangeliets klare Ord nodes til at over
tage hine kanoniske Fyldestgjorelser.
21. Forovrigt have vi allerede ofte erklceret, at Boden maa frembringe
gode Frugter, og hvad der er gode Frugter, lcere Budene os, nemlig Pcm
kaldelfe, Taksigelfe, Evangeliets Bekjendelse, at forkynde Evangeliet, at ad
lyde Forceldre og Ovrighed, at rogte sit Kald, ikke at flan ihjel, ikke at ncere
Had, men vcere forsonlig, at give de Fattige, hvad vi efter vor Formue
tunne, ikke at bedrive Utugt, ikke at bedrive Hor, men tcemme og tsjle, spcege
Kjodet, ikke til Vederlag for den evige Straf, men for ikke at foje Djce
velen, for ikke at bedrove den Hellig-Aand, ligefaa at tale Sandhed.
Disse Frugter have Guds Befaling og maa ste for Guds Wres og Befa
lings Skyld; de have ogfaa sin Lsn. Men at de evige Straffe ikke efter
gives uden formedelst Vederlag bed lagttagelfen af visfe Overleveringer eller
ved Skjcrrsilden, det lcerer ikke Skriften. Aflad var tilforn en Eftergivelse
af hine offentlige lagttagelser, forat ikke Menneskene skulde blive altformeget
defvcerede. Naar nu Fyldestgjorelser og Straffe kunne eftergives ved menne
skelig Myndighed, faa er altsaa hint Vederlag ikke nsdvendigt efter guddom
melig Ret, thi den guddommelige Ret ovhceves ikke ved menneskelig Myndig
hed. Da nu hertil kommer, at hin Skik af sig felv er gaaen af Brug, og
det udenat Bistovcrne have gjort nogen Indsigelse derimod, saa behover man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
