Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den cmgsburgsie Konfessions Apologi. Art. 7. (Konf. 13).
179
ikke hine Eftergivelser, Imidlertid er Navnet „Aflad" blevet tilbage. Og som
man har forstaaet Fyldestgjsrelserne ikke om en kirkelig Tugt, men om et
Vederlag for Straffen, saaledes har man falskelig opfattet Astaden saaledes,
at den skulde befri Sjcelene fra Skjoersilden, Men Nsgleembedet har kun
Magt til at binde og lsse paa Jorden efter hint Ord- „Hvad du binder paa
Jorden, stal vcere bundet i Himlene, og hvad du lsser paa Jorden, stal
vcere lost i Himlene" sMatth. 16, Og, som vi ovenfor have sagt,
har Nsgleembedet heller ikke Magt til at paalcegge Straffe eller anordne
Gudstjenester, men det har kun Befaling til at forlade dem, som omvende
sig, deres Synder, og at irettesatte og udelukke dem, som ikke ville omvende
sig. Thi ligesom „at lsse" betyder at forlade Synd, saaledes betyder „at
binde" ikke at forlade Synd. Thi Christus taler om det aandelige Rige,
Og det er Guds Befaling, at Evangeliets Tjenere skulle aflsse dem, som
omvende sig, efter hint Ord- „Magt er given os til Opbyggelse" ft Kor.
10, Derfor er Forbehold af en Sag, som tilhorer den
udvortes Tugt. Det er nemlig et Forbehold af kirkelig Straf, ikke noget
Forbehold af Skyld for Gud hos dem, som i Sandhed omvende sig. Derfor
dsmme vore Modstandere ret, naar de bekjende, at i Dsdsstunden maa hint
Forbehold af Tilfcelde ikte vcere til Hinder for Aflssning.
22. Vi have saaledes fremstillet Snmmen af vor Lcere om Boden,
om hvilken vi vide for vist, at den er from og gavnlig for oprigtige Sjcele.
Og dersom retsindige Mcend ville sammenholde vor Lcere med vore Mod
standeres hsjst forvirrede Underfogelser, ville de klart se, at vore Modstandere
have forbigaaet Lceren om den retfcerdiggjsrende og de fromme Hjerter trs
ftende Tro. De ville ogsaa se, at vore Modstandere opdigte Meget om An
gerens Fortjeneste, om hin endelsse Opregning af Overtrcedelfer, om Fyldest
gjorelser, hvilket alt, som man siger, hverken hsrer hjemme i Himmelen eller
paa Jorden, og som vore Modstandere ikke engang selv kuune tilstrcekkelin
forklare.
Om Sakramenternes Tal og Brug.
1. I den trettende Artikel billige vore Modstandere, at vi sige, ar
Sakramenterne ikke ere blot Bekjendelsestegn blandt Menneskene, som Nogle
opdigte, men meget mere ere Tegn og Vidnesbyrd om Guds Vilje mod os,
ved hvilke Gud bevceger Hjerterne til at tro. Men her forlange de af os,
at vi ogsaa skulle tcrlle syv Sakramenter. Vi mene, at det er Opgaven, al
de i Skriften anordnede Ting og Ceremonier, faamange som de monne
vcere, ikke blive forssmte. Og ikke anse vi det meget magtftaaliggende, om
for Undervisningens Skyld Nogle tcrlle saa, Andre saa, naar de dog paa
rette Maade bevare de Ting, som ere overantvordede os i Skriften. Heller
ikke have de Gamle tcellet eens.
2. Naar vi med Navnet „Sakramenter" betegne de Kirkeskikke, fom
have Guds Befaling, og hvortil der er fsjet Forjettelse om Naade, da er
det let at stjonne, hvilte der egentlig ere Sakramenter. Thi Kirkestitke, der
ere indstiftede af Mennesker, ville paa denne Maade ikke kunne blive Sakra
menter i egentlig Forstand. Det tilkommer nemlig ikke menneskelig Myndig
hed, at forjette Naade. Derfor ere de Tegn, der ere indstiftede uden Guds
l) Se herom ovenfor S. 158 Anm. 2.
12"
Syvende Artikel. (Konf. Art. 13.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
