Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Den cmasburgfle Konfessions Apologi, Art. 8. (Konf. 15.)
nsdvendigt til Kirkens sande Enhed, at de af Mennesker indfsrte Skikke over
alt ere de samme. Daniel giver i det ellevte Kapitel tilkjende, at
nye menneskelige Dyrkelfer ville blive Antichristens Riges egen Form og For
fatning, Saaledes siger han nemlig: „Befæstningernes Gud stal han cere
pall sit Sted, og den Gud, som hans Fcedre ikke kjendte, stal han cere
med Guld og med Sslv og med dyrebare Stene." Her beskriver han de
nye Dyrkelser, efterdi han siger, at en saadan Gud stal ceres, som Fcrdrene
ikke have kjeudt. Thi sijsnt de hellige Foedre ogsaa have havt Skikke og
Overleveringer, mente de dog ikke, at disse Ting vare nyttige eller nsd
vendige til Retfcerdiggjsrelse, fordunklede ikke Chrifti VEre og Velgjerning,
men lcerte, at vi retfcerdiggjsres ved Troen formedelst Chriftus, ikke for
medelst hine menneskelige Dyrkelfer, Forsvrigt iagttoge de menneskelige
Skikke fur den legemlige Nyttes Skyld, forat Folket kuude vide, til hvilken
Tid det skulde komme sammen, forat Alt kunde ste med Orden og Ssmme
lighcd i Kirkerne for Exemplets SM, endelig forat Menigmand deri kunde
huve et Opdragelsesmiddel. Thi forskjellige Forsamlingstider og mange
slags Skikke tjene til at paaminde Menigmand. Disse Aarsager havde Fcr
drene til at bevare saadcmne Skikke, og formedelst disse Aarsager mene ogsaa
oi, at Overleveringerne med Rette kunne beholdes. Og vi undre os hsjlig
over, at vore Modstandere faa haardnakket tillcegge Overleveringerne nogen
anden Hensigt, nemlig at de skulle fortjene Syndernes Forladelse, Naade eller
Retfcerdiggjsrelse. Hvad er dette Andet, end at cere Gud med Guld, Sslv
og kostelige Ting, det er, at mene, at Gud bliver forsonet ved forskjellige
Slags Klcededragt. Prydelser og lignende Skikke, saaledes som de findcs i
tallss Mcengde i de menneskelige Overleveringer?
6. Paulus skriver til Kolossenserne at Overleveringerne have
Skinnet af Visdom. Og det have de unegtelig. Thi hin gode Orden som
mer sig saare vel i Kirken og er af den Grund nodvendig. Men efterdi den
menneskelige Fornuft ikke forstuar Troens Retfærdighed, indbilder den sig na
turligen, at saadanne Gjerninger retfcerdiggjsre Menneskene, at de forsone
Gud o. s. U. Saaledes mente Mcengden iblandt Israeliterne, og i den
Tanke forsgede de faadcmne Ceremonier, ligesom disse hos os ere blevne
mangfoldige i Klostrene. Saaledes dommer den menneskelige Fornuft ogsaa
om Legemets øvelser, om Faster; thi medens deres Hensigt er at undertvinge
Kjsdet, opdigter Fornuftenden Hensigt, at de ere Dyrkelser, som retfcerdig
gjsre. Saaledes skriver Thomas^) : „Faste tjener til at udslette og forebygge
Skylden." Dette er Thomas’s Ord. Saaledes bedrager Skinnet af Vis
dom og Retfærdighed Mennestene i saadanne Gjerninger. Hertil komme de
Helliges Exempler; medens Mennestene ftrcebe at efterligne disse, efterligne
de mestendels de udvortes øvelser, men efterligne ikke deres Tro.
7. Da nu dette Skin af Visdom og Retfærdighed har bedraget Men
neskene, saa har dette tallsse Onder til Fslge. Evangeliet om Retfærdighed
ved Troen paa Chriftus bliver fordunklet, og i dets Sted trceder en for
scengelig Tillid til saadanne Gjerninger, Derncrst fordunkles Guds Befa
linger-/disfe Gjerninger anmasfe sig Navn af det fuldkomne, acmdelige Liv
og blive langt foretrukne de Gjerninger, som ere Guds Befalinger, saasom
Enhvers Kaldsgjerninger, Statens Bestyrelse, Husets Forvaltning, det cegte
skabelige Liv. Vsrnenes Opdragelse. Disse holdes i Sammenligning med
hine Ceremonier for verdslige, saaledes at de udsves af Mange med en vis
l) Thomas Aquinas. Se ovenf. S, 89. Anm. 1,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
