Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den llugsburgffe Konfessions Apologi. Art, 8, (Konf. 16.)
189
vi leve, ligesom det tillader os at bruge Legemidler eller Bygnings
kunst eller Mad, Drikke/ Luft, Og ikke indforer Evangeliet nye Love om
den burgerlige Stand, men befaler, at vi stulle adlyde de gjeldende Love,
hvadenten de ere givne af Hedninger eller, af Andre, og byder ved facidan
Lydighed at sve Kjerlighed. Thi Vanvid var det af at paa
lcegge os Moses’s Retslove. Om disse Ting have Vore derfor skrevet meget
udfsrligt, ’ fordi Munkene have udbredt mange fordervelige Meninger i
Kirken. De have kaldt Fellesstab i Ejendom en evangelist Samfundsind
retning; de have erkleret det for evangeliske Raad,2) at have Ejen
dom, ikke at ssge Nogens Straf Disfe Meninger fordunkle hsjligen Evan
geliet og det aandelige Rige og ere farlige for Staten. Thi Evangeliet
oplsfer ikke Statens eller Husets Orden, men stadfester den meget mere og
byder at vere den lydig som en guddommelig Anordning, ikke alene sor
Straffens, men ogsaa for Samvittighedens Skyld.
15. lulillnus Avoftata, og mange Andre have bebrejdet de
Christne, at Evangeliet vilde ovlose Staterne, fordi det forbod Hevn og »an
bod andre Ting, som vare lidet skikkede for det borgerlige Samfund. Og
disse Sporgsmaale have forunderlig plaget Origenes, og
Andre, da det dog er meget let at bringe dem paa det Rene, naar man ved,
at Evangeliet ikke giver Love om den borgerlige Stand, men er Syudernes
Forladelfe og det evige Livs Begyndelse i de Troendes Hjerter, at det
isvrigt ikke alene bifalder den udvortes borgerlige Orden, men ogsaa gjsr os
den underdanige
hed ere Aarstidernes Love, Vinterens og Sommerens Omvekslinger undergivne
som en guddommelig Orden. Evangeliet forbyder nt tage sig selv til Rette,
og Christus indstjerper det san ofte i den Hensigt, at ikke Apostlerne skulde
mene, at det tilkom dem at rive Herredommet fra dem, som ellers havde
det, ligesom Isderne dromte om Messias’s Rige, men forat de skulde vide,
at de havde at lere om et «åndeligt Rige, ikke at forandre den borgerlige
Forfatning. Derfor er det ikke Rand, men Bud, naar det Matth, 5 og
Rom. 12 forbydes at tage sig selv til Rette. Den offentlige Hevn, som
ster ifslge øvrighedens Embeds-Kald, bliver ikke fraraadet, men paabuden
og er en Guds Gjerning efter Rom. 13
hvorpaa denne offentlige Hevn udsves, ere Relsdomme, Dsdsstraffe, Krige,
Krigstjeneste, Hvor daarligt mange Forfattere have domt om disse Ting, er
bekjendt, efterdi de have veret i den Vildfarelse, at Evangeliet er en udvor
tes, ny Munkeforfatning, og ikke seet, at Evangeliet bringer evigt Liv i
Hjerterne, men udvortes bifalder den borgerlige Forfatning,
16. En stor Daarlighed er ogsaa dette, at det horer med til den christe
lige Fuldkommenhed, ikke at have Ejendom. Thi christelig Fuldkommenhed
bestnnr ikke i Forngt for borgerlige Anordninger, men i Hjertets Rorelser, i
stor Gudsfrygt, i stor Tro, ligesom Abraham, David, Dauiel ogsaa under
Andreas Bodenstein af Carlstadt, fraforftaf en af Luthers Medarbejdere,
henfaldt senere til svcrrmerfle Anskuelser om Nadverden, øvrigheden o. A. (dsd 1541)
2) Se ovenf, S. 73 Anm. 1,
’) lulianus Apostllta (den Frafaldne), romersk Kejser, opdragen som Christen,
men efter sin Tronbestigelse (861) Christendommens bitre Fiende (dsd 363),
CelfuZ, en hedensk Filosof, var den Forste, der (omtr, 150) i Skrift bekæm
pede Christendommen,
4) Origenes, beromt Kirkefader, Lcerer i Alexandrien,, Forfatter af et Forsvars
skrift mod Celsus (dod 254). Gregor af Nazianz, en Tid lang Biskop i
Konstantinopel, Forf, af et Skrift mod Kejser Julian (dsd 389).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
