Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i9O Den augsburgsle Konfessions Apologi. Art. 8. (Konf. 16. 17. 18.)
Besiddelsen af stor Formue og Herskermagt ikke vare mindre fuldkomne, end
nogen Eneboer Men Munkene have kastet Menneskene hin udvortes Skin
hellighed i linene, forat man ikke skulde kunne se, i hvilke Ting den sande
Fuldkommenhed bestaar. Med hvilke Lovtaler have de ikke ophsjet FMesstab
i Ejendom som noget ret Evangelisk! Men disse Lovtaler ere saare farlige,
lscrr da de fjerne sig langt fra Skrifterne. Thi Skriften byder ikke, at
Ejendom stal vcere fcelles, men naar de ti Buds Ord siger ft Mol.
„Du stal ikke ftjcele", skjelne de mellem Ejendom og byde, at Enhver
stal beholde Sit. Det var aabenbart Vanvid af naar han neg
lede, at det var Presterne tilladt at have Ejendom. Der gives tallsse
Undersøgelser om Kontrakter, hvorunder de fromme Samvittigheder ikke kunne
stilles tilfreds, medmindre de kjende denne Regel, at det er den Christne til
ladt at bruge den borgerlige Samfundsorden og Lov. Denne Regel be
skytter Samvittighederne, idet den lcerer, at Kontrakter ere forsaavidt tilladte
for Gud, som øvrigheden eller Lovene ikke ere derimod.
17. Hele denne Artikel om de borgerlige Forhold er af Vore saaledes
opklaret, at mange gndfrygtige Mcend, som have Statsembeder og bestjceftige
sig med offentlige Anliggender, have erklceret, at de deri have fundet megen
Beroligelse, medens de tilforn, cengftede ved Munkenes Meninger, vare i
Tvivl, om Evangeliet tillod hine borgerlige Stillinger og Forretninger. Dette
have vi anfort, forat ogsaa Folk andetsteds kan stjsnne, at øvrighedens An
seelse og al borgerlig Ordens Vcerdighed ikke svcektes, men tvertimod befcestes
ved den Lcere, vi fslge, medens disfe Tings Vigtighed tilforn har vceret
mcerkelig fordunklet ved hine taabelige Munkepaafund, som satte Fattigdom
mens og Ydmyghedens Skin langt over den borgerlige og huslige Stand,
stjsnt disse have Guds Befaling, hint platoniske Fcellesstab derimod ingen
Guds Befaling.
18. Den 17de Artikel antage vore Modstandere uden Indvending, i
hvilken vi betjende, at Christus ved Verdens Ende vil komme synlig igjen og
opvcekke alle Dode og give de Fromme evigt Liv og evindelig Glcede, men
fordomme de Ugudelige, forat de med Djcevelen skulle pines uden Ende.
<Konf. Art. 18. Om den frie Vilje.)
Den Bde Artikel om den frie Vilje antage vore Modstandere; dog
tilfsje de nogle Vidnesbyrd, som passe lidet til denne Sag. De tilfoje
ogsaa en hsjrsstet Tale om, at man ikke med Pelagianernc maa tillcegge den
frie Vilje altfor Meget og heller ikke med Manichcrerne fratage den al Fri
hed. Det er ganske rigtigt. Men hvad Forffjel er der mellem Pelagianerne
og vore Modstandere, da begge mene, at Menneskene uden den Hellig-Aand
tnnne elske Gud og gjore Guds Befalinger, hvad Gjerningernes Vcesen angaar,
kunne fortjene Naade og Retfcerdiggjsrelse ved Gjerninger, som Fornuften frem
bringer af sig selv uden den Hellig-Aand ? Hvor mange urimelige Ting fslge
ikke af disse pelagianste Meninger, som med stor Anseelse laeres i Skolerne!
Disse gjendriver Augustinus, idet hau folger Paulus, med megen Iver:
hans Mening have vi anfsrt ovenfor i Artiklen om Retfcerdiggjorelsen.^)
Te ovenf. S. 148 Nnm. 1.
Te ovenf. V. 105.
(Konf, Art. I?. Om Christi Gjentomst til Dommen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
