Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Den augsbnrgste Konfessions Apologi, Art. 8. (Konf. 19. 20).
nylig er den fortræffelig behandlet af Vilhelm af men den er
skammelig bleven begraven af dem, som have drsmt om, at Menneskene
kunne adlyde Guds Lov uden den Hellig-Aand, og at den Hellig-Aand gives
os med Hensyn til vor Fortjeneste.
(Konf. Art. 19. Om Syndens Ophav.)
22. Den 19de Artikel antage vore Monftandere, i hvilken vi bekjende, at
sijsnt den eneste Gud har skabt den hele Natur og opholder Alt, som er,
saa er dog Syndens Ophav Djævelens og Menneskenes Vilje, der vender
sig bort fra Gud, efter Chrifti Ord om Djaevelen jHoh. 8, „Naar
han taler Logn, taler han af sit Eget". ,
23, Ved den 20de Artikel sige de ligeud, at de forkaste og misbillige
det, som vi sige, at Menneskene ikke fortjene Syndernes Forladelse ved gode
Gjerninger. Denne Artikel sige de med rene Ord, at de forkaste og mis
billige. Hvad skulle vi sige ien saa klar Sag? Her vise «åbenbart
Konfutlltionens Bygmestere, af hvilken Aand de drives. Thi hvad er visfere
i Kirken, end at Syndernes Forladelse erholdes uforskyldt formedelst Chri
ftus, at Christus, ikke vore Gjerninger, er Forsoning for vore Synder, som
Petrus siger sAp. Gj. 10, „Deune give alle Profeterne det Vidnes
byrd, at huer den, som tror paa ham, stal faa Syndernes Forladelse ved
hans Navn." Denne Profeternes Kirke ville vi heller slutte os til, end
disse Konfutationens ugudelige Forfattere, fom faa siammeligen bespotte
Christus. Thi stjont der har vceret Forfattere, fom have ment, at Menne
stene efter Syndernes Forladelfe ere retfærdige for Gud ikke formedelst
Troen, men alene formedelst Gjerningerne, faa have de dog ikke ment dette,
at Syndsforladelsen felv erholdes formedelst vore Gjerninger og ikke ufor
skyldt formedelst Christus.
24. Det er derfor er utaalelig Gudsbespottelse, at tillcegge vore Gjer
uinger den Wre, som tilkommer Christus. Der findes da ikke lamger Skam
hos disfe Theologer, naar de vove at fremfore en faadan Mening i Kirken.
Og ej tvivle vi paa, at vor allernaadigfte Kejser og de fleste Fyrster slet ikke
vilde have ladet dette Sted blive ftaaende i Koniutationen, ifald de vare
blevne advarede. Vi kunne her- anfsre utallige Vidnesbyrd af Skriften, af
Fcedrene. Men vi have allerede ovenfor talt udforlig nok om den Sag.
Og der behsves ikke flere Vidnesbyrd for den, fom ved, hvorfor Christus
er os stjenket, som ved, at Christus er en Forfoning for vore Synder.
Esaias siger „Herren lod alles vores Misgjerning mode ham".
Vore Modstandere derimod lcere, at Gud lagde vore Misgjerninger ikke paa
Christus, men paa vore Gjerninger. Og vi ville nsdig ncevne, hvadslags
Gjerninger det er, de lcere. Vi fe, at en gruelig Forordning er udstedt
imod oZ2), som vilde forfcerde os mere, derfom det var en tvivlsom eller
ringe Sag, vi sirede for. Nu, da vore Samvittigheder erkjende, at vore
Modstandere fordomme den aabenbare Sandhed, fom det er noduendigt for
Kirken at forsvare, og som forherliger Chrifti 2Ere, er det os let at foragte
Alt, hvormed Verden vil strcemme os, og med stor Frimodighed til Chrifti
l) Vilhelm, Biskop i Paris, Forf. af et Skrift „om Dyderne og Lasterne"
(dsd 1240).
-) Herved menes den augsbnrgfle Rigsdags-Affled.
(Konf. Art, 20, Om gode Gjerninger.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
