Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi, Art. 9. (Konf. 21,) 195
Der findes nemlig et Vidnesbyrd, Zach. i hvor Engelen beder
„Herre Zebaoth, hvor lcenge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem"
o. s. v. Hvad de Hellige angaar, indromme vi vistnok, at som de i dette Liv
bede for den hele Kirke i Almindelighed, saaledes bede de ogsaa i Himlene
for Kirken i Almindelighed; dog findes der ikke noget Vidnesbyrd om de
Afdsdes Bonner i Skrifterne, uden hin Drom, der er tagen af den anden
Matlabbernes Vog 141.
4, Men lad såa vcrre, at de Hellige bede for Kirken, saa folger dog
ltte deraf, at de bor paakaldes. Og dog paastaar vor Bekjendelse kun dette
at Skriften ikke lcrrer at paakalde Helgener eller anraabe dem om Hicrlp’
Og da man nu af Skrifterne hverken kan anfore Bud eller Foriettelse eller
Exempel med Hensyn til Helgeners Paakaldelse, saa folger heraf at Sam
vittigheden ikke kan have nogen Vished om hm Paakaldelse. Og da Non
nen man komme af Troen, hvorledes kunne vi da vide, at Gud har Behag
i hin Paakaldelse? Hvoraf vide vi uden Vidnesbyrd af Skriften at de
Hellige forståa de Enkeltes Bonner? Nogle tillcegge de hellige ligefrem
Guddommelighed, at de nemlig se indeni os Sjcelens lsnlige De
stride om Morgen- og Afteu-Paakaldelfe, maaste fordi de ere i Tvivl om
de hore om Morgenen eller om Aftenen, Dette opdigte de’ ikke
for at <rre de Hellige, men for at forsvare indbringende Gudsdyrkelser ’ Der
kan ikke af vore Modstandere anfores Noget mod denne Grund at naar
Pllllkaldelsen ikke har noget Vidnesbyrd for sig i Guds Ord det da ikke kan
bevises, at de Hellige hore vor Paakaldelse, eller, scet endog at de hore
den, at Gud har Behag i den. Derfor burde ikke vore Modstandere tvinge
os til en saa tvivlsom Sag, efterdi Bon uden Tro ikke er nogen Bon
Thi hvad det angaar, at de paaberaabe sig Kirkens Exempel, da er det en
bchendt Sag at denne Skik er ny i Kirken. Thi stjont de Gamle omtale
de Helliges Bonner, paakalde de dog ikke de Hellige. Og hvorom Altina
er, saa er hin nymodens Paakaldelse i Kirken forskjellig fra de Enkelts
Paakaldelse.
5 Derncrst forlange vore Modstandere ikke alene Paakaldelse i Helgen-
Dyrkelsen men de overfore ogsaa de Helliges Fortjenester paa Andre og
gjore af de Hellige ikke alene Forbedere, men ogsaa Forsonere Det kan
paa mgen Mande Wales. Thi saaledes bliver den Mre, der alene tilhorer
Ehnstus, ganske overfort paa de Hellige. Thi de gjore dem til Midlere og
Forsonere, og stjont de skjelne mellem Forbonnens Midlere og Gienlos
mngens Midlere gjore de dog de Hellige ret egentlig til Gjenlosningens
Midlere. Og ogsaa det paastaa de uden noget Vidnesbyrd i Skriften at
de ere Forbonnens Midlere, hvilket mildest talt dog fordunkler Christi Em
bede og overforer paa de Hellige den Tillid til Barmhjertighed, som alene
tilkommer Christus. Thi da indbilde Menneskene sig, at Christus er haard
men de Hellige mildere, og stole derfor mere paa de Helliges Barmlnertia
hed end paa Christi Barmhjertighed, og idet de fly Christus, ssge de hen
ttl de Hellige, saaledes gjore de dem i Virkeligheden til Gjenlosningens
..< c> ville vi nu vise, at de virkelig gjore de Hellige ikke alene
til Forbedere men til Forsonere, det er Gjenlosningens Midlere. Her omtale
vi endnu ikke den Misbrug, som gaar i Svang blandt Folket: vi tale her
endnu om de Lcrrdes Meninger. Om det Andet kunne vel ogsaa de Uop
lyste domme. "’
7. Hos en Forsoner findes folgende to Ting forenede: For det Forste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
