Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 9, (Konf. 21.)
196
maa der findes et Guds Ord, hvoraf vi med Vished kunne vide, at Gud vil
forbarme sig og bsnhsre dem, som paakalde ham ved denne Forsoner. Sall
dan Forjettelse findes om Christus IZoh. 16, 23^> : „Hvadsomhelft I bede
Faderen om i mit Navn, det stal han give eder. " Om de Hellige findes
ingen saadan Forjettelse. Derfor kunne ikke Samvittighederne blive fast
forvissede om, at vi blive bsnhsrte ved de Helliges Paakaldelse. Saa
kommer da denne Paakaldelse ikke fra Troen. Derncest have vi ogsaa Be
faling til at paakalde Christus ifslge hint Ord Matth. 11, „Kom
mer hid til mig, alle I, som arbejde" o. s. v., hvilket visselig ogsaa er sagt
til os. Og Esajas 11 siger: „Paa den samme Dag stal der vcere en
Isais Rod, som staar til Banner for Folkene; efter ham stulle Hedningerne
spsrge. " Og Ps. „De Rige blandt Folket skulle bede for dit Ansigt. "
Og Ps. 72 fil. „Alle Konger stulle tilbede for ham." Og lidt efter:
Man stal altid bede for ham." Og Joh. 5 siger Christus: „Forat
Alle skulle cere Ssnnen, ligesom de cere Faderen." Og Paulus siger
2 Thess. 2 bedende: „Men vor Herre Jesus Christus selv og vor
Gud og Fader, han troste eders Hjerter og styrke" o. s. v. Men hvad
Paakaldelsen as Helgener angaar, hvilket Bud, hvilket Exempel derpaa
kunne vore Modstandere fremfsre af Skrifterne? Det Andet, der horer til
en Forsoner, er, at hans Fortjenester ere fremstillede som de, der fyldest
gjsre for Andre, fom de, der stjenkes Andre ved guddommelig Tilregnelse,
saa disse agtes retfcerdige ved dem, fomom det var deres egne Fortjenester.
Ligesom naar en Ven betaler Gjcrld for en Anden, befries Skyldneren ved
den Andens Betaling, fomom det var hans egen. Saaledes stjenkes Christi
Fortjenester os, forat vi stulle agtes retfcerdige ved Tillid til Christi For
tjeneste, naar vi tro paa ham, somom vi selv havde nogen Fortjeneste. Og
af begge disse Stykker, nemlig af Forjettelfen ag Meddelelsen af Fortje
neste, opstaar Tillid til Barmhjertighed. En saadan Tillid til den gud
dommelige Forjettelfe og Christi Fortjeneste maa man bringe med til
Bsnnen. Thi vi maa vcere fuldt forvisfede om, bande at vi for Christi
Skyld blive bsnhsrte, og at vi ved hans Fortjeneste have en forfonet Fader.
8. Nu forlange vore Modstandere for det Fsrste, at man stal paakalde
Helgenerne, stjsnt de hverken have Guds Forjettelfe eller Befaling eller noget
Exemvel i Skriften. Og dog bevirke de. at man fatter stsrre Tillid til de
Helliges Barmhjertighed, end til Christi Barmhjertighed, stjont Christus har
befalet, at vi stulle komme til ham, ikke til de Hellige. For det Andet
overfsre de de Helliges Fortjenester paa Andre, ligesom Christi Fortjenester,
og forlange, at man stal scette sin Lid til de Helliges Fortjenester, retsomom
vi agtedes retfcerdige formedelst Helgeners Fortjenester, saaledes som vi agtes
retfcerdige ved Christi Fortjeneste. Vi opdigte ikke her Noget. Ved Afladen
sige de, at de uddele de Helliges Fortjenester. Og Gabriel/) der udlcegger
Messens Kanons, erklcerer dristig: „Vi maa ifslge den af Gud bestemte
Orden tage vor Tilflugt til de Helliges Hjcelp. forat vi ved deres Fortje
nester og’Lofter kunne vorde frelste." Dette er Gabriels Ord. Og dog
lceses der hist og her i vore Modstanderes Boger og Prcedikener endnu urime
ligere Ting. Hvad er det at gjore Forsonere, hvis ikke dette er det? De
stilles ganske ved Siden af Christus, naar vi stulle stole paa. at vi frelfes
ved deres Fortjenester.
i) Se ovenf. S. 116 Anm. 1.
2) Se ovenf. S. 133 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
