Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art, 9. (Konf, 21.)
9. Men hvor er den indstiftet af Gud, hin Orden, som han taler
om, at vi stulle tage vor Tilflugt til de Helliges Hjallp? Lad ham dog
komme med et Gxempel eller et Bud af Skriften! De hente maaste denne
Ordning fra Kongernes Hof, hvor man benytter sig af Venner som For
bedere. Men dersom Kongen har bestikket en bestemt Forbeder, vil han ikke,
at Sagerne stulle forebringes ham ved Andre. Da nu Christus er indsat
som Forbeder og Ippersteprest, hvorfor ssge vi da Andre?
10. Paa mange Steder bruger man denne Astosningsformel : „Vor
Herres Jesu Christi Lidelse, den allersaligfte Jomfru Marias og alle Helge
ners Fortjenester vcere dig til dine Synders Forladelse!" Her udsiges jo
Aflssning paa den Mande, at vi ikke alene ved Christi Fortjenester, men ved
andre Helgeners Fortjenester blive forligte med Gud og agtede retfærdige.
Nogle af os have seet en dsende Doktor i Theologien, hvem man til Tro
ster gav en theologist Munk. Denne indprentede den Dsende intet Andet
end denne Bon: „Madens Moder, beskyt os mod Fienden, annam os i
Dsdens Time!"
11. Om vi end ville indrsmme, at den salige Maria beder for Kir
ken, mon hun derfor annammer Sjallene i Noden, mon hun overvinder To
den, mon hun levendegjor? Hvad har da Christus at bestille, hvis den sa
lige Maria gjor dette? Skjsnt hun er vcerdig den hojeste 2Ere, vil hun dog
ikke stilles lige med Christus, men hun vil heller, at vi skulle betragte og
tilegne os hendes Exempel. Men Sagen selv bevifer det, at Maria i den
almindelige Mening ganske er traadt i Christi Sted. Hende have Menne
skene pllllkaldt, paa hendes Barmhjertighed have de stolet, ved hende have
de villet formilde Christus, retsomom han ikke var Forsoner, men kun en
frygtelig Dommer og Hevner. Men vi mene, at man ikke maa scette sin
Lid til, at de Helliges Fortjenester overfsres paa os, at for deres Skyld
Gud vorder forligt med os eller agter os retfærdige eller frelfer os. Thi
kun ved Christi Fortjeneste opnaa vi Syndernes Forladelse, naar vi tro paa
ham. Om de andre Hellige er det sagt sll Kor. 3, „Hver stal faa
sin egen Lon efter sit eget Arbejde," det er, indbyrdes kan den ene ikke
skjenke den Anden fine Fortjenester, ligesom Munkene scelge sine Ordeners
Fortjenester. Og siger om de daarlige Jomfruer: „Og fordi
de daarlige ikke kunne gaa Brudgommen imode, efterdi deres Lamper ere
udslukkede, bede de de kloge at laane dem Olje: men disse svarede, at de
ikke kunne give dem, fordi det maaste ikke kunde blive nok til dem alle;
Ingen kan nemlig blive hjulpen ved Andres Gjerninger og Fortjenester,
fordi det er nodvendigt for Enhver at kjobe Olje til sin Lampe."
12. Da nu altsllll vore Modstandere lcere, at man stal scette sin Lid
til Helgeners Paakaldelse, stjont de hverken have Guds Ord eller noget
Exempel i Skriften, da de lade de Helliges Fortjenester komme Andre til
gode paa samme Mande, som Christi Fortjeneste, og overfore paa de Hellige
den AZre, som alene tilkommer Christus, saa kunne vi hverken antage deres
Meninger om Helgeners Dyrkelse eller den Skik at paakalde dem. Thi vi
vide, at vi bor scette vor Lid til Christi Forbon; thi den alene har Guds
Forjettelse. Vi vide, at alene Christi Fortjeneste er Forsoning for os. For
medelst Christi Fortjeneste agtes vi retfærdige, naar vi tro paa ham. som
Texten siger: „Hver den, som tror paa ham, stal ikke bestjremmes"
>)Hilar:usPictaviensis, en versmt Kirkefader, Biskop i Poitiers i Frank
rige, en wng Modstander af Arianerne, dod 367.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
