Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art 10, (Konf. 22.)
et Skuespil: „Hvadenten de ville eller ikke, man de vere tilfredse." Mon
disse her anfsrte Grunde ville undskylde dem i Guds Dom, som negte
Menighedens en Del af Sakramentet, som rase mod fromme Mend, fordi
de bruge det hele Sakrament? Dersom de negte det af den Grund, at
der stal vere en Forstjel paa Stand, da maa selve denne Grund drive os til
her at vere uenige med vore Modstandere, selv om vi ellers vilde beholde
samme Skik, som de. Der gives andre Forstjelle mellem Prestestanden og
Lægfolket, men det er ikke vanskeligt at stjonne, hvilken Hensigt de have med
saa heftigt at forsvare denne Forstjel. Forat vi ikke skulle synes at gjsre
Standens sande Værdighed noget Afbrcek, ville vi ikke tale mere om denne
deres snedige Hensigt.
4. De anfsre ogsaa Faren for at spilde Vinen og Andet af den Be
skaffenhed, hvilket ikke har den Betydning, at det skulde kunne gjsre nogen
Forandring i Christi Anordning. Og lad os tenke os, at det staar os frit
at bruge den ene eller begge Dele, hvorledes stal da Unddragelsen kunne
forfvares? Kirken tager sig imidlertid ikke den Frihed at gjsre ligegyldige
Ting af Christi Anordninger. Vi undskylde vel Kirken, som har Walt denne
Uretfærdighed, da den ikke kunde faa begge Dele; men Forfatterne »s Kon
stitutionens, der forsvare det som ret, at Brugen af det hele Sakrament for
bydes, og fom nu ikke alene forbyde, men ogsaa bandlyse og voldsomt for
fslge dem, der bruge det hele Sakrament, dem undskylde vi ikke. De
faa selv se til, hvorledes de for Gud ville aflcegge Regnstab for sin Fremfcerd.
Og man maa ikke straks mene, at Kirken fastsetter eller billiger Alt, hvad
Presterne fastsette, iscer da Skriften fpaar om Bistoperne og Presterne paa
den Maade, fom Ezechiel siger 261.: „Lov stal vcere borte fra Presten."
Om Presternes Mgtcskab.
1. Trods det store Vanrygte, hvori Gejstlighedens ugifte Stand ved
dens Utugt er kommen, vove vore Modstandere ikke alene at forsvare den
pavelige Lov under det ugudelige og falske Foregivende af guddommelig
Indstiftelse, men endog at formane Kejser og Fyrster, at de ikke til Skjendsel
og Vancere for det romerske Rige stulle taale Presternes Mgtestab. Saaledes
tale de nemlig.
2. Leses der vel i Historien om nogen stsrre Uforskammethed, end
denne vore Modstanderes? Thi de Grunde, som de betjene sig af, ville vi
senerehen gjennemgaa. Nu give vi den forstandige Lcrfer at betente, hvilken
frek Pande disfe nsle Mennesker have, som paastaa, at Mgtestabet bringer
Riget Vanere og Skjendsel, somom det skulde geraade Kirken til stor 2Ere,
hint almindelige Vanrygte for skjendige og unaturlige Lyster, som ere optendte
hos hine hellige Fcedre, der hykle den strengeste Kysthed og fore det uterligste
Levnet. Og det Meste af det, de gjsre med den stsrste Frekhed, kan man
ikke engang nevne uden at krenke Bluferdig’heden. Og for disse deres Lyster
forlange de, at dn, Kejser Karl, stal kjempe med din kyste Hsjre, du, hvem
endog nogle gamle Profeter kalde Kongen med det kyste Aasyn; thi til dig
sigter aabenbart hint Ord: „Den Kyste af Aasyn stal regjere overalt").
De forlange, at du mod guddommelig Ret, mod Folkeretten, mod Kirkefor
’) Et Ord af de „sibyllinske Boger", en Samling af foregivne Spaadomme fra de
to sidste Aarhundreder fsr og de forfte efter Christi Fodsel.
Elledte Artikel. (Konf, Art. 23,)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
