Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Ten augsburgste Konfessions Apologi, Art. 11, (Konf. 23).
tefMen) er forbuden. Og Et er det at bede, et Andet at forrrette Tjeneste
De Hellige bade ogsaa, naar de ikke forvaltede det offentlige Embede og ikke
hindrede Omgang med Mgtefcellen dem fra at bede
10. Men vi ville gjennemgaa disse Opdigtelser i en bestemt Orden
For det Fsrste maa nodvendigvis vore Modstandere indrsmme at Mateskabet
Guds Ord tilladt og billiget Ting, som Skriften paa mangfoldige Steder
bevidner. Thi Chnftns kalder Mgtestabet en guddommelig Forbindelse, naar
han stger Matth. 19, „Hvad Gud har sammenfsjet." Og Paulus
siger om Mgtestabet, om forskjellige Slags Mad og lignende Ting
vittigheden forvisses om, at Gud giver sit Bifald, og ved Troen, der bruger
det med Taksigelse som en Guds Gave. Ligesaa 1 Kor 7 Den
vantroe Mand helliges ved den troende Hustru," det er, den cegtestabelige
er tilladt og helliget formedelst Troen paa Christus, ligesom det er
tilladt at spise s. v. Ligesaa 1 Tim. 2 „Kvinden Ml frelses ved
Barnefodfel o. s v." Dersom vore Modstandere kunde anfsre noget saa
dant Sted om den ugifte Stand, da vilde de i Sandhed fejre en herlig
Mrefuldt kunde der siges mod dette hykleri med den
ugifte Stand end at Kvinden frelses netop ved de Egtestabelige Gjerninger,
ved den ægteskabelige Omgang, ved Barnefodsel og andre huslige Kalds- °
gierninger? Men hvad mener Paulus? Lceseren mcerke sig, at Troen
Wies til, og at ikke de huslige Gjerninger berommes uden Troen: „oersom
de blive i Troen," siger han. Thi han taler om den hele Stand af Modre
Han kroever altsaa forst og fremst Troen, ved hvilken Kvinden faar Syn
dernes Forladelse og Retf>rdiggjorelse. Derncest tilfojer han en bestemt
Kaldsgiermng, ligesom hos ethvert Menneske paa Troen maa folge den gode
Giernmg, der horer til Enhvers bestemte Kald. Denne Gjernina behager Gud
ormede ft Troen. Paa samme Maade behage Kvindens Gjerninger Gud
og den troende Kvinde frelses, idet hun ved saadanne sit
Kalds Gerninger henerGud i Troen. Disse Vidnesbyrd lcere, at Mgtestabet
er en tilladt Sag. Dersom altsaa Renhed betyder det, som for Gud er
tilladt og af ham billiget, saa ere Mgtestaber rene, fordi de ere billigede i
Guds Ord. Og Paulus siger om, hvad der er tilladt 1 is’,-
„Alt er rent for de Rene," det er, for dem, som tro paa Christus’og ere
retfærdige formedelst Troen. Derfor, ligesom enlig Stand er uren hos de
Ugudelige, saaledes er Mgtestabet rent hos de Gudfrygtige formedelst Guds
Ord og Troen.
-11 Ternoest. Naar Renhed ret egentlig scettes i Modscetning til den
onde Lyst, betegner det Hjertets Renhed, det er, den dsdede Lyst, efterdi
Loven ikke forbyder Mgtestab, men den onde Lyst, Hor, Skjorlevnet Der
for er ugift Stand ikke Renhed. Thi der kan findes en storre Hjertets Ren
hed hos den Gifte, f. Ex. hos Abraham eller Jakob, end hos de fleste endog
i Sandhed Afholdende.
12. Endelig, Dersom de mene, at ugift Stand i den Forstand er
Renhed, at end Mgtestab fortjener Retfcerdiggjsrelfe, da modsige vi
af al Magt. Thi vi retfcerdiggjores hverken formedelst ugift Stand eller
formedelst Mgtestab, men af Naade for Christi Skyld, saafremt vi tro
at v: for hans Skyld have en naadig Gud. Men her ville de maaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
