Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Den llugsburgste Konfessions Apologi. Art. 11. (Konf, 23).
raabe, at vi paa Vis scette Mgtestabet som lige godt med den
ugifte Stand. Men for saadanne Smcedeords Skyld ville vi ikke fornegte
Sandheden om Retfærdighed af Troen, hvilken vi ovenfor have udviklet.
Men vi scette dog heller ikke ugift Stand lige med Mgtestab. Thi ligesom
en Gave er ypperligere end en anden, Profeti ypperligere end Veltalenhed,
Kyndighed i Krigsvæsenet ypperligere end Agerdyrkning, Veltalenhed ypper
ligere end Bygningskunst, saaledes er ogfaa ugift Stand en ypperligere
Gave end VEgtestab. Og dog, ligesom Taleren ikke er mere retfcerdig for
Gud formedelst fin Veltalenhed, end Bygmesteren formedelst fin Bygnings
kunst, faaledes fortjener heller ikke den Ugifte mere Retfærdighed ved fin
enlige Stand, end den Gifte ved fine oegtestabelige Gjerninger, men Enhver
bsr vcere tro i Tjenesten efter fin Gave og holde for, at han for Christi
Skyld ved Troen opnaar Syndernes Forladelfe og ved Troen agtes retfcerdig
for Gud. Og ikke bersmmer Chriftus eller Paulus den ugifte Stand af den
Grund, at den retfoerdiggjsr, men fordi den er mere übunden og mindre ved
huslige Syster adspredes i Bonnen, Lcerdommen og Tjenesten. Derfor siger
Paulus Kor, 7, 321: „Den Ugifte bekymrer sig for det, fom hsrer
Herren til." Altfaa bersmmes den ugifte Stand paa Grnnd af fin Andagt
og Granstning. Saaledes bersmmer Chriftus ikke uden videre dem, som
gilde sig felv, men fojer til: „for Himmeriges Skyld," det er, forllt de
kunne fua Tid til at granske eller prcedike Evangeliet. Thi han siger ikke,
at den ugifte Stand fortjener Syndernes Forladelfe eller Salighed.
13. Til det Exempel, der er hentet fra de levitiste Prester, fvare vi,
at det ikke beviser, at bestandig ugift Stand bsr paalcegges Presterne. Der
ncest man man ikke paa os overfore levitisi Urenhed. Wgtestabelig Omgang
mod Loven var dengang Urenhed. Nu er det ikke Urenhed, fordi Paulus
siger Mt. 1, „Alt er rent for de Rene." Thi Evangeliet befrier
os fra hin levitiste Urenhed. Og derfom Nogen forsvarer Loven om ugift
Stand i den Hensigt, at tynge Samvittighederne med hine levitiste lagt
tagelser, da maa vi modscette os en Saadan, ligesom Apostlerne i Ap. Gj.
15 modfatte sig dem, som forlangte Omstjcerelfe og vilde pcmlcegge
de Christne Mofeloven.
14. Imidlertid ville de Gudfrygtige vide at holde Maade med den
cegtestabelige Omgang, ifcernaar de ere optagne af offentlig Embedsgjerning,
som ofte giver retsindige Mcend faa Meget at bestille, at det fortrcenger alle
Tanker om huslige Ting af deres Sind. De Retfcerdige vide ogfaa dette,
at Paulus Thesf. 4, byder at „bevare sit Legeme i Hellighed " De
vide ogsaa, at Wgtefceller stundom maa holde sig fra hinanden for at
overlade sig til Bsnnen, men Paulus vil ikke, at dette stal vcere bestandigt
Kor, 7, Saadan Afholdenhed er nu let for retsindige og virkfomme
Mcend. Men hin store Skare af orkeslsse Prester, fom lever i Stiftelsernes)
kan, fom Erfaring viser, under saadant Vellevnet ikke engang iagttage hin
levitiste Afholdenhed. Og bekjendt ec hint Vers: „Hin Svend plejer at
flaa sig i Fslge med Dovenstab og hader dem, fom ere cnbejdsommc."
15. Mange Kjcettere have paa Grund af Misforstcmelfe af Mofeloven
dsmt helt foragtelig om Wgtestabet, og dog har deres ugifte Stand stoffet
dem en fcerlig Beundring. Og klager over, at Enkrati
i) Se ovenf. S, 73 Anm. 2.
2) Herved sigtes til den Indretning i den romerske Kirke, at flere Prester leve sammen
efter en vis Klosterregel.
°) Se ovenf. S, 151 Anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
