- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
208

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 11. (Konf. 23.)
ternes ved denne Anbefaling have i fortrinlig Grad indtaget de uvidende
Sjcele, De afholdt sig fra Vin, endog ved Herrens Nadverd; de afholdt sig
fra Kjsdet af alleslags Dyr, i hvilket Stykke de overtraf Dominikanerne, som
dog spise Fist. De afholdt sig ogsaa sra Wgteflab, og just denne Ting
vakte scerdeles Beundring. Disse Gjerninger, disse Gudsdyrkelser, mente de,
fortjente mere Naade, end Nydelfen af Vin og Kjsd og Mgtestabet, som de
ansaa sor en vanhellig og uren Ting. der neppe kunde behage Gud, om de
end ikke aldeles fordsmte det.
16. Denne Englehellighed misbilliger Paulus meget eftertrykkelig i Kol.
2 Thi den undertrykker Erkjendelfen af Chriftus, naar Menneskene mene
sig rene og retfærdige for saadant Hykleries Skyld. Den undertrykker ogsaa
Grkjendelsen af Guds Gaver og Befalinger. Thi Gud vil, at vi i Gudsfrygt
skulle bruge hans Gaver. Og vi kunne anfsre Exemvler Paa, at fromme
Samvittigheder ere blevne meget foruroligede angaaende den retmæssige
Brug af Mgtestabet. Dette Onde var fremkaldt v’ed Munkenes Meninger,
der overtroisk lovpriste den ugifte Stand. Og dog dadle vi ikke Maadehold
eller Afholdenhed; vi have ovenfor erklceret, at øvelser og Spcegelfer af
legemet ere nsdvendige. Men hvad vi forkaste, er den Tillid til visse
lagttagelser, at de skulde retfcerdiggjore. Og fortræffelig har Gpifanius
sagt, at hine lagttagelser bsr prises for Afholdenheds og udvortes Tugts
Skyld, det er, for at undertvinge Legemet eller for den offentlige Sædeligheds
Skyld, ligesom visse Skikke ere anordnede for at paaminde de Uvidende, ikke
fordi de ere Gudsdyrkelser, der retfcerdiggjsre. Men vore Modstandere for
lange ikke den ugifte Stand af Overtro; thi de vide vel, at Kystheden dog
ikke plejer at blive bevaret. Men de foregive overtroiske Meninger for at
kaste Blaar i øjnene paa de Uvidende. De fortjene altsaa mere Had, end
Enkratiterne, som synes at vcere bragte til Fald ved et vist Skin af Gud
frygtighed; hine misbruge med Overlceg Religionen fom et
Skalkeskjul.
-17. For det Sjette. Uagtet vi have faa mange Grunde til at forkaste
Loven om bestandig ugift Stand, saa komme dog til disse endnu ogsaa Sjæ
lenes Farer og de offentlige Forargelser, hvilke, om end Loven ikke var uret
færdig, dog burde afstrcekke alle retsindige Mcend fra at billige saadant Aag,
som har styrtet utallige Sjcele i Fordcervelse. Lcenge have alle fromme Mcend
klaget over dette Aag dels for sin egen, dels for Andres Skyld, som de saa
udsatte for Fare; men ingen Pave horer disfe Klager. Og det er ikke übe
kjendt, hvor meget denne Lov stader den offentlige Sædelighed, hvilke Laster,
hvilket stjcendigt vellystigt Levnet den har fremkaldt. Der gives gamle ro
merske i dem kan Rom endnu gjenkjende og lcese sine Sceder.
18. Sllllledes straffer Gud Foragten for fin Gave og Anordning paa
dem, fom forbyde Mgtestab. Men da det nu plejer at vcere Tilfceldet med
andre Love, at de blive forandrede, naar sjensynlig Nytte tilraader det, hvor
for ster da ikke dette ogsaa med denne Lov, hvor ifcer i disse sidste Tider saa
mange vegtige Grunde stsde sammen, hvorfor den burde forandres ? Naturen
celdes og bliver efterhaanden svagere, og Lasterne tage til; derfor burde ogfaa
de af Gud givne Lcegemidler des mere anvendes. Vi se, at Gud anklager
!) Gn Sekt i det 2det Aarh., der udmcerkede sig ved fin strenge Afholdenhed.
2) SardllNllplll, en assyrisk Konge, bekjendt for sit vellystige Levnet.
Her sigtes til de Skildringer, gamle romerske Digtere som luvenal) have givet
af det hedenske Roms S«eder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free