Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art. 11. (Konf. 23.)
209
denne Last fsr Syndfloden, at han anklager den fsr de fem Stceders Sde
lceggelse ved Ild. Lignende Laster have gaaet forud for mange andre
Byers Undergang, som Sybaris’), Rom. Og i disse er give et Billede
våa de Tider, som ville gaa forud for alle Tings Ende. Derfor vilde det
iscer paa denne Tid vcere tilbsrligt at vcerne om Mgtestabet ved de strengeste
Love oq Erempler og indbyde Menneskene til Mgtestab. Det paaligger Fv
riqheden, som skal haandhceve den offentlige Orden. Imidlertid maa Evan
geliets Lcerere gjsre begge Dele: formane dem, der ej kunne afholde sig, til
at indtrcede i LEgtestab, paaminde Andre om ej at foragte Afholdenhe
dens Gave. , ci>
19 Paverne meddele hver Dag Dispensationer, forandre hver Dag
andre endog meget gode Love; i denne ene Lov om Presternes ugifte Stand
ere de jernhaarde og übonhsrlige, skjsnt det er vel bekjendt, at det er en
blot oq bar menneskelig Lov. Og netop denne Lov stjcerpe de nu endog paa
mange Mander. Kirkeloven byder at afscette Presterne. Disse lidet heldige
Lovfortolkere afscette dem ikke fra Embedet, men hcenge dem op i Trceerne.
Mange retsindige Mcend myrde de grusomt alene for LEgtestabets Skyld.
Og just disse Myrderier vise, at denne Lov er „Djcevles Lcerdom". Thi
da Djcevelen er en Manddraber Voh. 8, 441, forsvarer han sin Lov ved
saadanne Myrderier. Vi vide, at der tages Anstod af Splittelfen, idet vi
synes at have revet os los fra dem, som holdes for at vcere de ordentlige
Biskoper. Men vore Samvittigheder ere ganske rolige, eftersom vi vide, at
vi, om vi end as al Magt onste at oprette Enigheden, dog ikke kunne til
fredsstille vore Modstandere, medmindre vi forkaste den aabenbare Sandhed
og såa forene os med dem om at ville forsvare denne uretfærdige Lov, op
lsse sluttede Mgtestaber, myrde de Prester, der ikke ville adlyde, jage ulyk
kelige Kvinder og saderlsse Bsrn i Landflygtighed. Men da det er ganske
vist, at disse Vilkaar mishage Gud, saa ville vi slet ikke vcere bedrsvede
over ikke at have noget Fcellesstab med vore Modstandere i saa mange Mord.
20. Vi have fremstillet de Grunde, hvorfor vi ikke med god Samvit
tighed kunne vcere enige med vore Modstandere, naar de forsvare den pavelige
Lov om bestandig ugift Stand, nemlig fordi den staar i Strid med guddom
melig og naturlig Ret og afviger fra selve Kirkelovene, fordi den er over
troisk og fuld af Farer, endelig fordi det Hele er Hykleri. Thi ikke bliver
denne Lov vaabuden for Religionens Skyld, men for Herredsmmets Skyld,
og for dette tager man paa den «gudeligste Mande Religionen til Paastud.
Mod disse uomstodelige Grunde kunne forstandige Mennester ikke cmfsre No
getsomhelst. Evangeliet tillader dem Wgtestab, for hvem det er fornsdent.
Dog nsder det heller ikke dem til Wgteskab, som ville afholde sig, naar de
kun i Sandhed ere afholdende. Denne Frihed, mene vi, maa ogsaa ind
rsmmes Presterne, og hverken ville vi med Magt node Nogen til ugift Stand,
ej heller oplose sluttede Wgtestaber.
2i. I Forbigaaende have vi ogsaa, idet vi anfsrte vore Grunde, an
tydet, hvorledes vore Modstandere ved gjcekkelige Udflugter soge at slippe bort
fra en og anden af dem, og tillige gjendrevet disse deres Sofisterier. Nu
ville vi i Korthed omtale de vegtige Grunde, hvormed de forsvare Loven.
For det Forste sige de, at den er aabenbaret as Gud. Her se I, hvor vidt
disse Slynglers Uforskammethed gaar. De vove at paastaa, at Loven om
bestandig ugift Stand er aabenbaret af Gud. da den dog er i Strid med
i) En Stad i det sydlige Italien, bekjendt for fit Vellevnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
