- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
210

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210
Den cmgslmrgfle Konfessions Apologi. Art, 11. (Konf, 23.)
Skriftens klare Vidnesbyrd, som byder, at hver Mand stal have sin egen
Hustru for Stjorlevnets Skyld Kor. 7, 21, og som forbyder at oftlsfe
stuttede Mgtestaber Matth. 5, 32. 19, 6. i Kor. 7, Paulus
giver tilkjende, hvem der er denne Lovs Ophavsmand, naar han kalder den
„Djcrvles Lcerdom" Tim. 4, Ogsaa Frugterne robe Ophavsmanden,
saa megen gruelig Utugt, saa mange stjcendige Mord, som nu sves under
Paastud af denne Lov.
22. Vore Modstanderes anden Grund er den, at Presterne maa vcere
rene, ifslge hint Ord: „Renfer eder, I, som bcere Herrens Kar" M 52.
Og de anfsre endnu Mangt og Meget i den Retning. Denne Grund,
som de ret holde frem fom den. der iscrr har et fordelagtigt Skin, have vi
ovenfor gjendrevet. Vi have nemlig fagt, at ugift Stand uden Tro ikte
er Renhed for Gud, og at Mgtestabet er rent formedelst Troen, ifslge hint
Ord: „Alt er rent for de Rene" Mt. 1, Vi have ogfaa fagt, at
udvortes Renhed og Lovens Ceremonier ikke ere at henfore hid, efterdi Evan
geliet krcever Hjertets Renhed, ikke Lovens Ceremonier. Og det er meget
vel muligt, at en Mgtemands Hjerte, som Abrahams og Jakobs, hvilke
dog havde flere Hustruer, er renere og mindre optcendt af Lyster, end
mange Ugiftes, felv om de ere virkelig afholdende. ’ Men hvad nu Efajas
siger: „Renser eder, I, som bcere Herrens Kar," saa maa dette forstaaes
om Hjertets Renhed, om den hele Bod. Forsvrigt ville de Hellige med
Hensyn til den udvortes Omgjamgelse vide, hvorvidt det kan vcere gavnligt
at indstrcenke den cegtestabelige Omgang og, som Paulus siger Thesf,
4, „bevare sit Legeme i Hellighed ug 3Ere." Endelig, da Wgtestabet
er rent, siges der med Rette til dem, fom i ugift Stand ikke ere afhol
dende, at de skulle tage sig Hustruer, for at de maa vcere rene. Saaledes
byder da hin Lov: „Renser eder. I, som bcere Herrens Kar," tillige, at de
urene Ugifte stulle blive rene Wgtefcrller.
23. Den tredje Grund er forfcerdelig, at nemlig Presternes Mgtestab
skulde vcere Kjcetteri. Fortræffeligt! Det er en ganske ny An
klage, at Wgteflab er Kjcetteri. Paa louinicms Tid kjendte Verden endnu
ikke Loven om bestandig ugift Stand. Det er altfaa en uforskammet Lsgn,
at Presternes Mgtestab er jovinicmst Kjcetteri, eller at scmdant Mgteskab den
gang blev fordsmt af Kirken. Paa faadcmne Steder kan man se, hvad Hen
sigt vore Modstandere have havt med at skrive Konfutationen. De have
ment, at de Paa den Mcmde skulle lettest gjore Indtryk paa de Uvidende,
naar disse idelig saa hore Skjeldsordet Kjcetteri, naar de indbilde sig, at vor
Sag er allerede forud afgjort og fordomt ved mange celdre Domme af
Kirken, Derfor paaberaabe de sig ofte falstelig Kirkens Dom. Efterdi de
ikke ere uvidende herom, have de ikke villet meddele os nogen Afskrift af sit
Forsvarsskrift, forat ikke denne deres Logn, disfe deres Ramler flulde komme
for Dagen. Men hvad nu lovinicms Sag angaar, have vi ovenfor fagt,
hvad vi mene om denne Sammenstilling af ugift Stand og Wgtesiab. Vi
scette nemlig ikke ugift Stand og Mgtestab paa lige Linie, omend hverken
ugift Stand eller ZEgteftab fortjener Retfcerdiggjsrelse.
24. Ved faadcmne, faa intetsigende Grunde forsvare de hin ugudelige
og for de gode Sceder saa fordcervelige Lov. Ved scmdcmne Grunde gjore de
Fyrsternes Sjcele trygge for Guds Dom, i hvilken Gud vil afkrceve dem
Regnskab, hvorfor de have oploft Mgtestaberne, hvorfor de have pint og
!) Om lovinilln fe ovenf. S. 73 Anm. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free