Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art, 12, (Kmff. 24,)
223
Hjerte ser hen til Givet og Tilgivet, d. e., det anstiller en Sammenligning
mellem Storheden af Guds Velgjerninger og Storheden af vore Plager
Doden og Synden, og takker o. f, v. Og heraf er
opkommet i Kirken. Men ikke er selve Handlingen en Taksigelse af gzort
Gjerning, der kan komme Andre tilgode, saa den stulde kunne forhverve
Syndernes Forladelse o. s. v., saa den siulde kuuue befri de Afdsdes SM ,
Dette staar i Strid med Troens Retfærdighed, somom Handlmgen uden
Troen kunde gavne enten den, som udforer den, eller Andre,
Om Messens Navne.
3 6 Vore Modstandere henvise os ogsaa til Sprogbrugen; de hente
Beviser fra Messens Benævnelser, hvorved vi dog ikke behsve lcenge at op
holde os Thi omend Messen kaldes et Offer, fslger dog ikke heraf, at
den er en Handling, der af gjort Gjerning giver Made eller, overfort paa
Andre fortjener dem Syndernes Forladelse. Tet Ord sige de,
betyder Offer og Grcekerne kalde Messen „Liturgi". Hvorfor omtale de ikte
her den gamle Bencrvnelse fom vifer, at Messen fordum har vceret
en hellig Handling, hvori Mange deltoge? Men lader os tale om Ordet
Liturgi" Dette Ord betyder ikke egentlig et Offer, men fnarere en of
fentlig Tjeneste og passer nojagtig til vor Mening, at nemlig een Tiener
ved Nadverdhllndlingen meddeler det svrige Folk Herrens Legeme og B od,
liqefom een Tjener ved Ordets Forkyndelse meddeler Folket Evangeliet, som
Paulus siger Kor, 4, „Saaledes agte hvert Menneske os som Christi
Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder", d, e. Evangeliet og
Sakramenterne. Og 2 Kor, 5 „Vi ere dersor Sendebud i Christi
Sted, ligesom Gud formaner gjennem os; vi bede i Christi Sted: Lader
eder’forlige med Gud!" Saaledes passer Ordet „Liturgi" nojagtig til Tje
nesten, Thi det er et gammelt Ord, som er blevet brugt om offentlige
borgerlige Embeder og betegner hos Groekerne offentlige Byrder, fom Skat.
Udgift til Flaadens Udrustning eller deslige, ligefom Tale
mod Leptines beviser, hvilken helt igjennem handler om offentlige Ydelser
og Frihed for Afgifter, og hvori det heder: „Han vil sige, at nogle uvær
dige Mennesker ved at opnaa Frihed for offentlige Ydelser have unddraget
sig de offentlige Byrder," Saaledes have de ogsaa talt i de romerske Tider,
fom man fer af Reskript („«, lls M 6 immunitatis 1. 86mr.6i") i
„Omend Antallet af Born ikke fritager Forældrene for alle offentlige Byrder,"
Og ien Kommentar til Demofthenes heder det, at Liturgi var et Slags
Skat, der bestod i Bestridelsen af Omkostningerne til de offentlige Lege, til
Skibenes Udrustning, til Anstalter for Legemssvelfer og lignende offentlige
Indretninger. Og Paulus har brugt Ordet om en sammenskudt Gave 2
Kor. 9 „Den Hjcelp, som ydes ved denne Underststtelse, afhjcelper ikke
alene de Helliges Trang, men bcerer ogsaa rig Frugt ved mange Taksi
gelfer til Gud" o. s. v. Og Fil. 2 kalder han Epafroditus en „Litnrg",
en Tjener i fin Nodtsrft, hvor Ordet visfelig ikke kan forstaaes om Offer
prest. Men der behoves ikke flere Vidnesbyrd, da Exempler overalt mode
dem, som lcese de grceste Forfattere, hos hvilke Ordet „Liturgi" bruges om
offentlige borgerlige Byrder eller Tjenester. Og paa Grund af Dobbelt
5) En bersmt grcest Taler, dsd 322 f. Christus.
2) Pertinax, en romersk Kejser, d, 193 e, Chr. ’ Det omhandlede Restnpt sindes
i det romerske Riges Lovbog („Pandekrerne"),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
