Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art, 13. (Konf. 27.)
andre Regler han gM Christi Forjettelse til Intet, han har forkastet Chri
stus og er falden ud af Naaden. Dette er Panli Mening. Se dog, naa
digste Keiser Karl, ser I Fyrster, ser, alle Stcender, hvor stor vore Mod
standeres Uforskammethed er! Idet de have anfsrt Stedet hos Paulus i
denne Menmg, have de selv skrevet til- „Det er ugudeligt, hvad her an
fsres mod Muukelivet". Meu hvad er vissere, end at Menuestene faa Syn
dernes Forladelse ved Troen for Christi Skyld? Og denne Mening vove
disse nederdrægtige Mennesker at kalde ugudelig. Vi tvivle ikke om, at hvis
vare blevne gmrte opmcerksomme paa dette Sted, vilde I have soraet
for, at en saadan Gudsbespottelse var bleven udslettet af Konfutationen.
5. Men da det ovenfor udforlig er blevet eftervist, at det er en ugudelig
Menmg at vi for vore Gjerningers Skyld faa Syndernes Forladelse, ville
vi Paa dette Sted fatte os kortere. Thi deraf vil den forstandige Lceser let
wnne stutte, at vi ikke fortjene Syndernes Forladelse ved Munkeqjerninger
Derfor bor ogsaa hm Bespottelse, som lceses hos Thomas’), at Munkeloftet
gMder lige med Daaben, paa ingen Maade Wales. Det er Vanvid at stille
menneskelig Overlevering, som hverken har Guds Befaling eller Forjettelse,
ved Siden af Christi Anordning, som bande har Guds Befaling og For
lettelse, som har Naadens og det evige Livs Pagt til sit Indhold.
6. For det Andet. Lydighed, Fattigdom og ugift Stand, saafremt denne
da ikke er uren ere ligegyldige øvelser Middeltingl. Og derfor kunne de
Heulge bruge dem uden Synd, ligesom Bernhard, Franciscus’) og andre
hellige Mamd have brngt dem. Og disse have brugt dem for den legemlige
Nyttes Skyld, at de skulde vcere mere bekvemme til at undervise og til andre
gudelige Tjenester, ikke fordi disse Gjerninger i sig selv ere Gudsdyrkelser
som retfcerdiggisre eller fortjene det evige Liv. Kort fagt, de ere af det
Slags hvorom Paulus siger Tim. 4, 81: .Legemlig Svelse er nyttia
’" A er troligt, at der hist og her i Klostrene ogsaa nu studes
gudfrygtige Mamd, som tjene Ordets Embede, som iagttage hine Ovelser
uden ugudelige Meninger. Men at mene, at hine øvelser ere Gudsdyr
kelser, formedelst hvilke man agtes retfærdig for Gud, og ved hvilke man
forbener det evige Liv, det strider mod Evangeliet om Troens Retfærdighed
som lcerer, at Retfærdighed og et evigt Liv skjentes os for Christi Skyld’
Dette stllar ogsaa i Strid med Christi Ord Matth. 15, - „De dyrke
mig forgjawes, idet de lcere saadanne Lcerdomme, som ere Menneskers Bud".
Det stllar iligemaade i Strid med denne Scrtning 14, 231 - Alt
som ikke er af Tro, er Synd". Men hvorledes kunne de forsikre, at det er
Gudsdyrkelser, hvilke Gud bifalder fom Retfærdighed for ham, stjsnt de ikke
have noget Vidnesbyrd i Guds Ord?
7. Men se her, hvor uforskammede vore Modstandere ere ! De lcere
ikke alene, at hine øvelser ere retfnrdiggjsrende Gudsdyrkelser, men de foje
til, at de ere fuldkomnere Gudsdyrkelser, det er, saadanne, som fortjene
Syndernes Forladelse og Retfcrrdiggjsrelse i hsjere Grad, end andre Maader
at leve paa. Og her stsde mange falske og fordærvelige Meninger sammen.
De indbilde sig, at de holde baade Bud og Dernæst scelge disse
gavmilde Mennesker, idet de drsmme om at have Overskud af Fortjenester
disse til Andre. Alt dette er fuldt af farisceist Forfcengelighed. Thi det er
i) Se ovenf. S. 89 Anm. 1.
Se ovenf. S. 117 Anm. 1.
2) Se ovenf. S. 75 Anm, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
